Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
»Vi er en generation af politikere nu, der kan se, at man er gået fejl ved at underkende de praksisfaglige fag,« siger undervisningsminister Merete Riisager (LA).
Foto: /ritzau/Kasper Løftgaard

»Vi er en generation af politikere nu, der kan se, at man er gået fejl ved at underkende de praksisfaglige fag,« siger undervisningsminister Merete Riisager (LA).

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sådan vil partierne styrke de praktiske fag i folkeskolen

Politikerne er enige om, at der skal mere fokus på praktiske og kreative fag i folkeskolen. Spørgsmålet er bare hvordan. Politiken Skoleliv giver her et overblik over forligspartiernes ønsker under forhandlingerne.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En projektopgave med hammer og sav, en erhvervsrettet udskoling og meget mere af faget håndværk og design.

Det er nogle af de forslag, der er på bordet, når politikerne på Christiansborg i disse uger forhandler om at gøre folkeskolen mere praksisfaglig.

Et flertal af partierne bag folkeskoleloven er allerede enige om at tage et opgør med det, undervisningsminister Merete Riisager (LA) kalder for »uddannelsessnobberi.«

»Snobberiet har betydet, at vi i lang tid har fokuseret på, at det var bedst at komme i gymnasiet. Det er jo faktuelt forkert. Og det har været problematisk for alle de børn og unge, som interesserer sig for det håndværksmæssige,« siger hun.

Et langt større fokus på den praktiske og kreative dimension i folkeskolen skal gerne lokke flere unge mod erhvervsuddannelserne. I dag er det kun omtrent 18 procent af de unge i 9. og 10. klasse, der søger ind på en erhvervsuddannelse. Og i sidste uge indledte forligspartierne drøftelserne om, hvordan det billede kan ændres.

»Vi er inde i en kulturændring. Vi er en generation af politikere nu, der kan se, at det ikke nytter noget ikke at anerkende de praksisfaglige fag. Man er gået fejl ved at underkende dem,« siger Merete Riisager.

Hun vil arbejde for, at håndværksfagene får samme anerkendelse som de boglige fag. Det kræver, at de praktiske fag bliver tænkt ind i hele skolestrukturen, understreger ministeren.

»Regeringens budskab er, at vi er nødt til at tænke i struktur og ikke bare i projekter. Det er fint at komme ud på en virksomhed og få en appelsinsodavand, men det er ikke nok,« siger Riisager.

Et flertal har allerede aftalt, den såkaldte uddannelsesparathedsvurdering i 8. klasse skal udvides til også at omfatte elevens praktiske kompetencer.

Nu skal der forhandles om de øvrige forslag, som partierne har taget med til forhandlingsbordet, og flere af initiativerne vil formentlig kræve en lovændring. Det er ministeren parat til, hvis der er flertal for det, siger hun.

Få her et overblik over, hvordan partier og organisationer ønsker at proppe mere håndværk ind i folkeskolen:

Venstre

Venstres undervisningsordfører, Anni Mathiesen, har tidligere på året fremsat forslaget om at indføre en erhvervsrettet linje i udskolingen, og det har hun også taget med i forligskredsen.

»For Venstre er det rigtig afgørende, at vi forhåbentlig får de erhvervsrettede udskolingslinjer med. Jeg håber også, at man er parat til at kigge på, at eleverne tidligere i grundskolen får en indsigt i det praksisfaglige. Jeg tror simpelthen, at det for sent, hvis det først er i 8. og 9. klasse. Man er i hvert fald nødt til at begynde allerede i 7. klasse – måske endda i 6. klasse. Det er noget af det, jeg vil komme til at kæmpe for,« siger Anni Mathiesen.

Hun understreger samtidig, at der ikke er tale om en ny skolereform.

»Det er justeringer, og vi er enige om, at der skal være ro om folkeskolen,« siger Anni Mathiesen.

Dansk Folkeparti

DF ønsker at gøre faget håndværk og design til et eksamensfag i 8. klasse.

»I dag er det et fag, der går indtil 6. klasse. Vi synes, at man kunne overveje at udvide det til 8. klasse og så gøre det til et prøvefag. Det vil højne fagets status, og så vil det gøre, at de, der kan noget med hænderne, får en god karakter,« siger folkeskoleordfører Alex Ahrendtsen, der forestiller sig at prøven kunne ligne en svendeprøve.

Socialdemokratiet

Socialdemokratiet er ifølge undervisningsordfører Annette Lind stadig ved at arbejde på de initiativer, som skal skabe flere faglærte. Blandt andet vil partiet gerne se på parathedsvurderingen, så alle elever bliver erklæret egnet til en uddannelse - af den ene eller anden slags.

»Først og fremmest synes vi, at alle, der forlader folkeskolen, skal være erklæret egnet til et eller andet, så vi ikke efterlader nogen ved skoleporten. Det andet er, at vi vil have et øget samarbejde med erhvervsskolerne. Det kan være på mange niveauer, og det vil vi gerne diskutere,« siger Annette Lind.

SF

SF har allerede foreslået, at det skal være muligt at aflevere en praktisk udgave af den obligatoriske projektopgave i 9. klasse. Et forslag, der er politisk flertal for.

»Fordelen er, at det får en højere status for eleverne, når der er en prøve. Det bliver mere intensivt, når man skal sætte sig ned og fordybe sig,« siger undervisningsordfører Jacob Mark.

Desuden ønsker partiet et generelt større fokus på de praktiske fag.

»Vi håber på at få skrevet ind i aftalen, at man hele vejen igennem folkeskolen skal have fokus på det håndværksmæssige. Det kunne for eksempel ske ved, at man styrker håndværk og design,« siger Jacob Mark.

Han mener ikke, at man skal »lave lovændringer for lovændringers skyld«, men han er parat til det, hvis det for eksempel er en forudsætning for at styrke håndværk og design.

Radikale Venstre

Også de radikale har øjnene rettet mod håndværk og design, som partiet gerne vil integrere gennem hele skoletiden.

»Vi vil gerne udvide brugen af håndværk og design, så man ikke kun har det i de små klasser, men at man faktisk har et helt skoleforløb med det,« siger undervisningsordfører Marianne Jelved.

De radikale vil gerne arbejde for, at flere unge bliver faglærte, men de »tager ikke skade af at få en studentereksamen« før, de vælger en erhvervsuddannelse, mener Marianne Jelved.

»For Det Radikale Venstre er det vigtige at give de unge et bedre grundlag for at vælge uddannelse. Om de går over gymnasiet er ikke den store katastrofe set med mine øjne. Der er rigtig mange, der efter gymnasiet vælger en erhvervsfaglig uddannelse, og det kan der være mange gode grunde til.«

Kommunernes Landsforening

I juni anbefalede KL, at eleverne allerede i 1. klasse tilbydes undervisning i håndværk og design samt madkundskab.

Desuden har tidligere formand for KL's Børne- og Kulturudvalg, Anna Mee Allerslev (R), foreslået at pille ved selve formålsparagraffen og give den et »eftersyn« for på den måde at tydeliggøre især det praktiske og kreative i undervisningen.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden