Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

I sidste uge demonstrerede en række offentligt ansatte foran Kommunernes Landsforening for at vise deres utilfredshed med manglende resultater i de igangværende  overenskomstforhandlinger. Nu er der sammenbrud over hele linjen.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

I sidste uge demonstrerede en række offentligt ansatte foran Kommunernes Landsforening for at vise deres utilfredshed med manglende resultater i de igangværende overenskomstforhandlinger. Nu er der sammenbrud over hele linjen.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Storkonflikten er rykket nærmere: Hvad sker der nu?

Overenskomstforhandlingerne er brudt sammen på både det statslige, kommunale og regionale område. Her får du svarene på 5 centrale spørgsmål om det videre forløb.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sammenbrud, strejkevarsel, storkonflikt. Der bliver drøftet de helt store konsekvenser, efter at overenskomstforhandlingerne er brudt sammen over hele linjen. Såvel det statslige som det kommunale og regionale område har i de seneste dage erklæret forhandlingerne for sammenbrudt.

Hvad betyder det på skoleområdet?

Politiken Skoleliv giver her svar på fem centrale spørgsmål:

1. Hvad sker der nu?

Næste skridt bliver møder i Forligsinstitutionen, hvor forligsmand Mette Christensen torsdag har indbudt forhandlerne på alle tre områder.

Møderne torsdag kan betragtes som orienteringsmøder, hvor forligsmanden skal have et indtryk af, hvor parterne står. Det er altså ikke her, at den egentlige mægling går i gang.

Det sker efterfølgende, hvor Mette Christensen skal forsøge at mægle mellem parterne i bestræbelsen på at undgå en konflikt.

For at få det til at lykkes har forligsmanden en række beføjelser. Hvis Mette Christensen eksempelvis vurderer, at der er en reel mulighed for at opnå et resultat, kan hun udsætte konflikter, ligesom hun kan tvinge parterne til at genoptage forhandlinger om bestemte punkter.

Og når forligsmanden indkalder til møde, har man bare at møde op, uanset hvornår på døgnet det er - ellers kan man i yderste konsekvens se frem til politieskorte.

2. Kommer der en storkonflikt?

Med sammenbrud over hele linjen må en storkonflikt på det offentlige arbejdsmarked siges at være mere sandsynlig end nogensinde.

Det vil i givet fald være historisk, fordi vi aldrig tidligere har set en samlet konflikt for hele den offentlige sektor.

Men parterne kan nå at finde hinanden i forligsinstitutionen og derved hindre en konflikt.

3. Hvornår vil der i givet fald komme en strejke eller lockout?

Parterne havde aftalt, at 28. februar 2018 - altså i går - var deadline for forhandlingerne. Når de ikke nåede til enighed inden da, kan de nu varsle strejke eller lockout.

Overenskomsterne udløber ved udgangen af marts, og en eventuel konflikt kan derfor tidligst træde i kraft 1. april.

Ifølge Politiken Skolelivs oplysninger påtænker Forhandlingsfællesskabet, der repræsenterer alle de kommunalt ansatte, tidligst at sende et konfliktvarsel i begyndelsen af næste uge. Det vil i givet fald betyde, at en strejke kan træde i kraft fire uger efter - den 4. april.

Hvis forligsmand Mette Christensen vurderer, at der er chance for et forlig, så kan hun vælge at udsætte konflikten i først 14 dage og derefter i endnu 14 dage.

4. Bliver der strejke eller lockout?

Det afhænger af, hvem der varsler konflikten – om det er lønmodtagerne, der udtager en gruppe medlemmer til at strejke, eller om det er arbejdsgiverne, der lockouter de ansatte.

Anders Kühnau, der er chefforhandler for regionerne, har allerede udtalt, at det ikke bliver arbejdsgiverne, der lockouter først, og der er formentlig størst sandsynlighed for, at det bliver lønmodtagerne, der bruger strejkevåbnet først. Det er dog ikke ensbetydende med, at arbejdsgiverne ikke kan besvare lønmodtagernes strejkevarsel med en lockout.

Men inden vi kommer så langt, kan parterne som nævnt nå at finde hinanden i forligsinstitutionen.

5. Hvem skal strejke?

Det er de faglige organisationer - eksempelvis Danmarks Lærerforening - der udvælger, hvem der skal strejke. Og forbundene koordinerer også internt med de andre forbund, som de deler arbejdsplads med. F.eks. er det oplagt, at lærere og pædagoger koordinerer internt.

Under en strejke vil det være omkring 10-15 procent af de ansatte, der udtages til at strejke - både i stat, kommuner og regioner. Det omfatter 80-100.000 offentligt ansatte.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden