Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jacob Mark (SF) er tilbage på sin gamle folkeskole, Alkestrupskolen lidt syd for Køge. Her fik han lagt kimen til mange af sine grundholdninger om skolepolitikken.
Foto: Miriam Dalsgaard/Politiken

Jacob Mark (SF) er tilbage på sin gamle folkeskole, Alkestrupskolen lidt syd for Køge. Her fik han lagt kimen til mange af sine grundholdninger om skolepolitikken.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Interview med Jacob Mark: »Da jeg kom ind på Christiansborg, havde SF ingen skolepolitik«

Undervisningsordfører Jacob Mark har lagt en ny linje for SF's skolepolitik, som især bygger på hans egen skolegang. Nu skal lærerne vindes tilbage, mener han, der også vil have partiet til at gribe efter magten. Og så vil han være minister.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

God timing, kunne man kalde det. I bilen på vej mod hans gamle folkeskole har Jacob Mark (SF) i hvert fald lige talt sig varm om det »vanvittige« i at finansiere en skolereform ved lærernes arbejdstid, netop som Fagbladet Folkeskolen ringer. Og vil tale om lærernes overenskomstforhandlinger, der akkurat er gået i gang.

SF's gruppeformand og undervisningsordfører lægger stemmen lidt dybere.

»Det er på tide, at man får forhandlet en aftale hjem til lærerne,« siger han ind i headsettet.

Bagefter forsikrer han smågrinende, at opkaldet altså ikke var planlagt. Ikke desto mindre var det forkert at »knuse en hel faggruppe« for at få en reform igennem, vedbliver han, og parkerer bilen foran Alkestrupskolen, en lille folkeskole lidt syd for Køge.

Her har Jacob Mark gået i skole til og med 7. klasse, og her har han lagt kimen til nogle af de holdninger, der nu gennemsyrer SF's skolepolitik. For skolereform og lærerlockout har martret SF i en grad, hvor partiet her fire år senere stadig er midt i genopretningsarbejdet.

Derfor har der været brug for at lægge en ny linje, mener den 26-årige undervisningsordfører. Og siden han blev valgt ind i Folketinget i 2015, har han stået i spidsen for arbejdet.

»Da jeg kom ind på Christiansborg, havde SF ingen skolepolitik. Vi havde slået os rigtig meget. Og der var mange, der var bange for at tale om folkeskole i SF. Der synes jeg, at hvis vi ikke kan tale om folkeskole, hvem skal så gøre det?« siger Jacob Mark.

Han og SF er med andre ord ved at stå skoleret på skolepolitikken. For lærerne skal vindes tilbage, og børne- og skolepolitikken skal spille en afgørende rolle for, om partiet vil søge regeringsmagten igen.

Skolens helte og skurke

På Alkestrupskolen, der er omkranset af grønne marker, er eleverne i gang med dagens sidste timer. Skolen går indtil 6. klasse, i Jacob Marks tid var der også 7. klasse.

Han har tidligere været lærervikar på skolen og viser hjemmevant rundt. Den tilhørende SFO grænser op til en børnehave, hvor han også har gået - faktisk et år ekstra, fordi han var genert anlagt og savnede trygheden i børnehaven.

»I alle frikvarterer, hvor jeg kunne få muligheden for det, løb jeg over i børnehaven for at lege. Til sidst spurgte de voksne: ’hvor vil du helst hen?’ Så kom jeg over i børnehaven, og det hjalp meget på det. Fordi så var man senere den ældste i klassen, den mest modne,« forklarer han og peger hen mod hegnet, der afskærer børnehaven fra skolen.

Hvis man kunne sætte en fodnote i en artikel, ville man her indskyde, at Jacob Mark 20 år senere selv skulle foreslå at give forældre bestemmelsesretten over, om deres børn skal udskyde skolestarten.

Foto: Miriam Dalsgaard/Politiken

Tilbage på Alkestrupskolen i midt-90’erne lagde Jacob Mark efterhånden genertheden af sig.

»Der var nogle lærere, der var meget dygtige, og i deres timer elskede jeg at være der. Og så var der nogle timer, hvor jeg syntes, det var dødhamrende sygt. Der var jeg ikke en særlig god elev,« siger han.

»Vi fik en lærer, vi havde det lidt svært med. Så blev det en helt anden måde, jeg var i skolen på. Jeg kom ikke lige så meget derhen. Jeg passede mine ting, men var ikke verdens bedste elev. Det blev kun forværret af, at mine forældre på et tidspunkt blev skilt. Så kom jeg næsten lige, som det passede mig,« fortæller han.

Da Jacob Mark efterfølgende kom på en udskolingsskole i Herfølge, havde han ligefrem en aftale om ikke at komme til timerne i bestemte fag.

»Jeg tror, man kan sige det sådan, at jeg lidt vælger mine helte og mine skurke. Sådan er det også til dels i dag, og det er ikke den bedste egenskab at have.«

Nyt tilskudssystem

Jacob Mark blev tidligt samfundsbevidst. Med en borgerlig far og en socialistisk mor kunne det politiske tilhørsforhold gå begge veje, men det blev Villy Søvndal (SF), som overbeviste Mark.

Dog ikke i den typiske SFU-forstand med praktisk fodtøj og Operation Dagsværk. Snarere med lige dele fodbold, cult shakers, damejagt og uddeling af politiske pjecer i weekenderne.

Som 18-årig blev han valgt ind i Køge Byråd. Han blev formand for Børne- og Ungeudvalget, og siden har skolepolitikken fyldt meget.

»Jeg kan se, at jeg meget tidligt i mit politiske liv har sagt, at jeg mener, at folkeskolen er dét sted, hvor man kan forme samfundet. Og det mener jeg stadig, det er,« siger Mark.

»I min optik er folkeskolen et af de bedste midler til at skabe lighed. Nogle af dem, jeg diskuterer folkeskole med, siger, at folkeskolen ikke er et sted, hvor man driver socialpolitik. Det er jeg bare ikke enig i. Hvordan jeg havde det derhjemme, betød noget for, hvordan jeg var i skolen. Jeg har gået i klasse med en, der kom fra Sudan, som var flygtning. Jeg har gået i klasse med en, der blev sendt på genopdragelse. Hvordan skulle folkeskolen så ikke være socialpolitik? Det er ikke et sted, man kan løse alle ting, men man kan skabe noget fællesskab.«

Ja gu fa’en kunne jeg da tænke mig at være minister

Det er også en af grundene til, at SF vil sænke den såkaldte koblingsprocent, der regulerer tilskuddet til fri- og privatskoler i forhold til folkeskoler. På finansloven har regeringen netop hævet den fra 75 til 76 procent i 2018 - det højeste niveau nogensinde. Men står det til SF, skal den ned på 71 procent. Pengene vil partiet brug på at sætte et loft over forældrebetalingen i SFO’erne.

Og allerhelst ville Jacob Mark helt gøre op med tilskudssystemet, som det ser ud i dag.

»Uden at have et færdigt system, mener jeg, at man burde lave et helt nyt tilskudssystem, som tager højde for, at de skoler, der løfter svage elever, får mere, mens dem, der har mange stærke elever, får mindre. Man kunne måske endda forestille sig, at de skoler, der ligger i storbyerne og har et kæmpestort elevgrundlag, får mindre, mens de, der ligger ude i landsbyerne, hvor der ikke er så mange elever, får mere,« siger han.

»Vi var ligesom skolepartiet«

Det vakte opsigt, da Jacob Mark på direkte TV for nylig bekendtgjorde i DR2-programmet Debatten, at han ikke ville stemme for skolereformen i dag, hvis den blev finansieret ved lærernes arbejdstid.

Det centrale i SF’s genopretningsarbejde synes da også at være at lægge afstand til den udskældte reform, som partiet selv lagde stemmer til i 2013.

»Alle de piskeslag, som vi tager nu, fortjener vi. Men til gengæld er jeg ret stolt af, at vi er et af de partier, der går åbent ud og siger, at vi skal have lavet det om,« siger Jacob Mark og erkender samtidig, at mange vælgere fortsat er skuffede.

»Nu hvor jeg prøver at tage kampen, er der stadig mange, der kan finde på at sige ’hvad med i ’13?’ Så siger jeg: Hvad med at fokusere på nogle af de partier, som ikke har rykket sig. Så siger de ’jamen, I havde et særligt ansvar.’ Og det er jeg faktisk enig i. Vi var ligesom skolepartiet, synes jeg.«

Men hvis I alligevel bruger meget energi på at lægge afstand til reformen og taler om, at lærerne blev knust, kunne I jo også sende et meget klart signal til jeres vælgere ved at træde ud af forliget?

»Det hjælper ikke én elev, én pædagog eller én lærer, hvis vi træder ud af det forlig,« siger Jacob Mark.

»Uden at skulle være kæphøj mener jeg faktisk, at vi gør en forskel i forligskredsen. Jeg ville synes, det var synd for folkeskolen, hvis SF ikke sad der. Det handler ikke kun om, hvad vi kan få igennem, men også om, hvad der kan blive ført igennem, hvis vi ikke sidder der. Vi har jo vetoret til at sige nej til ting, som andre partier kommer med. At sidde uden for de forlig vil sætte os totalt uden for indflydelse på skolepolitikken. Det gavner hverken SF eller den danske folkeskole, mener jeg.«

Ministerdrømme

Omringet af hjemmegjorte guirlander har 1. klasse billedkunst. De farvelægger, klipper og tegner.

Klassens lærer hilser på Jacob Mark. Hun kender ham, fra da han arbejdede som lærervikar, og de taler lidt om klasselofter og kortere skoledage - to af SF’s mærkesager - før han sætter sig ned og tegner med.

Foto: Miriam Dalsgaard/Politiken

Jacob Mark blev gruppeformand for SF, efter at have siddet i Folketinget i mindre et år, og ambitionen er klar: SF skal søge at komme i regering igen. Partiet vil gerne fremstå som realistiske samarbejdspartnere, der griber efter magten, mens resten af venstrefløjen toppes.

»Det er vigtigt for mig, fordi det er hele vores partis DNA. Lige fra Aksel Larsen, der brød ud af kommunisterne, fordi de var for stivnakkede. Det er derfor, jeg er SF’er. Det er, fordi man søger indflydelsen.«

Selv om SF gerne vil i regering igen, afviser Jacob Mark, at der vil komme et nyt tæt parløb mellem SF og Socialdemokratiet, som man så det i perioden op til valget i 2011, hvor Søvndal og Helle Thorning-Schmidt (S) bl.a. fremlagde skatteudspillet »Fair Forandring.«

»Jeg tror egentlig, at både SF og Socialdemokratiet har gavn af, at alle kan se, at der er forskel på at være socialdemokrat og socialist. Det kunne måske godt forsvinde lidt engang imellem tidligere.«

Jacob Mark har også selv smag for magt og vil gerne være minister.

»Når folk spørger, om jeg godt kunne tænke mig at sidde i regering, plejer jeg at sige: Ja gu fa’en kunne jeg da tænke mig at være minister. Prøv at overveje, hvad man kunne gøre. Hvis man var minister, kunne man fra dag ét sløjfe de vanvittige ranglister. Man kunne gøre op med Pisa-paradigmet. Man har lige pludselig serve-retten. Og der synes jeg, at det er lidt sjovere, hvis der sidder en socialist på posten end en liberal.«

Klokken ringer ud efter sidste time. Jacob Mark skal tilbage til Christiansborg og arbejde på at få en SF’er i spidsen for landets skolepolitik.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden