Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: Sofie Mathiassen / Ritzau Scanpix
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Riisager til kamp mod projektundervisning: »Jeg er simpelthen bange for, at vi som nation bliver dummere«

Hvad får landets undervisningsminister til at gå ind i en enkelt skoles beslutning om at overgå til 100 procent projektundervisning? Det gør frygten for en ny trend, forklarer Merete Riisager, som vil tage et opgør med projektpædagogikken.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Herfølge Skole vil erstatte det traditionelle skoleskema med 100 procent projektundervisning. Og den sag er ikke bare relevant for skolens 463 elever og deres forældre. Den er udtryk for en farlig tendens, mener undervisningsminister Merete Riisager (LA), som her forklarer, hvorfor hun i en lang Facebook-opdatering har kritiseret skoleledelsen og indkaldt den til kaffe i ministeriet.

»Jeg henvender mig til skolefolkene i Herfølge, fordi jeg gerne vil i dialog med dem om de beslutninger, de har truffet. Men jeg blander mig også fordi, at det er en diskussion, som er af mere generel karakter,« siger Merete Riisager og uddyber:

»Det er mit perspektiv som undervisningsminister at få løftet det op til en overordnet pædagogisk diskussion om, hvordan i alverden man sikrer det, som handler om at opbygge langtidshukommelse af viden, kundskaber og dygtighed, hvis man har en 100 procent projekt-tilgang.«

Ministeren mener, at diskussionen er særligt relevant lige nu, fordi hun oplever, at Herfølge langt fra er den eneste skole, der eksperimenterer med projektundervisning.

»I de her år er der en ny bølge af projektpædagogik. Det er en trend. Derfor synes jeg, vi skal diskutere det,« lyder det fra undervisningsministeren.

Hun frygter, at det vil få store konsekvenser, hvis mange af landets skoler eksperimenterer med 100 procent projektundervisning.

»Så er jeg bange for, at vi får problemer i Danmark. Jeg er simpelthen bange for, at vi som nation bliver dummere, for at sige det rent ud. 100 procent projektpædagogik er rigtig meget. Der er en stor risiko for, at fagligheden skrider.«

Der er lokalt råderum, men...

Få dage efter at Merete Riisager skrev sin lange Facebook-opdatering, hvor hun såede tvivl om Herfølge Skoles beslutning, lancerede hun et nyt tema på Undervisningsministeriets hjemmeside om frihed og lokalt råderum. Ifølge Riisager har hendes intention da heller aldrig været at diktere, hvad de skal gøre i Herfølge.

»Det handler ikke om, at de skal stå skoleret. Men hvis man indfører et pædagogisk greb, som er meget vidtrækkende, så har man nogle ekstra forpligtelser over for borgerne. Så går jeg ud fra, at man har tænkt det igennem, og at man har haft en bred drøftelse med forældrene på skolen. Det glæder jeg mig til at høre mere om,« siger Merete Riisager.

Hun understreger, at man har ret til at træffe beslutninger lokalt, men at folkeskolen samtidig har en særlig forpligtigelse over for forældrene.

»Man har frihed til at gøre mange forskellige ting i den danske folkeskole. Men der er et lovgrundlag og nogle pædagogiske standarder, som gør, at man som forælder kan forvente en vis kvalitet i folkeskolen. Det er en berettiget forventning, som vi skal kunne leve op til,« siger hun.

Man må ikke reducere folkeskolen til en træningslejr for arbejdsmarkedet

Beslutningen om at overgå til 100 procent projektundervisning er både truffet af forvaltningen i Køge, skoleledelsen i Herfølge og skolebestyrelsen. Men Riisager vil sikre sig, at de forældre, som ikke sidder i skolebestyrelsen, og de lokale politikere også er blevet inddraget, forklarer hun:

»Det handler simpelthen om at sørge for, at det ikke bliver en forvaltningsdiskussion, hvor forvaltningen kunne tænke sig at gøre et eller andet,« siger hun.

Skolen er ikke en træningslejr for arbejdsmarkedet

Når Herfølge Skole indfører projektundervisning, bliver skolen Danmarks tredje såkaldte LEAPS-skole. Bag LEAPS står Kata Fonden, og i et interview med Politiken Skoleliv har projektchef Jesper Ingerslev forklaret, at han oplever, at mange har en automatreaktion, når det gælder projektundervisning, fordi de associerer det med ustrukturerede emneuger om Afrika, cirkus eller Grønland.

Han forklarer, at LEAPS er mere struktureret, og han mener, at modstillingen mellem proces og kundskaber er falsk, og at man sagtens kan have fokus på begge dele. Men det argument overbeviser ikke Riisager.

»Det synes jeg ikke rigtig holder, fordi 100 procent projekt-tankegange er jo netop et brud, så er der ikke længere nogen struktur. Der er ikke noget, jeg hørt indtil nu, som får mig til at tænke, at det er fundamentalt anderledes end den måde, man har tænkt projekt de sidste 100 år. Men det kan være, at jeg tager fejl, og det glæder jeg mig i så fald til at høre mere om,« siger hun.

Riisager er heller ikke begejstret for det argument, som handler om, at projektundervisningen klæder eleverne på til fremtidens omskiftelige jobmarked og giver dem såkaldte 21st century skills.

»Folkeskolen er ikke kun sat i verden til at forberede eleverne til et arbejdsmarked. Man må ikke reducere folkeskolen til en træningslejr for arbejdsmarkedet,« siger hun.

Men er der noget galt med, at det bliver en del af skolen?

»Selvfølgelig må man gerne tænke på det. Det er jo også en del af folkeskolens formål, at man skal forberede til videre uddannelse og til, at man på et tidspunkt skal blive i stand til at forsørge sig selv som myndig borger. Men når man går i 2. klasse, er det primære fokus ikke, hvordan arbejdsmarkedet ser ud, når man er 28. Det er at opbygge basal viden og kundskaber.«

Riisager tilføjer, at hendes bekymring går på to ben. Foruden bekymringen om kundskaber, er hun bange for, at projektundervisningen kan gå ud over børnelivet.

»Man skal være opmærksom på, at børn grundlæggende har er stort behov for struktur, rammer og forudsigelighed. Det havde de for 100 år siden, det havde de for 40 år siden, da projektpædagogikken havde en opblomstring, og det har de i dag. Hvis man laver en skoledag, hvor man nedbryder strukturerne i for høj grad, er der en risiko for, at der opstår mere usikkerhed i børnelivet,« siger hun.

Det er sundt at kede sig

Trivselsmålinger har vist, at kun 40 procent af eleverne har lyst til at lære mere, og at mange keder sig og mister lysten til at lære. Fortalerne for den projektorienterede skole argumenterer for, at den kan motivere og engagere eleverne, fordi de skal bruge det, de lærer. Men det giver undervisningsministeren ikke meget for.

Jeg tror ikke, der findes noget pædagogisk greb, som bare lige kan fjerne al kedsomhed

»Hvis man overfokuserer på, at det skal være morsomt og sjovt og ikke får styr på viden og kundskaber, så kan man ende med at svigte børn. Og det er i hvert fald ikke særligt motiverende eller morsomt at komme ud efter folkeskolen og ikke have styr på helt basale færdigheder,« siger hun.

Det er jo et meget principielt standpunkt, men anerkender du den udfordring, vi står med, hvor for få elever er motiverede, og at vi derfor taber dem?

»Jeg mener, det er ok at kede sig lidt i folkeskolen, så længe det handler om at komme frem til faglige erkendelser,« siger Merete Riisager og tilføjer, at hun skelner mellem det, hun kalder positiv og negativ kedsomhed.

»Negativ kedsomhed kan handle om, at der er meget støj, og man skal vente på, at klassen bliver klar til at modtage undervisning. Eller om at man ikke bliver mødt på ens faglige niveau. Positiv kedsomhed er, når man skal lære noget, man synes er træls, og som man ikke ved endnu, hvad man skal bruge til. Den positive kedsomhed må man aldrig gøre op med, den negative kedsomhed skal man søge at bekæmpe.«

Men der er jo også den kedsomhed, hvor nogle elever simpelthen mister lysten til skole og til at fortsætte i uddannelsessystemet. Det er vel en udfordring, vi bliver nødt til at tage alvorligt?

»Ja, og derfor arbejder vi i øjeblikket i forligskredsen med at indtænke praksisfaglighed mere i udskolingen og give håndværksfagene en mere fremtrædende plads. Men jeg tror ikke, der findes noget pædagogisk greb, som bare lige kan fjerne al kedsomhed.«

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden