Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Den private analyse- og rådgivningsvirksomhed CERTA med Jakob Scharf i spidsen har udviklet et nyt undervisningsmateriale om radikalisering.
Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Den private analyse- og rådgivningsvirksomhed CERTA med Jakob Scharf i spidsen har udviklet et nyt undervisningsmateriale om radikalisering.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tidligere PET-chef vil sætte radikalisering på skoleskemaet

Et nyt undervisningsmateriale fra Jakob Scharfs private sikkerhedsfirma CERTA skal introducere de ældste elever i grundskolen og i gymnasier for begreberne radikalisering og ekstremisme.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jakob Scharf vender tilbage til hende flere gange under interviewet. Den bare 17-årige pige fra Kundby, der sidste år blev dømt for forsøg på terror. Som den første kvinde i Danmark.

Kundby-pigen har da også ligget i baghovedet på de personer fra den private analyse- og rådgivningsvirksomhed CERTA Intelligence & Security, som nu i samarbejde med TrygFonden har udviklet et nyt undervisningsmateriale, der skal hjælpe skolerne med at sætte radikalisering på dagsordenen.

Materialet er rettet mod de ældste elever i folkeskolen og i gymnasiet, og i spidsen for arbejdet står Jakob Scharf, direktør i CERTA og tidligere chef for Politiets Efterretningstjeneste.

»Kundby-sagen er meget illustrativ både for de centrale pointer i undervisningsmaterialet og for behovet for det,« siger Jakob Scharf.

»Når unge bliver sårbare over for radikalisering, er det, fordi de føler sig marginaliserede. Det, der kan motivere dem til at bevæge sig i en mere radikal retning, er, at de er søgende og måske er på et tidspunkt i deres liv, hvor de er modtagelige for nogle af de ekstremistiske budskaber,« siger han.

Og der er sagen om Kundby-pigen, som hun er blevet kaldt i offentligheden, »et rigtig godt eksempel«, mener Scharf:

»Hun er så ung, hun er ikke i et miljø, hvor man ville sige, at her forventer vi, at der kan finde radikalisering sted, og hun er selv søgende.«

Ud over at give eleverne en grundig indføring i begreberne radikalisering og ekstremisme, skal undervisningsmaterialet også give dem en forståelse for, hvordan de selv kan stå imod ekstremistisk propaganda – og ikke mindst, hvordan de selv kan være med til at forebygge radikalisering.

»Hele formålet er at give de unge et langt større indblik i, hvad fakta er, når vi taler om radikalisering, og hvad der kan være af myter og misforståelser i den offentlige debat. Altså at klæde de unge bedre på til at forstå noget, som godt kan virke som en kompleks og vanskeligt tilgængelig problemstilling,« siger den tidligere PET-chef.

Skoler har efterlyst redskaber

Undervisningsmaterialet er case-baseret og målrettet samfundsfag i henholdsvis 8. og 9. klasse i grundskolen og alle årgange i gymnasiet. Undervejs har konsulenter i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) under Undervisningsministeriet vejledt TrygFonden og CERTA, og i skoleregi har der ikke tidligere været arbejdet så formaliseret med radikalisering.

Når det er relevant at proppe på skoleskemaet, skyldes det ifølge Jakob Scharf først og fremmest, at radikalisering og voldelig ekstremisme er begyndt at fylde mere i de senere år.

»Vi har nu set mange eksempler på - også i Danmark - at helt unge er blevet radikaliseret og har tilsluttet sig forskellige former for voldelige ekstremistiske grupper og netværk. Nogle er nået så langt i deres radikaliseringsproces, at de har planlagt terrorhandlinger, nogle har endda udført terrorhandlinger, og nogle har søgt tilknytning til det, man kan beskrive som terrorgrupper,« siger Scharf, mens mørket falder på over Københavns Havn, hvor CERTA holder til.

Bag ham lyser gamle pakhuse og nye glasdomiciler op.

»Det er meget unge mennesker, og derfor har der selvfølgelig også været et fokus på, om der er andet og mere, vi kan gøre i forhold til netop dem. Ikke mindst om der er noget, vi kan gøre i forhold de personer, der er allertættest på de unge mennesker; nemlig skolerne og uddannelsesinstitutionerne for bedre at ruste dem,« siger Scharf.

Der har været en meget stor efterspørgsel fra skoler og uddannelsessteder på at få nogle bedre redskaber til at arbejde med radikalisering, tilføjer han.

Jeg tror i virkeligheden, at civilsamfundet har de allerstærkeste svar i forhold til radikalisering og voldelig ekstremisme

På spørgsmålet om, hvorvidt radikalisering ikke er et voldsomt emne at udsætte eleverne for, svarer Scharf, at de alligevel bliver eksponeret for det i deres hverdag.

»De unge er ikke uvant med at skulle forholde sig til de problemstillinger. Det, de har et behov for, er, at de ting bliver bearbejdet og præsenteret for dem på en måde, så de har mulighed for at gå til det.«

»Civilsamfundet har de stærkeste svar«

Det nye undervisningsmateriale ligger på vidensportalen Stærke Fællesskaber, og som navnet antyder, er tanken, at en stærk tilknytning til et socialt fællesskab skal forebygge radikalisering. Selv om det er velkendt, at der ikke er to radikaliseringsprocesser, der er ens, er det alligevel muligt at udpege nogle afgørende forhold, der går igen.

Og det mest effektive middel mod radikalisering er øjensynligt inkluderende fællesskaber, der kan rumme de unge, som kan være sårbare over for radikalisering. Her kommer civilsamfundet ind i billedet.

»Der ligger så meget potentiale i civilsamfundet, og erfaringen viser også, at det er de aktører, der har de allerbedste muligheder for at nå de sårbare unge,« siger Scharf.

»Jeg tror i virkeligheden, at civilsamfundet har de allerstærkeste svar i forhold til radikalisering og voldelig ekstremisme. Det hænger i høj grad sammen med, at det er et vanskeligt område for myndighederne at gøre noget rigtig effektivt på.«

Undervisningsmaterialet indeholder da heller ikke nogle anvisninger til, hvilken myndighed man som lærer skal tage kontakt til.

Til gengæld lægger det stor vægt på, at ekstremisme kommer i mange afskygninger, og det gennemgår f.eks. nazisme og facisme.

»En vigtig pointe er, at det er nogle andre ting, man skal kigge efter, og det er nogle andre ting, man skal være bekymret for end nødvendigvis en religiøs interesse,« siger Scharf.

Myndigheder skal overlade opgaver

Han peger på, at de personer, der er tættest på de unge, som balancerer på kanten af radikalisering, kan være »tilbageholdende« med at gå til myndighederne - af frygt for konsekvenserne.

Det gør det til en svær opgave for myndighederne, og de skal derfor i højere grad »facilitere«, at civilsamfundet kan tage et større ansvar, mener Scharf.

»Der handler det nok om at vende det helt på hovedet og sige, at det måske skal være civilsamfundets aktører, der fortæller myndighederne, hvor problemet er, og hvad der er brug for.«

Scharf, der har syv års erfaring fra PET, mener dermed, at vi skal omtænke indsatsen over for radikalisering.

»Vi kan ikke blive ved med bare at håbe på, at vi får samlet alle terroristerne op, hvis ikke vi også har et fokus på, hvad vi gør for at begrænse tilgangen af nye terrorister. Det handler måske om at sige, at vi er nødsaget til at få endnu mere fokus på den forebyggende indsats og især den tidlige forebyggende indsats.«

Vi har jo proppet rigtig mange penge i indsatsen mod radikalisering. Har den så været skæv set med dine øjne?

»Nej, jeg tror grundlæggende, at de ting, vi har gjort, har været rigtige og fornuftige. Det er bare også vigtigt at se for sig, at der ikke er noget enkelt svar på det. Der er ingen enkelt myndighed, der kan håndtere det. Der er brug for en meget bredspektret indsats. Og det er vigtigt at forstå, at civilsamfundet og aktører i lokalmiljøer udgør en meget vigtig del af den samlede indsats.«

Tabu at tale om radikalisering

Hvis civilsamfundet skal lykkes, kræver det, at vi tør tale om radikalisering. Ifølge Scharf er det nemlig tabuiseret.

»Der er en følsomhed - også i lokalmiljøer - i forhold til at diskutere de her spørgsmål meget åbent, fordi man føler, at man kan være med til at forstærke en problemstilling ved at sætte den på dagsordenen. Men forudsætningen for, at man overhovedet kan gøre noget på det her område, er, at man får brudt det tabu.«

Det handler både om at turde tale om radikalisering og også om at gøre det på et konkret plan med eksempler, som eleverne kan relatere til. Det bringer os igen tilbage ved Kundby-pigen, for i dag er det »meget lettere for en ung pige, der sidder i en lille vestsjællandsk by, at komme i kontakt med ekstremistiske personer«, som Scharf udtrykker det.

Når vi har set et eksempel som Kundby-pigen, er det så udtryk for, at radikaliseringsindsatsen har spillet fallit?

»Det er en sag, der må give alle anledning til at reflektere over, hvordan det kan ske, at så ung en pige bevæger sig i så voldelig en retning. Alle må stoppe op. Med alt det, vi nu ved, hvordan kunne vi så have været bedre til at opdage det i tide? Hvordan kunne vi have været bedre til at hjælpe pigen på et meget tidligere tidspunkt, før hun var nået så langt i sin radikalisering?«

Er vi gode nok til at håndtere radikaliseringen?

»Vi kan i hvert fald blive bedre.«

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden