0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Pressefoto/Morten Fog
Foto: Pressefoto/Morten Fog
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Psykolog: Lyt til forældrene, hvis I vil undgå shitstorms

Det kan have store konsekvenser for en skoleleder eller lærer at blive hængt ud på de sociale medier. Det mener psykolog Rikke Yde Tordrup, som også forklarer, hvilke mekanismer der ligger bag, når forældrene farer til tasterne.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Når forældre skriver noget grimt om en skole, en skoleleder eller en lærer på Facebook, er det sjældent med en ambition om, at det skal udvikle sig til en shitstorm.

Det mener psykolog Rikke Yde Tordrup. I forbindelse med sin bog »Markante Forældre« har hun både interviewet forældre, der har startet en shitstorm, og skoleledere og lærere, der er blevet udsat for dem.

»Forældrene er sjældent bevidste om, hvad det er, de sætter i gang. Det er ikke sådan, at de tænker: 'Nu skal vi lave en shitstorm',« siger Rikke Yde Tordrup.

Det er hendes erfaring, at forældrene farer til tasterne i afmagt.

»Fælles for alle dem, jeg har mødt, er, at de først har henvendt sig til skolen, men de oplever, at de ikke bliver lyttet til, og så er det, at kommunikationskanalerne sander til,« siger Rikke Yde Tordrup.

Og når skolen ikke lytter, bliver Facebook et nemt sted at losse sine frustrationer af, forklarer hun.

»Når vi i kampens hede - når vi er allermest gale - har en kommunikationskanal i lommen, så er det, at det kan gå galt.«

Ingen vej tilbage

En undersøgelse, som Politiken Skoleliv har foretaget, har vist, at knap hver tredje skoleleder - 31 procent - har oplevet at blive omtalt negativt af forældre eller skolebestyrelse på Facebook eller andre sociale medier inden for de seneste fem år.

Hvis man skal forsøge at nedbringe det tal, er det ifølge Rikke Yde Tordrup afgørende at forstå de mekanismer, der går forud for en shitstorm. Ikke fordi det retfærdiggør handlingen, men fordi det kan gøre os klogere på, hvordan man kan tage konflikten i opløbet.

Lars Andersen
Foto: Lars Andersen

Tegning fra Rikke Yde Tordrups bog »Markante Forældre«.

Hun har f.eks. interviewet et forældrepar, som en mandag begge havde taget fri fra arbejde for at deltage i et møde om, at deres barn blev mobbet. Men da de mødte op på skolen, havde klasselæreren glemt mødet, som blev udskudt på ubestemt tid. De fik at vide, at de skulle gå hjem og afvente, at skolen tog kontakt, og skolen meldte ikke noget ud om, hvornår de skulle mødes.

»Da de kommer ud i bilen, er de indebrændte, og moren laver en Facebook-opdatering, hvor hun fortæller om sine frustrationer og skriver noget i retning af, at hun kunne skrige. En veninde spørger, om hun må dele opdateringen, og så kører den,« siger Rikke Yde Tordrup og tilføjer, at forældrene senere blev kede af, at det havde udviklet sig til en shitstorm.

»Problemet er, at selv om de sletter den oprindelige opdatering, så kan de ikke stoppe det, når det først er blevet delt så mange gange,« siger Rikke Yde Tordrup.

Hun har også interviewet en mor, som blev ringet op af sin søn, som fortalte, at han var blevet overfuset af en lærer. Det fik moren til at køre op på skolen, men læreren var på vej ud ad døren og skulle på ferie.

»Læreren har al mulig god grund til ikke at tale med moren lige der, men han får sagt til hende, at han ser det som ubetydeligt, og at de kan henvende sig igen, når han er hjemme fra ferie, hvis det stadig nager drengen,« siger Rikke Yde Tordrup.

Moren skriver om oplevelsen på Facebook, og opslaget går viralt.

»Det bliver meget ubehageligt for læreren, fordi andre skriver, at de også kender ham, og at han er modbydelig osv.,« fortæller Rikke Yde Tordrup.

Lyt, lyt, lyt!

Men hvad kan man så gøre for at undgå at blive hængt ud på de sociale medier? Ifølge Rikke Yde Tordrup viser eksemplerne, at det er afgørende at lytte til forældrenes bekymringer, når de i første omgang henvender sig.

»Det handler om med det samme at vise dem, at man hører, hvad de siger,« siger hun og understreger, at det ikke nødvendigvis betyder, at man skal løse problemet med de samme.

»Det er ikke det samme som, at man skal smide alt, man har i hænderne og gøre præcist, som forældrene siger, for det, de vil, er ikke altid det fagligt rigtige. Det kan godt være, at man først reagerer næste uge, men de skal have en kvittering for henvendelsen, så de føler sig set, hørt og anerkendt. Mange gange er det nok,« siger hun.

Det kan også være en mulighed at give forældrene en opgave, indtil man mødes.

»Det kan være, de får at vide, at deres opgave lige nu er at gøre deres datter tryg og fortælle hende, at der er møde på torsdag, hvor man lægger en plan,« siger hun.

Endelig mener Rikke Yde Tordrup, at man tidligt i elevernes skolegang kan forsøge at skabe en kultur i forældregruppen, hvor det ikke er Facebook, man tyr til, når man er utilfreds med skolen.

»Det handler om at sætte ind så tidligt som overhovedet muligt. Man kan allerede ved indskrivningsmøderne sige til forældrene: 'Hvis der er noget, så kom til os i stedet for at lave Messenger-grupper, vi tager altid jeres henvendelser alvorligt og vil gerne inddrages hurtigt',« siger Rikke Yde Tordrup.

Hun understreger, at det er et budskab, der forpligter.

»Så skal man jo mene det. Så nytter det ikke at sige, at de kan ringe tirsdag og torsdag mellem 8.30 og 9.00. Så skal der være adgang - selvfølgelig ikke 24/7, men man skal være meget bevidst om ikke at efterlade dem uden en kommunikationskanal,« siger Rikke Yde Tordrup.

Udskamning sætter dybe spor

Og der er god grund til at tage problemet alvorligt. For det kan få store konsekvenser for skolens personale at blive hængt ud på sociale medier. Det kan nemlig sætte nogle helt primitive overlevelsesmekanismer i kraft.

»Sådan en offentlig udskamning, som det jo er, reagerer vi mennesker meget voldsomt på. Det går lige i vores trusselsystem, og vi reagerer faktisk på det som et traume,« siger Rikke Yde Tordrup.

Hun tilføjer, at udskamning på sociale medier skiller sig ud fra et klassisk traume, fordi det varer længere. Hvis man f.eks. er tæt på at dø i en bilulykke, er traumet relativt kortvarigt, og nervesystemet begynder forholdsvist hurtigt at låse op. Men udskamning på sociale medier bliver ved i mange timer og måske dage.

»Der går lang tid, før man har en fornemmelse af at være i sikkerhed igen. Det kan vi mennesker ikke ret godt holde til,« siger Rikke Yde Tordrup.

Ikke desto mindre oplever hun, at det kommer bag på mange, at det påvirker dem.

»De er meget overraskede og skamfulde over, at de har voldsomme reaktioner. De troede ofte, at de var stærkere, og de synes næsten alle sammen, at det er noget pjat. Men det er det altså ikke psykologisk set,« siger Rikke Yde Tordrup.

Derfor er det også noget af det første, hun taler med folk om, der har været udsat for den slags, hvis de kommer til supervision i hendes psykologpraksis.

»Trin ét er at undervise dem i, hvorfor det faktisk er helt almindeligt, at de reagerer så voldsomt. Den normalisering er vigtig for at få dem til at forstå og tilgive sig selv,« siger hun og understreger, at man ikke  per automatik skal til psykolog, hvis man er blevet udsat for en shitstorm.

»Det skal naturligvis heller ikke være sådan noget med, at man skal til psykolog hver gang forældre ikke er tilfredse med skolen. Men det er relevant psykologisk set, at man reagerer. Man kan  reagere i en grad, der kræver, at man snakker med en psykolog. Andre gange er det nok, at ens leder tager sig af det. Det afgørende er, at vi er bevidste om, at det kan påvirke, og at vi kommer til at snakke om det som en helt almindelig reaktion ude på lærerværelserne.«

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden