Foto: Bo Lehm/Ritzau
Nyheder

Reaktioner efter PIRLS: Fra »meget alvorligt« til »et acceptabelt resultat«

Den nye PIRLS-undersøgelse viser, at de danske elever læser signifikant dårligere end for fem år siden. Vi har samlet reaktioner fra lærerne, skolelederne, ministeren og en skoleforsker.

Nyheder

Politiken Skoleliv har samlet reaktioner fra skolefolk og -organisationer:

Lærerforeningen

»En meget alvorlig udvikling.« Det kalder Dorte Lange, næstformand i Danmarks Lærerforening, de PIRLS-resultater, som blev offentliggjort tirsdag, og som viser, at de danske elever er blevet signifikant dårligere til at læse.

Dorte Lange er næstformand i Danmarks Lærerforening.
Foto: Pressefoto/DLF

Dorte Lange er næstformand i Danmarks Lærerforening.

»Det er afgørende, at vi får udviklingen vendt. Man kan diskutere årsagerne, men det væsentlige må nu være, at vi samles om at finde løsninger. Vi må sætte os ned og genoverveje, hvordan vi får skabt en bedre folkeskole,« udtaler Dorte Lange i en pressemeddelelse.

PIRLS-undersøgelsen viser, at der ikke er sammenhæng mellem antallet af undervisningstimer og elevernes læseresultater. Det understreger ifølge Dorte Lange, at man bør kigge på kvalitet frem for kvantitet.

»Vi skal have fokus tilbage på kvaliteten i elevernes undervisning frem for kvantiteten. Det er mange skoler i fuld gang med, blandt andet ved at bruge §16b til at korte skoledagen til fordel for tolærerordninger. Det er et rigtig godt sted at starte, for det er ikke antallet af lektioner, der er afgørende for elevernes udbytte, men kvaliteten af den enkelte time,« siger hun.

Skolelederforeningen

Selvom PIRLS 2016 viser, at danske elever i dag har en dårligere læsescore end i 2011, er det et acceptabelt resultat. Det mener Skolelederforeningens formand, Claus Hjortdal. Han mener, at resultatet skal ses på baggrund af, at der i perioden har været mange forandringer i folkeskolen.

»Fra 2011-2016 har man villet en hel masse med folkeskolen, og der har været rigtig mange dagsordener, som tilsammen har skabt uro i folkeskolen. På den baggrund er resultatet pænt, især når vi tager undersøgelsen ’ePIRLS’ med, som viser, at danske folkeskoleelever er rigtig gode til at navigere og forstå tekster på internettet,« udtaler Claus Hjortdal i en pressemeddelelse.

Claus Hjortdal er formand for Skolelederforeningen.
Foto: Bo Lehm/Ritzau

Claus Hjortdal er formand for Skolelederforeningen.

Undersøgelsen giver ikke et svar på, hvad den danske tilbagegangen skyldes. Claus Hjortdals bud er, at de mange tiltag og dagsordener i folkeskolen i en periode har flyttet fokus på bekostning af læsning.

»Der har blandt andet været fokus på inklusion, reform og arbejdstid – alt sammen noget, der i perioden har forrykket fokus noget,« siger Claus Hjortdal.

Han hæfter sig ved, at der er foretaget rigtig mange tiltag og justeringer i folkeskolen, som vi på længere sigt skal få gavn af.

»Lige nu er vi f.eks. ved at bruge to gange en milliard kroner på kompetenceløft af lærere, og det skaber en midlertidig uro i skolen, men på længere sigt skal vi få gavn af investeringen,« siger Claus Hjortdal, som minder om, at folkeskolen i samme periode har været ramt af besparelser.

»Man kan ikke forbedre resultaterne ved at spare, og når man har sparet på både lærere og ledelse i folkeskolen, så påvirker det resultaterne. Giv derfor folkeskolen bedre rammer og økonomi.«

Undervisningsministeren

Også undervisningsminister Merete Riisager (LA) har kommenteret tirsdagens PIRLS-resultater.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA).
Foto: Bo Lehm/Ritzau

Undervisningsminister Merete Riisager (LA).

»Læsning er fundamentet til at blive klog på alt fra problemregning og fotosyntese og til den danske kongerække og tysk grammatik, og resultaterne her vidner om, at vi fortsat er nødt til at have et skarpt fokus på, at alle elever bliver gode læsere,« siger hun i en pressemeddelelse.

Merete Riisager henviser til, at regeringen tidligere på året afsatte 500 millioner kroner til en skolepulje, som skal løfte fagligt svage elever i folkeskolen.

»Med skolepuljen forsøger vi at løfte fagligt svage elever i udskolingen på 104 skoler. Det er én måde at få alle med på,« siger hun og tilføjer, at skolen ikke har ansvaret for elevernes læsefærdigheder alene.

»Læsning skal trænes, øves og udvikles gennem hele skoletiden – også derhjemme. Derfor er forældrene og deres engagement også en vigtig brik,« siger Merete Riisager.

Skoleforskeren

Forskningschef Andreas Rasch-Christensen, VIA University College, mener ligesom Claus Hjortdal, at de forringede læsekundskaber kan skyldes, at folkeskolen med skolereformen er blevet udsat for en masse omvæltninger, og at det derfor kan være vanskeligt at holde fokus på elevernes faglige færdigheder.

Men han vil ikke kalde resultatet for en fiasko for skolereformen.

Andreas Rasch-Christensen er forsknings- og udviklingschef på VIa University College.
Foto: VIA

Andreas Rasch-Christensen er forsknings- og udviklingschef på VIa University College.

»Skolereformens intentioner er pædagogisk og indlæringsmæssigt fornuftige. Men det er rammerne for den, der volder problemer,« siger Andreas Rasch Christensen til Jyllands-Posten.

Han mener, at læren fra undersøgelsen er, at man i højere grad igen skal give skolerne og lærerne frihed til at dyrke elevernes faglighed.

»Lærerne er isoleret set den vigtigste faktor for børnenes indlæring. Der skal man begynde og give dem de fornødne rammer til at planlægge god undervisning og også give dem tid til at efterbehandle undervisningen og i det hele taget være bedre i dialog med eleverne både skriftligt og mundtligt,« siger han.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Forsiden