Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Et nyt projekt skal i løbet af fire år nå ud til 6.000 flygtningebørn. Her er det en modtageklasse på Sletten Skole, som ikke har noget med projektet at gøre.
Foto: /ritzau/Mads Nissen

Et nyt projekt skal i løbet af fire år nå ud til 6.000 flygtningebørn. Her er det en modtageklasse på Sletten Skole, som ikke har noget med projektet at gøre.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Millionprojekt skal hjælpe flygtningebørn i modtageklasser

Der er akut behov for at hjælpe nytilkomne flygtningebørn, mener Red Barnet, som nu lancerer et fire-årigt støtteprojekt.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvordan underviser man børn, der er bange for, at skoleklokken skal ringe, fordi det river op i traumer?

Krig og flugt efterlader mentale ar hos flygtningebørn, og et nyt stort projekt fra Red Barnet skal nu hjælpe deres skolegang.

Projektet, der er det første af sin art i Danmark, er målrettet flygtningebørn i modtageklasser og vil i løbet af fire år nå ud til 6.000 flygtningebørn i 35 kommuner. Det skal først og fremmest højne deres trivsel, så børnene bedre kan tilegne sig læring, siger projektleder i Red Barnet Astrid Agnethe Larsen.

»Hvis man har set alt omkring sig falde sammen, og man har set dem, som man skulle have allermest tillid til, blive udsat for nogle voldsomme ting, hvordan opbygger man så den tillid til systemet og skolen igen? Der er tanken med projektet blandt andet at arbejde med tillid og samhørighed,« siger hun.

Lærere efterlyser hjælp

Projektet er støttet med lidt over 12 millioner kroner fra Egmont Fonden og Novo Nordisk Fonden, og det skal munde ud i et undervisningsmateriale, som både er visuelt og digitalt - for eksempel en video, som børn kan få noget ud af, selv om de ikke taler dansk.

Rigtig mange fagpersoner ønsker sig noget, som er ud over den sprogindsats, der allerede er

Der er altså ikke tale om undervisningsmateriale i klassisk forstand med et hæfte eller en bog, men nærmere en lærervejledning, og som noget nyt er materialet ikke klar på forhånd. Derimod skal det udvikles og tilpasses i samarbejde med elever og lærere.

»I stedet for at vi sidder bag et skrivebord og udvikler nogle ting, handler det om at inddrage de personer, som har erfaring, og som har deres daglige gang i det her univers. Det handler om udvikle noget, der kommer til at passe til den virkelighed, der er,« siger Astrid Agnethe Larsen.

Hun peger på, at det er lærerne, der har efterlyst redskaber til at træne det psykosociale hos flygtningebørnene.

»Rigtig mange fagpersoner ønsker sig noget, som er ud over den sprogindsats, der allerede er, og det prøver vi nu at imødekomme.«

Når følelserne går i stå

Red Barnet vil gerne trække på organisationens internationale erfaringer med børn på flugt og omsætte de undervisningsforløb til en dansk skolekontekst.

Det handler om tre ting, forklarer projektleder Astrid Agnethe Larsen: Det emotionelle, det sociale og det kognitive.

Hvordan man styrker børnenes evne til at afkode deres egne følelser og forstå dem. Hvordan børnene kan indgå i sociale sammenhænge, og endelig hvordan man træner børnenes kognitive evner til at kunne huske og forstå følelser - og omsætte dem til et sprog.

»Børn med flygtningebaggrund kan have nogle ting med i bagagen, som blandt andet gør, at de kan have svært ved at udtrykke eller forstå egne og andres følelser. Når vi skal forsøge at få et følelsesliv i gang igen, arbejder vi med det på en måde, hvor vi leger, mens vi øver nogle af tingene. Børnene oplever det, som om de bare leger, men i virkeligheden træner de mange kompetencer,« siger Astrid Agnethe Larsen.

Forældre skal også inddrages

Ud over at være en indsats for elever, lærere og pædagoger, består projektet også af nogle workshops for forældrene.

»Vi har hørt flere steder fra, at forældre synes, at det kan være rigtig vanskeligt at forstå, hvad det er for en dansk kontekst, de er i, når de skal samarbejde med skolen,« siger Astrid Agnethe Larsen og understreger, at det derfor bliver helt essentielt for projektet også at udvikle det sammen med forældrene, så de kan hjælpe børnene undervejs.

Projektet er rettet mod modtageklasser landet over, men i en række kommuner er klasserne lukket ned, og flygtningebørnene sendes direkte ud i almindelige skoleklasser. I de tilfælde vil projektet foregå i de almindelige klasser, siger Astrid Agnethe Larsen.

»Det giver lige så fin mening, fordi alle børn har godt af at træne, hvordan man indgår i relationer, og hvordan man vedligeholder eller opbygger relationer.«

Når projektet om fire år er slut, er det tanken, at der vil være konsulenter i kommunerne, der er uddannet til at føre projektet videre.

»Og det undervisningsmateriale, der på det tidspunkt ligger til børnene, håber jeg, kan leve videre længe,« siger projektlederen.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden