Stefan Hermann mener, at den nye sprogstrategi mangler fokus på professionshøjskolerne. (Foto: /ritzau/ Jens Dresling)

Stefan Hermann mener, at den nye sprogstrategi mangler fokus på professionshøjskolerne. (Foto: /ritzau/ Jens Dresling)

Nyheder

Stefan Hermann: Ny sprogstrategi har skævt fokus

Den nye sprogstrategi mangler fokus på læreruddannelsen, mener Danske Professionshøjskoler. Søren Pind understreger, at læreruddannelsen også får gavn af initiativerne.

Nyheder

Det er godt, at regeringen har lavet en ny sprogstrategi, men det er sløjt, at strategien har så lidt fokus på læreruddannelsen.

Sådan lyder meldingen fra Stefan Hermann, der er formand for Danske Professionshøjskoler.

»Det er rigtig, rigtig skidt, at man ikke har mere fokus på at styrke sproglærermiljøerne på læreruddannelserne,« siger han.

Regeringen præsenterede onsdag en sprogstrategi, der skal løfte især tysk og fransk i hele uddannelsessystemet fra folkeskole til universitet. Der er afsat 100 millioner kroner over fem år til strategien, hvor af de 99 millioner kroner går til et nyt nationalt forskningscenter for fremmedsprog.

Men Stefan Hermann havde gerne set, at strategien havde mere direkte fokus på at støtte de små sprogmiljøer på læreruddannelserne, ligesom man støtter de små sprogfag på universiteterne.

»Analysen virker skæv. Man burde starte med at gøre noget i begyndelsen af fødekæden - altså for læreruddannelsen og skolelærerne, men der gør man ikke noget direkte. I stedet bruger man pengene i toppen af fødekæden, og det er ærgerligt,« siger han og fortsætter:

»Man drager ikke nok omsorg for, at der jo skal være dygtige fremmedsprogslærere nok i folkeskolen, og så bliver det jo tyndt med studerende på tysk og fransk først på gymnasiet og dernæst på universitet, hvis de ikke har fået det stimuleret i folkeskolen.«

Professionshøjskolerne er blandt andet udfordret af, at få studerende vælger sprogfagene, og dermed er det svært at opretholde fagmiljøerne på professionshøjskolerne.

»Man kan jo ikke særligt længe have undervisere ansat, hvis der ikke er studerende at undervise,« siger Stefan Hermann.

Kritik af nyt center

Strategiens bærende initiativ er et Nationalt Center for Fremmedsprog, der skal forankres på universiteterne i København og Århus. Centeret skal understøtte sprogundervisning i både grundskolen, på ungdomsuddannelserne, på læreruddannelsen og universiteterne. Desuden skal det tilbyde efteruddannelse og videreuddannelse.

Stefan Hermann undrer sig over, at regeringen vælger at oprette et helt nyt center i stedet for at støtte de små sprogmiljøer, der allerede findes på professionshøjskolerne.

»Nu spreder man indsatsen endnu mere. Det er ikke hensigtsmæssigt,« siger han og påpeger, at det nye center skal udbyde efter- og videreuddannelse og dermed kommer til at konkurrere med professionshøjskolerne, der allerede udbyder sådanne uddannelser.

»Man bruger alt krudtet på ét center, som oven i købet skal udbyde kurser og dermed øjensynligt konkurrere med vores i forvejen spinkle fremmedsprogsmiljøer. Det er ærgerligt,« siger han.

Han understreger, at professionsskolerne er klar til at samarbejde med det nye center, ligesom læreruddannelser allerede i dag har gode samarbejder med universiteter på fremmedsprogsområdet.

Pind: Center kommer alle til gode

Det er uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V), der sammen med undervisningsminister Merete Riisager (LA) står bag strategien.

I et skriftligt svar til Politiken Skoleliv understreger Søren Pind, at Nationalt Center for Fremmedsprog skal løfte sprogfagene på tværs af hele uddannelsessystemet og dermed også professionshøjskolerne.

»Der afsættes 99 mio. kr. over en femårig periode til etablering og drift af centret. Det er et stort beløb, som vil kunne bidrage til at løfte sprogområdet på tværs af uddannelsessystemet. Centret skal forankres der, hvor der er de største og stærkeste sprogmiljøer, og det er på Københavns Universitet og Aarhus Universitet,« skriver Søren Pind og fortsætter:

»Det har været vigtigt for mig, at centret forankres både øst og vest for Storebælt, så vi styrker de regionale sprogmiljøer. Selvom centret forankres på to universiteter, vil det være en forudsætning for pengene, at der er et tæt og forpligtende samarbejde med professionshøjskolerne og andre relevante institutioner.«

Friere tøjler

Selv om der ikke er penge, som er direkte øremærket til professionshøjskolerne, så indeholder strategien dog et femårigt ’friuddannelsesforsøg’, hvor professionshøjskoler og universiteter får friere tøjler til at afprøve nye samarbejder for at styrke sproguddannelsen.

»Det forslag er interessant,« siger Stefan Hermann.

På mange læreruddannelser udbydes fransk ikke som sprogfag, ligesom mange uddannelser ikke udnytter muligheden for at lave særlige specialiseringsmoduler i sprogfagene.

Kunne I ikke selv gøre mere for sprogene?

»Selvfølgelig skal vi selv gøre mere. Og det gør vi også gerne. Men det ville være en stor hjælp, hvis regeringen ville understøtte det,« siger Stefan Hermann.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Forsiden