Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Steffen Ortmann/Ritzau Scanpix
Foto: Steffen Ortmann/Ritzau Scanpix

Efter folkeskolereformen begynder eleverne i den danske folkeskole med engelsk i 1. klasse og tysk og fransk i 5. klasse.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forsker om tidlig engelsk, tysk og fransk: En time om ugen er »slet ikke tilstrækkeligt«

Med reformen fik de danske skoleelever engelsk fra 1. klasse og fransk eller tysk fra 5. klasse. Men hvis den tidlige indsats for alvor skal rykke, er det ikke nok med en times undervisning om ugen, mener forsker.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

De danske folkeskoleelever kan få rigtig stor gavn af, at de allerede begynder på engelsk i 1. klasse og fransk eller tysk i 5. Men hvis den tidlige sprogindsats for alvor skal rykke, er der behov for mere end den ene undervisningstime om ugen, der blev afsat med reformen.

Sådan lyder budskabet fra Petra Daryai-Hansen, daglig leder af Tidligere Sprogstart - et projekt, som har arbejdet med at udvikle metoder til den tidlige sprogundervisning.

Det giver rigtig god mening at starte tidligt, men den ene time om ugen er slet ikke tilstrækkelig

»Vi efterspørger ganske enkelt, at man går mere helhjertet ind i det. Den ene time om ugen er slet ikke tilstrækkelig,« siger Petra Daryai-Hansen, som desuden er ph.d. og lektor i fremmedsprogsdidaktik på Københavns Universitet og Københavns Professionshøjskole.

Petra Daryai-Hansen forklarer, at der på grund af ferier og temauger ofte går mere end en uge mellem hver lektion. Og det er en skam, mener hun, for de yngste elever har en ganske særlig åbenhed over for sprogfagene.

»Det giver rigtig god mening at starte tidligt, og vi kan se, at det giver eleverne nogle succesoplevelser, som er afgørende for deres videre interesse for sprogfagene. De yngste elever er meget begejstrede, og de tør kaste sig ud i det. Det er med at udnytte den nysgerrighed og åbenhed, nu hvor elever går meget tidligere i puberteten i dag.«

Spiral-princippet

Men hvorfor er det så afgørende at have mere end en time om ugen? Det er det ifølge Petra Daryai-Hansen, fordi man arbejder med sprog med de yngste elever ud fra et spiral-princip, hvor man hele tiden vender tilbage til det, man har lært og bygger oven på. Det er især nødvendigt i fransk og tysk, som eleverne sjældent møder i hverdagen, forklarer hun.

Privatfoto
Foto: Privatfoto

Petra Daryai-Hansen er ph.d. og lektor i fremmedsprogsdidaktik på Københavns Universitet.

»Der er i den grad behov for tilstrækkelig tid, for der skal enormt mange gentagelser til, for at det nye sprog lagrer sig i langtidshukommelsen. Det nytter ingenting, hvis man bare giver dem nye input hele tiden,« siger Petra Daryai-Hansen.

Hun understreger, at hun har stor forståelse for, at det får konsekvenser for skoledagens længde, hver gang man vil have mere ind i skolen.

»Der ligger bare noget i den organisering, vi har nu, som er meget ærgerlig, og derfor er min opfordring, at vi i det mindste bruger de timer, vi har, på en fornuftig måde,« siger hun.

Hvis der ikke er politisk opbakning til at afsætte flere timer til den tidlige sprogundervisning, mener hun, at man med fordel kunne bruge de timer, der er i dag, mere effektivt. En pragmatisk løsning kunne f.eks. være at pulje timerne efter juleferien, så eleverne i det halvår ville have to timer om ugen.

»Inden for de rammer, der er pt., vil det i hvert fald give bedre mening, for så får man i det mindste de gentagelser, der skal være, i elevernes første år med det nye fremmedsprog,« siger hun.

Kroppen og billeder inddrages i sprogundervisningen

Udover forskere som Petra Daryai-Hansen har også folkeskolelærere og repræsentanter fra læreruddannelsen deltaget i at udarbejde materialet til Tidligere Sprogstart.

Udfordringen har været at komme med et alternativ den klassiske tekstbogsundervisning, nu hvor eleverne begynder sprogundervisningen, før deres skriftlige danskkundskaber er på plads.

Derfor er er det gennemgående for mange af øvelserne i Tidligere Sprogstart, at visualiseringer og kroppen bruges på en helt anden måde, end der har været tradition for i sprogfagene.

Og det er ikke mindst nødvendigt, fordi en gennemgående ambition i projektet også er at forklare så lidt som muligt på dansk og gennemføre størstedelen af undervisningen på fransk, tysk eller engelsk.

»Man kan gøre rigtig meget med dem i 1. og 5. klasse,« siger Petra Daryai-Hansen.

Et sprogpolitisk projekt

Det har været en central grundtanke i Petra Daryai-Hansen og hendes kollegaers arbejde at give eleverne strategier for, hvordan de kan tilegne sig et nyt sprog ved at trække på de sprog, de kender i forvejen. Det har nemlig vist sig at være en effektiv måde at give eleverne succesoplevelser og en oplevelse af hurtig faglig progression.

»Normalt er de forskellige fremmedsprog, der undervises i i skolen, meget opdelte, men vi har set på, hvordan vi kan bygge bro mellem dem,« siger Petra Daryai-Hansen.

Hvis vi skal gøre eleverne parate til en global verden, så er det centralt at arbejde med anerkendelse og nysgerrighed over for andre sprog

Og det behøver ikke kun være de sproglige ressourcer, eleverne har fra andre af folkeskolens sprogfag, der inddrages i undervisningen. Det kan også være helt andre sprog. F.eks. er der i fransk og tysk et tema om fester og traditioner, hvor eleverne skal se, hvor meget de forstår af  en hollandsk fødselsdagsinvitation.

»Bare ved at bruge den viden, de har om genren, og deres viden om dansk og engelsk, er der enormt meget, der er transparent, og det giver dem en slags sproglig selvtillid,« siger Petra Daryai-Hansen.

Og tanken om at inddrage andre sproglige kompetencer giver de tosprogede elever en særlig bane at spille ind på. F.eks. kan de elever, der kan tyrkisk, have lettere ved at forstå det tyske Umlaut.

»Man kan sige, at det her også er et sprogpolitisk projekt. Hvis vi skal gøre eleverne parate til en global verden, så er det centralt at arbejde med anerkendelse og nysgerrighed over for andre sprog. Med det her projekt sender vi et signal om, at de sprog, eleverne kommer med, godt kan bruges til noget,« siger hun og understreger, at materialet er rettet mod alle elever.

»Det er grundlæggende godt for alle elever, og det er super godt for flersprogede.«

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden