Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jakob Dall/Ritzau Scanpix
Foto: Jakob Dall/Ritzau Scanpix

Forhandlingerne mellem KL og de faglige organisationer er mandag brudt sammen.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Storkonflikt truer: Nu er de kommunale forhandlinger også brudt sammen

Der er sammenbrud i forhandlingerne mellem KL og de faglige organisationer. »Vi fik tilbudt et krise-forlig, og det kan vi ikke leve med,« lyder det fra lærerformand Anders Bondo Christensen.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Efter et dramatisk forløb er forhandlingerne om en ny overenskomst for de kommunalt ansatte nu brudt sammen.

Det står klart efter et møde mellem de kommunalt ansattes faglige organisationer og Kommunernes Landsforening (KL) mandag aften, oplyser topforhandler for de kommunalt ansatte og lærerformand Anders Bondo Christensen til Politiken Skoleliv.

Han peger på, at det er spørgsmålet om lønnen, der er den afgørende årsag til sammenbruddet.

»Der er to helt forskellige indfaldsvinkler til denne forhandling. Nemlig at arbejdsgiverne stadig forhandler ud fra, at der er en stram samfundsøkonomi, mens vi forhandler ud fra, at de kommunalt ansatte skal have en lønudvikling, der matcher de privatansattes,« siger Anders Bondo Christensen og konstaterer:

»Vi fik tilbudt et krise-forlig, og det kan vi ikke leve med.«

Med mandagens sammenbrud truer en storkonflikt nu for alvor, da overenskomstforhandlingerne for 180.000 statsansatte også brød sammen for få dage siden.

Ifølge KL's chefforhandler og borgmester i Høje-Taastrup, Michael Ziegler (K), var kommunerne parate til at give lønstigninger med udgangspunkt i det private forlig fra sidste år.

»Men de faglige organisationer har fremlagt krav om lønstigninger på 9,15 procent - væsentligt højere end i den private sektor - og det kan vi ikke honorere. Det kan vi ikke se rimeligheden i, og det ville være samfundsøkonomisk helt uholdbart,« udtaler Ziegler i en pressemeddelelse.

Bondo: Håber stadig på at ændre lov 409

Under forhandlingerne har betalt frokostpause og lønstigninger været blandt hovedkravene. Desuden har lærerområdet haft stor bevågenhed, fordi samtlige faglige organisationer for de offentligt ansatte i efteråret indgik en såkaldt musketer-ed for at vise solidaritet med lærerne. Musketer-eden betød, at organisationerne valgte at sætte deres egne overenskomstforhandlinger på standby, indtil der kom skred i lærernes forhandlinger.

Lærerne har som absolut hovedkrav at få et sæt arbejdstidsregler, der skal afløse den lov - kaldet lov 409 - som blev resultatet af konflikten i 2013.

Det har imidlertid ikke været muligt for parterne at finde hinanden.

»Arbejdsgiverne vil putte lidt glasur ud i de yderste hjørner, men reelt vil de ikke ændre på lov 409,« lyder det fra Anders Bondo Christensen.

Alligevel håber lærerformanden - trods sammenbruddet - fortsat at kunne lande en aftale om arbejdstiden.

»Jeg vil forsøge at signalere til KL, at lige præcis arbejdstidsspørgsmålet er så vigtigt, at vi har et ansvar for at forhandle det,« siger Anders Bondo Christensen.

Næste stop: Forligsinstitutionen

Parterne har aftalt, at forhandlingerne skal være afsluttet 28. februar, og herefter kan der varsles strejke eller lockout.

Forligsmand Mette Christensen har allerede indbudt både statens, regionernes og kommunernes overenskomstforhandlere til møder 1. marts, hvor hun skal forsøge at mægle mellem parterne.

Hvis forligsmanden vurderer, at der er en reel mulighed for at opnå et resultat, kan hun udsætte konflikter, ligesom hun har beføjelser til at tvinge parterne til at genoptage forhandlinger om bestemte punkter.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden