Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Stine Bidstrup/Ritzau
Foto: Stine Bidstrup/Ritzau
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Riisager er bekymret for skemaløs skole

Herfølge Skole dropper skoleskemaet og bliver Danmarks tredje LEAPS-skole. Den beslutning vækker bekymring hos undervisningsministeren, som nu inviterer skoleledelsen til kaffe.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Med begejstring og stolthed har ledelsen på Herfølge Skole lanceret, at den bliver Danmarks tredje LEAPS-skole. Det betyder, at skolen dropper skoleskemaet og bliver 100 procent projektbaseret.

Men undervisningsminister Merete Riisager (LA) deler ikke skolens begejstring. I en Facebook-opdatering, som hun adresserer til Køge Kommunes skolechef, skolelederen på Herfølge Skole og formanden for skolebestyrelsen, udtrykker hun sin bekymring.

»Tillad mig at betvivle jeres beslutning,« skriver hun i opdateringen, hvor hun også inviterer de tre på kaffe i ministeriet:

»Jeg er en anelse bekymret for jeres tilgang og den tendens, det repræsenterer. Det vil jeg gerne vende med jer.«

I den lange Facebook-opdatering forklarer Riisager, at hun frygter, at den projektorienterede undervisning tilsidesætter kundskaber og færdigheder.

»Projekter er udmærkede, hvis de hviler på et fundament af viden. Gør de ikke det, vil de let blive udmøntet i overfladiske gætterier,« skriver hun.

Riisager understreger, at den lokale skoleledelse har ansvaret, men at hun mener, at skoleledelsen løber en stor risiko:

»Børns skolegang kan ikke gøres om (…) Det betyder, at risiciene er store, hvis undervisningen ikke er solid. En skolegang, der udelukkende baserer sig på 'lette kalorier' i form af projektundervisning uden en basis af viden og færdigheder må siges, at være i den risikobaserede ende af skalaen.«

Riisager: Det periodiske system er vigtigt

Søren Thorborg, som er skolechef i Køge, har i Politiken Skoleliv luftet muligheden for, at det periodiske system måske ikke er aktuelt om 10-20 år, og at det derfor er bedre at lære børnene samarbejde og omstillingsparathed. Det er en de udmeldinger, der bekymrer Riisager.

»Når vi i skolen lærer børn 'systemer' som det periodiske system, regnearterne, kroppens opbygning, de historiske perioder osv., er det for at give dem konkret viden, de kan bruge senere. Men det er også fordi tillærte systemer træner hjernen i at kategorisere og analysere viden. Uden disse systemer mangler vi et 'skelet' eller et'hjernens landkort', vi kan bruge til at ordne og analysere ny viden med,« skriver ministeren.

Malene Skov, som er formand for skolebestyrelsen på Herfølge Skole, har i Politiken Skoleliv argumenteret for, at vi ikke kender fremtidens arbejdsmarked, og at den projektbaserede undervisning bl.a. derfor vil være en god idé. Men heller ikke det argument køber Riisager.

»Endelig vil jeg tillade mig at komme med den tilføjelse, at skolen jo ikke blot er en lang træningslejr til et fremtidigt arbejdsliv,« skriver hun.

Skolebestyrelsesformand svarer igen

Merete Riisagers statusopdatering har vakt hæftig debat i kommentarsporet. Blandt andet tager skolebestyrelsesformand Malene Skov til genmæle. Hun understreger, at målet med LEAPS hverken er at gøre op med faglighed eller at afskaffe elevernes basale færdigheder.

»Eleverne vil også fremover skulle erhverve de basale færdigheder, det går vi ikke på kompromis med, men vi vil gerne give vores elever nogle nye muligheder for at erhverve kompetencer, som vi også ved, er nødvendige fremover,« skriver hun og understreger samtidig, at det ikke er et mål i sig selv at have skemafri skole.

»Skemafri skole er et middel til at opnå motiverede og engagerede elever gennem undersøgende arbejdsformer og en mere anvendelsesorienteret undervisning. Samtidig skabes bedre mulighed for fordybelse, kritisk tænkning og kreativitet, end tilfældet er i dag, hvor skoledagen organiseres fragmenteret i lektioner og fag.«

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden