Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: Mie Brinkmann/Ritzau Scanpix
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De ældste elever dropper badet efter idræt

Få udskolingselever går i bad efter idræt, viser en ny undersøgelse. Seksualundervisningen er ikke god nok, lyder det fra Danske Skoleelever.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er tilsyneladende ikke kamp om bruserne i omklædningsrummet, når de danske skoleelever har haft idræt. Særligt de ældste elever springer badet over. Det viser en ny undersøgelse, som er foretaget blandt 452 idrætslærere og -pædagoger.

Kun 42 procent af dem, som underviser i idræt i udskolingen, svarer, at deres elever går i bad 'hver gang' eller 'næsten hver gang', de har haft idræt. Samtidig svarer 36 procent, at udskolingseleverne 'sjældent' eller 'aldrig' går i bad efter idræt.

Oxford Research har lavet undersøgelsen for Dansk Skoleidræt og TrygFonden. Og resultaterne tegner et billede, man i forvejen kender hos Dansk Skoleidræt.

»Tallene bekræfter det, vores lokale kredse i forvejen beretter tilbage til os. Vi ser konsekvensen af et normalitetsbegreb, der er helt forskruet,« siger Bjørn Friis Neerfeldt, generalsekretær hos Dansk Skoleidræt.

Han er dog overrasket over, hvor markant større problemet er i udskolingen end i indskolingen og på mellemtrinet.

»Vi vidste godt, at problemet blev større med alderen, men vi havde regnet med, at det ville være gradvist stigende over tid. Men problemet er markant mindre på mellemtrinet. Fra 6.-7.- klasse stiger det eksplosivt,« siger han med henvisning til, at 88 af underviserne har svaret, at eleverne på mellemtrinet går i bad 'hver gang' eller 'næsten hver gang'. Tallet for indskolingen er tilsvarende 85 procent.

En usund kropskultur

Også Jakob Bonde Nielsen, formand for Danske Skoleelever, genkender »i høj grad« problematikken. Han mener, at den skyldes en usund kropskultur.

»Pigerne ser utroligt tynde modeller på forsiden af bladene, og så tænker man, at det er sådan, man skal se ud, selv om det er mega fotoshoppet. Og for drengenes vedkommende ser man store, muskuløse mænd, og så tænker man, at man nok er nødt til at have store muskler. Når man så kigger ned af sin egen krop, får man det dårligt, og man har derfor ikke lyst til at smide tøjet foran andre,« siger Jakob Bonde Nielsen.

Han er ikke i tvivl om, hvad løsningen er:

»Det er et rigtigt stort problem, at der ikke er nok seksualundervisning i folkeskolen, og den, man har, er ikke god nok. Skolen skal bruge meget mere tid på at tale med eleverne om, at alle kroppe er forskellige, og at det er helt naturligt.«

Men hvis man er oppe imod så stærke kulturelle kræfter, som du selv beskriver, hvad nytter det så, at en lærer fortæller, at det er okay at have forskellige kroppe?

»Jeg siger ikke nødvendigvis, at det er hele løsningen, men det er afgørende, at man tidligere begynder at tale om det. Specielt for teenagere, hvis kroppe udvikler sig helt vildt hurtigt. For mange er det rigtig underligt,« siger Jakob Bonde Nielsen og understreger, at det også er afgørende, at man har et sundt klassefællesskab.

Elever: Der skal ske noget

Sex og Samfund har tidligere efterspurgt, at det bliver obligatorisk for lærerstuderende at tage kurser i seksualundervisning på seminarierne. Og i anledning af Uge Sex har der været snak om, hvorvidt seksualundervisningen fortsat bør være et timeløst fag i folkeskolen.

Hos Dansk Skoleidræt mener man, at seksualundervisningen varierer for meget fra skole til skole, fordi den er timeløs.

»Hvor meget man underviser i det, hvem der gør det, og under hvilket fag varierer meget. Der er ikke er ret mange skoler, der tager det seriøst og alvorligt,« siger Bjørn Friis Neerfeldt, som mener, at man i højere grad burde arbejde med kropskultur- og idealer gennem sundheds- og seksualundervisning i idrætstimerne.

De fleste elever ved godt, hvordan man får børn, og hvordan biologien fungerer. Det skal man også vide, men kropskultur og grænser er noget andet, og det skal også inddrages

Hos Danske Skoleelever har man ikke taget stilling til, om seksualundervisningen fortsat bør være et timeløst fag.

»For os er det sådan set fuldstændig ligegyldigt, om man gør seksualundervisningen bedre gennem læreruddannelsen eller ved at fastsætte et vist antal timer gennem lovgivningen. Det vigtigste er, at der sker noget,« siger Jakob Bonde Nielsen.

For ham er det vigtigste ikke antallet af timer, men indholdet.

»De fleste elever ved godt, hvordan man får børn, og hvordan biologien fungerer. Det skal man også vide, men kropskultur og grænser er noget andet, og det skal også inddrages,« siger han og understreger, at skolen ikke står med ansvaret alene.

»Forældrene skal selvfølgelig også byde ind i alle de her snakke, men det er i skolen, at eleverne bruger størstedelen af deres vågne timer, og det er i skolen, man går i bad med sine klassekammerater.«

Enkeltmandsbade er en lappeløsning

Danske Skoleelever har for nylig vedtaget at arbejde for, at der kommer enkeltmandsbade på skolerne. Men Jakob Bonde Nielsen bilder sig ikke ind, at det vil få problemet til at forsvinde. Samme melding lyder fra Dansk Skoleidræt.

»Det er ærgerligt, at man dropper idræt på grund af en efterfølgende problematik. Så hvis det kan løse den problematik, er det i udgangspunktet fint nok at lave enkeltmandsbade. Men det er en lappeløsning, for det her er en større samfundsopgave,« siger Bjørn Friis Neerfeldt.

Han henviser til den såkaldte Umbrella-sag, hvor flere end 1.000 unge for nylig blev sigtet for at have delt sexvideoer af jævnaldrende. Sagen viser, at vi har et generelt behov for at snakke med eleverne om grænser, krop og seksualitet, mener han.

»Skolen er den arena, hvor vi har fat i alle børn. Hvis vi tror, vi bare kan løse det ved at skabe enkeltmandsbade, lukker vi øjnene for en mere dybdegående problematik.«

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden