0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Offentligt ansatte håber, at strid om arbejdstid begraves onsdag

Lønmodtagernes organisationer vil ikke forhandle, før lærerne har udsigt til en ny arbejdstidsaftale.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Der er stadig intet reelt forhandlingsforløb i gang om en ny arbejdstidsaftale.

Sådan lyder det efter et møde fredag, hvor forhandlere for offentligt ansatte mødtes for at gøre status på forhandlingerne mellem Kommunernes Landsforening (KL) og Danmarks Lærerforening.

Det fortæller formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen.

»Vi havde møde blandt alle forhandlingsdelegationerne i dag – på både statens, regionernes og kommunernes område. Vi fastholder, at der ikke sker andre forhandlinger end arbejdstidsforhandlinger for lærerne. Men vi besluttede også, at vi mødes igen onsdag morgen for at gøre status. Det er da mit håb, at vi forhåbentlig onsdag morgen kan sige, at nu er der gang i et reelt forhandlingsforløb,« siger lærerformanden.

Han er også formand for centralorganisationen Forhandlingsfællesskabet, der forhandler centrale spørgsmål med arbejdsgiverne på vegne af ansatte i kommuner og regioner.

I alt skal 745.000 ansatte i stat, kommuner og regioner have forhandlet nye overenskomster på plads inden 1. april. Forhandlingerne har dog ligget i dødvande.

Det skyldes, at lønmodtagernes organisationer har meldt ud, at de ikke vil indgå i forhandlingerne, før der er udsigt til, at lærerne får en ny arbejdstidsaftale.

Som det er i dag, er lærernes arbejdstid reguleret af en lov som følge af et politisk indgreb efter en længerevarende konflikt i 2013.

Forhandlingerne afventer altså stadig møderne mellem forhandlerne for lærerne og KL.

I onsdags mødtes Anders Bondo Christensen med KL, og han mener, at der har været »nogle positive signaler«.

»Det møde, vi havde i onsdags, var værdifuldt, og nu skal vi se, om vi kan komme i gang med reelle forhandlinger,« siger lærerformanden.

ritzau

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden