Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ny formand for KL's Børne- og Ungeudvalg Leon Sebbelin (R) lægger nu afstand til tidligere forslag fra KL-toppen.
Foto: Pressefoto, KL

Ny formand for KL's Børne- og Ungeudvalg Leon Sebbelin (R) lægger nu afstand til tidligere forslag fra KL-toppen.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

KL vender rundt: Ingen grund til at ændre folkeskolens formålsparagraf

For et halvt år siden blæste KL-toppen til kamp for at ændre formålet med folkeskolen. Men det er ikke længere nødvendigt, lyder det nu.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke brug for at ændre i folkeskolens formålsparagraf. Sådan lyder det fra KL, som dermed slår nye toner an i debatten om selve fundamentet for folkeskolen.

I august meddelte daværende formand for KL's Børne- og Kulturudvalg, Anna Mee Allerslev (R), ellers, at der var behov for at gøre noget »drastisk« for at få det praktiske og håndværksmæssige ind i formålet for skolen, og hun foreslog derfor at justere på paragraffen.

Men det er ikke nødvendigt, mener hendes efterfølger, partifællen Leon Sebbelin, der ud over at være formand for Børne- og Kulturudvalget i KL også er borgmester i Rebild Kommune.

»Jeg er en lille smule betænkelig ved, at vi piller i den formålsparagraf hele tiden,« siger han, der overtog posten i KL, da Anna Mee Allerslev i oktober sidste år trak sig fra politik.

»Det er lidt ligesom med grundloven, den ændrer vi heller ikke hver anden dag,« siger Leon Sebbelin.

Formålsparagraffen står i folkeskoleloven, og den beskriver visionen for folkeskolen og udstikker rammerne for skolens hverdag. Ligesom sin forgænger ønsker Leon Sebbelin at få et større fokus på både praksisnær og digital læring, men det kan godt gennemføres uden at ændre på selve paragraffen, mener han.

»Jeg synes faktisk, at den formulering, der ligger nu, godt kan rumme det, der er behov for. Et så overordnet formål som formålet med folkeskolen bør vi kunne formulere så tilpas konkret, at vi under det er i stand til at tilpasse undervisningen, sådan at vi til stadighed har det mål for øje. Også uden at lave formålet om.«

KL: Mindre indflydelse fra Christiansborg

Udmeldingen kommer på dagen, hvor KL indleder et topmøde om børn og unge i Aalborg.

Her fremlægger kommunerne et nyt udspil, Godt på vej - med folkeskolen, der da også lægger op til at følge skolens formål.

Udspillet indeholder en række initiativer, som skal sikre den gode skoledag. Ifølge Leon Sebbelin er der blandt andet brug for lokale løsninger, og de gode eksempler skal samles og spredes, så kommunerne kan lære af hinanden og hente inspiration.

»Selv inden for én kommune kan der være meget stor forskel fra den ene skole til den anden. Derfor er det en lokal udmøntning. Men de gode eksempler kan selvfølgelig inspirere - så skal man bare havde dem oversat til rebildsk eller københavnsk eller noget tredje, sådan at det passer ind i den sammenhæng, hvor det skal udmøntes,« siger han.

Hvis kommunerne skal have mulighed for at gøre det, kræver det mindre indblanding fra Christiansborg, mener Sebbelin.

»Der er altså 98 forskellige skolevæsener, som internt i det enkelte skolevæsen også er vidt forskellig. Og det kan man ganske enkelt ikke styre fra Christiansborg. Vi skal have fundet en balance, så Christiansborg i et eller andet omfang får en styringsmulighed. Men det er helt afgørende, at der er et lokalt kommunalt ejerskab og også et tilstrækkeligt frirum til, at man kan løse opgaver på de 98 forskellige måder,« siger Leon Sebbelin.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden