Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Torsdag præsenterer Riisager sammen med regeringen et stort udspil om parallelsamfund.
Foto: Jacob Nielsen

Torsdag præsenterer Riisager sammen med regeringen et stort udspil om parallelsamfund.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Elever af ikke-vestlig herkomst halter efter: »Det kan ikke nytte, at vi bliver ved med at gøre det samme«

Ny analyse viser, at elever af ikke-vestlig herkomst halter efter i de nationale test. Undervisningsministeren vil have forældrene til at tage mere ansvar for deres børns skolegang.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er alt for stor forskel på, hvordan Emrah og Emil klarer sig i de nationale test. Det mener undervisningsminister Merete Riisager (LA), som nu vil stille flere krav til, at forældre med ikke-vestlig baggrund tager ansvar for deres børns skolegang.

En ny analyse fra Undervisningsministeriet viser, at elever af ikke-vestlig herkomst klarer sig væsentligt ringere end deres etnisk danske klassekammerater i de nationale test.

Og det kan ikke retfærdiggøres med, at elevernes forældre hverken er danske statsborgere eller født i Danmark, mener ministeren.

»Vi kan jo godt leve med, at resultaterne halter efter, hvis der kommer en asylansøger til Danmark, men vi kan ikke leve med, at børn, der er født og opvokset i Danmark, halter så markant bagefter, som vi ser her,« siger hun.

Behov for et stilskifte

Torsdag præsenterer Riisager sammen med regeringen et stort udspil om parallelsamfund, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) annoncerede i sin nytårstale. Riisager vil endnu ikke løfte sløret for, hvad det konkret kommer til at indeholde på skoleområdet, men hun lægger ikke skjul på, at forældrene skal have en nøglerolle:

»Det handler om at forventningsafstemme og skære kagen klarere mellem skole og forældre. Vi kommer til at invitere immigrantforældrene meget mere ind i skolen og gøre det klart for dem, at de har en opgave,« siger Merete Riisager og fortsætter:

»Hvis man er forælder i Danmark, så kan man ikke bare aflevere sit barn ved skoleporten, og så klarer skolen resten. Sådan er det nogle steder i verden. Sådan er det ikke Danmark.«

Hun mener, at der er behov for et »stilskifte«:

»Vi bliver nødt til at opgive tanken om, at skolen kan løse alle udfordringer. Den strategi har fejlet. Alt det gode, vi har villet gøre de sidste 30 år, har ingen eller meget lille effekt haft. Det kan ikke nytte noget, at vi bliver ved med at gøre det samme,« siger hun.

Om en elev er af dansk eller ikke-vestlig herkomst har stor betydning for, hvor godt eleven klarer sig i de nationale test. For eksempel opnår 80 procent af eleverne med dansk herkomst et resultat på niveauet ’god’ eller derover i den obligatoriske test i læsning i 8. klasse, mens kun 66 procent af de ikke-vestlige efterkommere opnår et sådant resultat. Og det resultat går altså igen på alle klassetrin i både dansk, læsning og matematik.
Kilde: Undervisningsministeriet.

Om en elev er af dansk eller ikke-vestlig herkomst har stor betydning for, hvor godt eleven klarer sig i de nationale test. For eksempel opnår 80 procent af eleverne med dansk herkomst et resultat på niveauet ’god’ eller derover i den obligatoriske test i læsning i 8. klasse, mens kun 66 procent af de ikke-vestlige efterkommere opnår et sådant resultat. Og det resultat går altså igen på alle klassetrin i både dansk, læsning og matematik. Kilde: Undervisningsministeriet.

Selvom elever af ikke-vestlig herkomst klarer sig dårligere end deres klassekammerater af dansk herkomst, er forskellene mellem dem blevet mindre over tid, når der ses på læsning. Den udjævning kan imidlertid ikke ses i matematik, og den ændrer heller ikke ved, at Riisager er »bekymret over fremtiden«.

»Skoleresultaterne afspejler sig jo i fremtidige beskæftigelsestal og den måde, man i øvrigt klarer sig i samfundet som borger. Derfor er det her jo opskriften på fremtidige voksende parallelsamfund, hvis ikke vi gør noget,« siger hun.

Et fagligt gab

Merete Riisagers partifælle Laura Lindahl har for nyligt foreslået, at elever i 0. klasse skal bestå en stopprøve, før de kan avancere til 1. klasse. Torsdag ved vi, om det bliver en del af regeringens udspil, men sprogkundskaber er netop noget af det, som Merete Riisager efterlyser, at forældre med ikke-vestlig baggrund tager større ansvar for.

»Det faglige gab starter allerede, inden eleverne kommer i skole, og det faglige gab tager de med sig igennem hele skolen. Derfor er det væsentligt at gøre forældrene klart, at de har et ansvar. Når man er født og opvokset i Danmark, så er forventningen også, at barnet har et funktionelt dansk, når det starter, og det er forældrenes ansvar,« siger Merete Riisager.

Hun mener, at det er nødvendigt at give forældrene nogle værktøjer, som kan hjælpe dem til støtte deres børn.

»Man kan sagtens støtte og hjælpe sit barn, selvom man ikke har en kandidatgrad. Det har stor effekt, at man bakker aktivt op om sit barns skolegang og motiverer det i forhold til at lære,« siger Merete Riisager.

Forsker: Læreren er den mest betydningsfulde faktor

Andreas Rasch-Christensen, forskningschef på VIA University College, er ikke overrasket over tallene i Undervisningsministeriets analyse.

Andreas Rasch-Christensen er 
ph.d. og forsknings- og udviklingschef på VIA University College.
Foto: VIA University College

Andreas Rasch-Christensen er ph.d. og forsknings- og udviklingschef på VIA University College.

»Det er et billede, vi kender fra andre undersøgelser,« siger han.

Han er enig med ministeren i, at det er vigtigt at sætte ind i forhold til både forældre og førskole, hvis man vil forbedre ikke-vestlige elevers resultater i skolen. Men han understreger, at det er afgørende, at førskolen ikke skal bestå af sprogundervisning.

»Man skal for guds skyld ikke sætte ind med decideret undervisning. Vi skal have tidlige indsatser, ja, men det skal være de rigtige tidlige indsatser,« siger han og tilføjer, at det kan være decideret kontraproduktivt at undervise børn, mens de går i børnehave.

»Det handler om, at man skal gøre dem til en del af fællesskabet, at de får nogen at lege med og får positive relationer til danske voksne og børn - det udvikler dem og herunder også deres sprog,« siger han.

Ifølge Andreas Rasch-Christensen er der en faktor, som måske er endnu vigtigere end forældre og førskole: Der skal være tilstrækkeligt og kompetente voksne i skolen, som er uddannet i at undervise tosprogede.

»Der er ingen vej uden om at sige, at lærerne isoleret set er den mest betydningsfulde faktor,« siger han.

Merete Riisager har imidlertid ikke planer om at afsætte flere penge til lærere. Hun hæfter sig ved, at ti procent af de børn, der starter i børnehaveklassen, har anden etnisk baggrund, og at det tal stiger de kommende år.

»Vi kan sagtens blive bedre i skolen. Hvis man forestiller sig, at man kan udkommandere en hær af skolelærere til at varetage en særlig undervisning for de her elever, så tror jeg, man går galt i byen, for det bliver altså en stor økonomisk post, når man kigger på, hvor mange børn der er. Hvis vi hiver alt for mange ressourcer ud til en enkelt elevgruppe, så er der ikke noget til de andre, og det kan jeg ikke stå på mål for. Det er ikke rimeligt,« siger hun.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden