Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Jakob Dall/Ritzau Scanpix
Foto: Jakob Dall/Ritzau Scanpix

Efter et møde mellem lærernes formand, Anders Bondo Christensen, og KL's topforhandlere er forhandlingerne om lærernes arbejdstid gået i stå.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Bondo: Forhandlinger om lærernes arbejdstid er gået i stå

Efter to måneders forhandlingsforløb har KL ikke fremlagt et eneste forhandlingsudspil, lyder kritikken fra lærerformand Anders Bondo Christensen. KL afviser.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forhandlingerne om nye arbejdstidsregler for lærerne er kommet dramatisk fra start, og nu melder lærerformand Anders Bondo Christensen, at de helt er gået i stå.

»Vi har nu forhandlet i mere end to måneder. Og desværre må jeg konstatere, at forhandlingerne mere eller mindre er gået i stå,« siger Anders Bondo i en video til medlemmerne i Danmarks Lærerforening.

Det sker efter at Anders Bondo fredag aften mødtes med KL's chefforhandlere, Michael Ziegler (K) og Steen Christiansen (S).

Lærernes forhandlinger har stor bevågenhed, fordi samtlige faglige organisationer for de offentligt ansatte i efteråret indgik en såkaldt musketer-ed. Den betød, at organisationerne valgte at sætte deres overenskomstforhandlinger på standby, indtil der kom skred i drøftelserne på lærerområdet.

I slutningen af januar meldte Anders Bondo så, at der var reelle forhandlinger, og de øvrige forbund gik til forhandlingsbordet på deres egne områder. Men nu lyder der altså andre toner fra Bondo:

»Vi er kommet med konkrete forslag, som vi har lagt på bordet for arbejdsgiverne. Men vi må bare konstatere, at efter to måneder har vi ikke modtaget et eneste forslag fra arbejdsgiverne. Vi har ikke en eneste gang oplevet, at arbejdsgiverne har sagt, at det her kan vi måske ikke bruge, men vi har et andet forslag, som giver mere mening,« siger Anders Bondo.

Hovedkrav

For lærerne er det et absolut hovedkrav at få arbejdstidsregler med i overenskomsten frem for en henvisning til den lov, som blev resultatet af regeringsindgrebet i 2013.

Men ifølge Anders Bondo bliver alle forslag fra lærernes side hældt ned ad brættet af KL.

»Vi bliver mødt med argumenter som: 'Det er ufleksibelt, og det passer ikke til skolen.' Vi er parate til at forhandle alle de regler, der gælder på det øvrige arbejdsmarked,« lyder det fra Bondo.

Lærerformanden håber dog fortsat, at forhandlingerne kommer i gang igen:

»Jeg tror stadig på, at det vil være muligt at få landet en aftale,« siger han.

KL: Kun en tænkepause

Hos KL afviser chefforhandler Michael Ziegler imidlertid, at forhandlingerne er gået i stå. Der er derimod tale om en gensidigt aftalt »tænkepause«, lyder det.

Ziegler, der til daglig er borgmester i Høje-Taastrup, advarer samtidig mod at forhandle i offentligheden.

»Det er gift for forhandlingerne, hvis vi begynder at forhandle i det offentlige rum. Jeg kan bare sige: Jeg kan ikke genkende det billede, der tegnes. Vi har stor vilje til at forsøge at lande en overenskomst med lærerne,« siger Michael Ziegler til Ritzau.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden