Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Kombinationen af ekstra idræt og bevægelse koblet til matematik forbedrer læringen markant, viser ny forskning.  (Foto: /ritzau/ Per Folkver)

Kombinationen af ekstra idræt og bevægelse koblet til matematik forbedrer læringen markant, viser ny forskning. (Foto: /ritzau/ Per Folkver)

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fik du læst: Flere idrætstimer og bevægelse i matematik gav fremgang på 68 procent

Det er en dårlig idé at drosle ned på bevægelsen for at få tid til at arbejde seriøst med pensum. Et forsøg viser nemlig, at elever lærer markant mere matematik, når de også bevæger sig. (Artiklen blev første gang bragt i november).

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Eleverne skal ikke kun hoppe, sjippe og løbe for at få pulsen op eller for at få lidt variation fra klasseundervisningen.

De skal også bevæge sig for at lære mere.

Et forskningsprojekt viser nemlig, at der er en langt tættere sammenhæng mellem bevægelse og læring, end de fleste af os går rundt og tror.

Det er Mona Have fra Forsknings- og Innovationscenter for Idræt, Bevægelse og Læring på Syddansk Universitet, som står bag forsøget, hvor en række 1. klasser i Kolding og Svendborg blev opdelt i fire grupper.

Mona Have forsker i bevægelse på Syddansk Universitet (Pressefoto).

Mona Have forsker i bevægelse på Syddansk Universitet (Pressefoto).

Den første gruppe - basisgruppen - havde to timers idræt om ugen. Den anden gruppe fik ekstra idræt, så de i alt havde seks timers idræt. Den tredje gruppe havde to timers idræt, men havde derudover 15 minutters læringsrelevant bevægelse i hver matematiktime. Den sidste gruppe havde både seks timers idræt og 15 minutters læringsrelevant bevægelse i matematik.

Efter et år viste det sig, at gruppe 3 scorede 35 procent bedre i matematiktest end gruppe 1, mens gruppe 4, som både havde mere idræt og aktiv matematik, scorede hele 68 procent bedre end gruppe 1.

Det markante resultat for gruppe 4 kom bag på Mona Have.

»Det var en stor overraskelse, at vi oplevede en så markant synergieffekt,« siger hun.

Puls og intensitet

Mona Have forklarer, at den ekstra idræt og den aktive matematik bidrager med to forskellige ting.

Forskningen viser, at idræt – hvor man får pulsen op – gør eleverne mere læringsparate og hjælper på hukommelsen og på den såkaldte ’kognitive fleksibilitet’, hvor man bliver bedre til at finde nye løsninger.

»Hjernen fungerer som en muskel, der bliver større ved aktivitet og mindre ved inaktivitet. Studier viser, at elever, der har gået i 20 minutter, klarer sig markant bedre i koncentrationstest og har større hjerneaktivitet, end elever der har siddet stille i 20 minutter,« siger Mona Have og fortsætter:

»I mange år har vi fokuseret på de fysiske konsekvenser af børns inaktivitet - at de bliver syge og overvægtige – men nu kan vi se, at inaktivitet også resulterer i kognitive forringelser, f.eks. nedsat læringsparathed.«

Kroppen skaber mening

I den aktive matematik er fokus ikke på puls og intensitet. I stedet handler det om at koble kroppen og sanserne til de abstrakte ting, man er ved at lære. Ny hjerneforskning peger nemlig på, at kroppen er dygtig som meningsskaber.

»Når vi lærer noget nyt, så bliver der affyret et elektrisk signal, så forskellige synapser i hjernen bliver forbundet. Hvis læringen er koblet med en kropslig erfaring, så kan vi se, at den forbindelse eller bro bliver stærkere. Man skaber en mere fast forbindelse i hjernen,« forklarer Mona Have.

I forsøget med aktiv matematik kunne det være, at eleverne i geometri skulle ud på gulvet og i grupper forme retvinklede trekanter.

»På den måde sker der en beriget indkodning Når det abstrakte bliver forbundet med noget kropsligt og konkret, så bliver det ikke hjemløst i hjernen i samme grad, som hvis vi ikke havde den mulighed,« siger Mona Have.

Hun understreger, at det ikke kun er nogle elever, der har gavn af at lære tingene på denne måde. De kognitive processer fungerer ens for alle – ligesom alles hjerter slår hurtigere, når man bevæger sig.

Krop og hjerne kan ikke adskilles

Mona Have mener, at den nye viden betyder, at vi må gøre op med den måde, som vi traditionelt har set på krop og bevægelse.

»Vi bliver ved med at tro, at krop og hjerne kan skilles ad, og at hjernen er hovedsagen. Men vi kan se, at vi er designet til at bevæge os,« siger hun og fortsætter:

»Nogle lærere tænker, at hvis eleverne virkelig skal lære noget seriøst, så må man fravælge bevægelsen, fordi hjerne er hovedsagen. Hvis man skal nå pensum, er der ikke tid til bevægelsespjat. Det er helt misforstået.«

Mona Have erkender, at opdelingen mellem krop og hjerne er svær at gøre op med. Ikke mindst, fordi den har præget skolen i århundreder, hvor der i timerne har skullet være ro og koncentration, mens man i frikvarterne har kunnet strække benene og brænde energi af.

»Vi har stadig den opfattelse, at hvis læreren har styr på en klasse, så sidder eleverne stille og koncentrerer sig om det, som de skal lære. Det er svært at komme ud over adskillelsen mellem hjerneaktiviteter og kropslige aktiviteter, for vi er alle opdraget med den opfattelse,« siger Mona Have, som selv møder protester fra sine universitetselever, når hun f.eks. arrangerer orienteringsløb med poster om dagens pensum.

Kræver ressourcer

For Mona Have er der ikke tvivl om, at man både i matematik og i andre fag vil have gavn af at koble læringen til relevante fysiske øvelser – og ikke kun i de små klasser. Den tanke er på mange måder helt i tråd med tankerne bag skolereformen.

»Jeg kan ikke se nogen argumenter for, at man skulle lade være, men hvis det skal lykkes, så skal lærerne have tid og ressourcer til at tænke bevægelsen meningsfuldt ind i læringsforløbet,« siger hun og peger på, at det også er nødvendigt, at lærer- og pædagoguddannelserne tager den nye viden til sig, så de kommende lærere og pædagoger i højere grad kan understøtte bevægelse i undervisningen.

I Mona Haves forsøg med de fire grupper opnåede gruppe 2, som havde seks timers idræt, 16 procent bedre matematik-resultater end den gruppe, som kun havde to timers idræt. Det resultat er værd at huske på, hvis man som lærer ikke lige synes, at man kan koble relevante fysiske øvelser til undervisningen i f.eks. andengradsligninger, mener Mona Have:

»Man kan nå længst med den læringsrelevante bevægelse, men hvis det ikke er muligt, fordi læreren ikke har tid eller ressourcer til at få det planlagt, så er det bedre, at man laver en eller anden form for bevægelse i stedet for helt at lade være.«

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden