0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Bestyrelse på Løkkes gamle skole støtter nej til julegudstjeneste

På ekstraordinært møde har skolebestyrelse på Gribskolen besluttet at støtte afskaffelse af julegudstjenesten.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Skolebestyrelsen på Gribskolen i Græsted står bag skolens beslutning om at droppe den årlige julegudstjeneste.

Det fremgår af en pressemeddelelse efter et skolebestyrelsesmøde torsdag.

»Skolebestyrelsen har tillid til, at skolens ledelse og medarbejdere træffer de beslutninger, der skaber størst mulig værdi for eleverne. Derfor bakker bestyrelsen op omkring skolens beslutning og ønske om at skabe nye traditioner, som inddrager børn og unge og skaber fællesskaber på tværs af årgangene. Vi ser stor værdi i stærke børnefællesskaber, der opstår og styrkes, når børn laver noget sammen. For os handler det om at skabe rum for det, der binder eleverne sammen,« lyder det i pressemeddelelsen.

Charlotte Orland Pedersen, der er formand i bestyrelsen, oplyser til Ritzau, at hun ikke har yderligere kommentarer.

Skolebestyrelsen håber, at skolens elever, forældre, medarbejdere og ledelse nu kan få ro.

Det har vakt meget debat, at skolen har valgt at droppe julegudstjenesten i den lokale kirke.

Også blandt skolens tidligere elever har beslutningen skabt furore.

En af de mere prominente, tidligere elever, statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), har nemlig været på banen.

»Var ellers i gang med at skrive et indslag i min Some-julekalender fra barndommens folkeskole i Græsted, hvor jeg gik fra 1. til 9. klasse - og så ser jeg det her! Det er en ommer!,« skrev han på Facebook.

Gribskovs kommende borgmester, Anders Gerner Frost (Nytgribskov), har sagt, at skolen selv beslutter, hvordan den markerer juleafslutningen. Det er derfor ikke en diskussion, han vil kaste sig ud i.

»Som privatperson synes jeg, at jul og kristendom er en rigtig vigtig værdi. Men som kommende borgmester og leder af en stor arbejdsplads vil jeg stå ved det, jeg sagde i valgkampen: Nemlig, at skoleledelsen og bestyrelsen skal have kompetence til at prioritere og tage beslutninger om, hvilken vej de vil med skolen,« lød det mandag fra Anders Gerner Frost.

Ritzau

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden