Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Mål er hensigtsmæssige, hvis de stiller forventninger til eleverne, så man kan evaluere og gå i dialog med dem om, hvor undervisningen har rykket dem hen, og hvad man kan gøre fremadrettet.  Det mener forskningschef Andreas Rasch-Christensen.
Foto: Jonas Skovbjerg Fogh/ Scanpix Ritzau

Mål er hensigtsmæssige, hvis de stiller forventninger til eleverne, så man kan evaluere og gå i dialog med dem om, hvor undervisningen har rykket dem hen, og hvad man kan gøre fremadrettet. Det mener forskningschef Andreas Rasch-Christensen.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forskere svarer igen på kritik: Det er veldokumenteret, at mål kan fremme læring

Lektor Keld Skovmand har ikke lagt fingre imellem i sin kritik af målstyret undervisning og de folk, han mener, er ansvarlige for den. Nu svarer de på hans kritik.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Da lektor Keld Skovmand i fredags forsvarede sin ph.d. i DPU's festsal i Emdrup, var han afsender på en kras kritik af udviklingen i den danske folkeskole. Han rettede først og fremmest skytset mod læringsmålstyret undervisning og den lille håndfuld ophavsmænd, som han mener »må bære et ansvar« for dens indtog. Men også hele folkeskolereformen stod for skud:

»Der er ikke skyggen af belæg for at sige, at folkeskolereformen hviler på et forskningsmæssigt grundlag og ingen vished for, at eleverne bliver dygtigere af at arbejde med tydelige læringsmål,« udtalte han i lørdags i et interview med Jyllands-Posten i anledning af ph.d.-forsvaret.

Skovmand mener ifølge Folkeskolen, at forskere har givet politikerne et forkert grundlag at træffe beslutningerne på. Konkret kritiserer han professor Jens Rasmussen og forskningschef Andreas Rasch-Christensen for bl.a. at have skrevet, at »det er velbegrundet at styre skolens undervisning efter mål«.

»Der er sket en demokratisk kortslutning. Når nogle forskere siger, at forskning viser, at målene virker, så er det vanskeligt både for politikere og skolefolk at anfægte den påstand,« siger Skovmand til Jyllands-Posten.

Veldokumenteret at mål virker

Spørger man Andreas Rasch-Christensen og Jens Rasmussen selv, står de begge stadig på mål for, at der er forskningsmæssigt belæg for at arbejde med mål i skolen.

»Det er afgjort veldokumenteret, at mål styrker elevernes udbytte. Det er helt indiskutabelt. Det er angivet i utallige skrifter. Keld Skovmand vil bare ikke acceptere den dokumentation, der foreligger,« siger Jens Rasmussen, som grundlæggende mener, at det er positivt, at vi har læringsmål i den danske folkeskole.

Jens Rasmussen er professor på DPU.
Foto: DPU

Jens Rasmussen er professor på DPU.

»Vi underviser vel for, at eleverne skal lære noget. Vi underviser vel ikke bare for undervisningens skyld - den opfattelse er jeg lidt hovedrystende over. Det går over min forstand, at man kan mene, at vi har skole af nogen som helst vigtigere grund, end at eleverne får så meget ud af at gå der som muligt,« siger han.

Også Andreas Rasch-Christensen fastholder, at det generelt er en god idé at arbejde med mål i skolen.

»Jeg er tilhænger af, at undervisning indeholder en forventning til, hvad eleverne skal lære, og hvor de skal bevæge sig hen. Det er der relativt mange erfaringer fra forskellige undersøgelser, som betoner vigtigheden af. Det er en meget velkendt didaktisk tilgang,« siger han og understreger, at mål i sig selv ikke er et gode.

»Det skal være mål, der stiller forventninger til eleverne, så man kan evaluere og gå i dialog med dem om, hvor undervisningen har rykket dem hen, og hvad man kan gøre fremadrettet. Den type af mål er hensigtsmæssige,« siger han.

Ikke muligt at teste dansk model

Selvom de to forskere begge fastholder, at forskning viser, at mål i undervisningen generelt kan være effektfuldt, anerkender de, at der ikke var - eller er - klare forskningsresultater, der talte for den specifikke danske opbygning af Fælles Mål. Men det har de også hele tiden sagt, mener de.

Foto: VIA University College

»Har den konkrete opbygning af Fælles Mål et fuldstændig entydigt evidensbaseret grundlag? Næh, det har den ikke. Det er mig bekendt heller ikke tilfældet i andre landes opbygning af læreplaner. Det er der ikke noget nyt i,« siger Andreas Rasch-Christensen og forklarer, at ingen andre lande har præcis den samme form for opbygning af læreplaner som den danske.

»Vi ved det jo ikke, for vi har ikke set den opbygning noget andet sted. Og det har jeg været ret klar i spyttet om hele vejen igennem. Mig bekendt er der ikke forskning, du kan hive ned fra hylderne og sige: Her har vi det mest ideelle grundlag. Alt pædagogisk forskning indeholder usikkerhedsmomenter, og det skulle jeg måske have været klarere på i de anbefalinger, som jeg var med til at give videre. Men selvfølgelig har vi da forsøgt at anbefale på det bedst mulige grundlag,« siger han og tilføjer, at forskning underbygger mange af delelementerne i de danske mål.

»F.eks. er der mig bekendt et rimeligt veletableret vidensgrundlag for, at mål gør det muligt at komme i dialog med eleverne og giver en bedre feedback-kultur. Så at sige, at der ikke er skyggen af belæg, det er jeg simpelthen ikke enig i.«

Ja, der mangler ressourcer

Andreas Rasch-Christensen understreger, at der er flere ting i den måde, som målene er blevet implementeret på, som han er kritisk over for, og som ikke er i tråd med den oprindelige intention.

»Der er efterfølgende kommet læringsplatforme, som binder lærerne juridisk på delmål. Det er problematisk at bruge en læreplan som politisk styringsparadigme. Så går man selvfølgelig for langt. Vores anbefalinger var, at målene skulle være vejledende,« siger Andreas Rasch-Christensen.

Han er også enig med Keld Skovmand i, at det er naivt at tro, at man kan forbedre elevernes resultater markant blot ved at sætte mål – uden at der følger ressourcer med.

»Kun gennem god undervisning kan elevernes læring, dannelse og trivsel understøttes. Gode, tydelige mål er vigtige til planlægning og evaluering, men hvis du ikke har rammerne for at kunne undervise i forhold til dem, så er det jo et fedt. En læreplan i sig selv rykker ikke en tøddel. Det er bare papir, hvis den ikke bruges. Det er afgørende, at der følger rammer for og fokus på undervisning med, og det er helt åbenlyst, at man har presset skolen for hårdt,« siger Andreas Rasch-Christensen, som er åben over for at diskutere, om målene bør revideres.

»Jeg skal være den første til at erkende de eventuelle fejl, jeg har begået. Hvis den opbygning, vi har lavet, viser sig at være uhensigtsmæssig i forhold til lærerne, skal man lave den om. I første omgang har man løsnet de juridiske bindinger, og det er godt. De næste skridt vil så være at afdække, om selve opbygningen er hensigtsmæssig,« siger han.

En politisk beslutning

Hverken Jens Rasmussen eller Andreas Rasch-Christensen genkender billedet af, at de er en del af en lille, lukket personkreds, som står bag læringsmålstyret undervisning. De peger begge på, at flere end 100 mennesker har været involveret, og de understreger samtidig, at rammerne og en del af indholdet i arbejdet var besluttet politisk.

»Da vi kom til, havde politikerne jo besluttet, at der skulle være læringsmål. Det var ikke et debatemne. Det har også været intentionen i de tidligere Fælles Mål,« siger Andreas Rasch-Christensen, som samtidig anerkender, at man med fordel kunne have inddraget flere i arbejdet.

»Jeg kan kun hilse velkommen, at man inddrager så bredt et vidensgrundlag som muligt - også dem, der har et andet udgangspunkt. Har de været inddraget? Det har de muligvis ikke. Jeg synes, at man skal bringe grupperne sammen. Men jeg har altså ikke besluttet, hvem der skulle sidde med,« siger Andreas Rasch-Christensen.

Jens Rasmussen mener, at Keld Skovmand roder rundt i kronologien.

»Han retter bager for smed, for politikerne besluttede det her, før de overhovedet talte med forskere. Jeg har aldrig nogensinde talt med politikere,« siger Jens Rasmussen og understreger, at han alene har været involveret i revisionen af Fælles Mål - aldrig i reformen.

»Jeg har ikke haft det fjerneste at gøre med reformen. Absolut intet. Den var lige så ny for mig, som den var for alle andre borgere i landet. Den tilskrivning af, at jeg skulle være far til den, er simpelthen usand,« siger Jens Rasmussen.

Andreas Rasch-Christensen erkender »fuldt ud«, at han deltog i andre paneler i forbindelse med skolereformen, men han genkender ikke Skovmands kritik af, at den bygger på et uvidenskabeligt grundlag.

»Jeg kender ikke til nogen reform, der har stået på et forskningsbaseret grundlag fra A til Z. Det er et mangefacetteret forhold. Der er politiske ønsker, internationale erfaringer og forskningsresultater. Og grundlaget er en blanding af de ting. Heldigvis,« siger Andreas Rasch-Christensen.

Læs Keld Skovmands replik til artiklen her.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden