Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Bo Lehm/Ritzau
Foto: Bo Lehm/Ritzau

Ifølge Claus Hjortdal er der god grund til at tage ved lære af de norske erfaringer med skoleledelse.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hjortdal om kritikere af norsk efter-uddannelse: »De skyder helt ved siden af«

Skoleledernes formand, Claus Hjortdal, kan slet ikke genkende den kritik, som er opstået, efter at København og Aalborg har besluttet at efteruddanne skoleledere efter norsk forbillede.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

»Et tomt postulat.«

Det kalder skoleledernes formand, Claus Hjortdal, et debatindlæg, som danske Niels Jakob Pasgaard og norske Simon Malkenes har skrevet i Politiken Skoleliv.

I indlægget kritiserer de to lektorer beslutningen om, at skoleledere fra Aalborg og København skal efteruddannes ved Handelshøyskolen BI i Oslo, hvor mange af Oslos skoleledere er uddannede.

Ifølge Pasgaard og Malkenes lærer BI først og fremmest skolelederne at betragte læring som noget målbart, mens alt, som sker mellem input og output, »dømmes ude som uinteressant«.

Men det billede kan den danske skolelederformand slet ikke genkende.

»Jeg tror simpelthen ikke på, at de tænker sådan i Norge. Det er en grum overfortolkning. De har skudt helt ved siden af,« siger Claus Hjortdal.

Han tilføjer, at den danske skolelederforening har et tæt samarbejde med sin norske søsterforening. Og når han taler med sine norske kollegaer, får han et ganske andet billede af virkeligheden, end der tegnes i debatindlægget.

»Det er i hvert fald slet ikke det, de fortæller mig. De norske skoleledere tænker meget lig de danske og er meget optagede af relationer og trivsel.«

En dansk kontekst

Ifølge Pasgaard og Malkenes kan Aalborg og Københavns kommuner med deres beslutninger om norsk efteruddannelse ligefrem komme til at gøre skade på folkeskolerne i de to byer:

»I bedste fald er de 21 millioner penge ud ad vinduet. I værste fald kan de ødelægge skolerne i to af landets største kommuner,« skriver de i debatindlægget.

Men den kritik har Claus Hjortdal heller ikke meget tilovers for.

»De kan stå og pege på Norge, men det her er Danmark. Vi arbejder i en anden kontekst. Man laver selvfølgelig en fordanskning, hvor man får det ind i en dansk skolekultur,« siger Claus Hjortdal og tilføjer:

»Den danske formålsparagraf gælder jo også stadig.«

Claus Hjortdal henviser til, at A.P. Møller Fonden støtter efteruddannelsen af skolelederne fra København og Aalborg.

»Jeg ved, at de er meget opmærksomme på, hvilke elementer der har effekt i forhold til en dansk kontekst,« siger Claus Hjortdal.

En storby-problematik

Ifølge Claus Hjortdal er der god grund til at tage ved lære af de norske erfaringer, som kan bruges i en dansk kontekst. Han hæfter sig ved, at man i Oslo og andre storbyer har haft stor gavn af at se på data, f.eks. i arbejdet med at løfte tosprogede elever. Det har man blandt andet gjort ved at vise eleverne deres progression.

»Det handler om, at eleverne skal opleve, at de har gjort fremskridt, og at de lykkes. Det er helt essentielt for alle børn. Og det er helt afgørende for, at man kan falde til i et samfund. Det kan vi også se i forhold til tosprogede i Danmark,« siger Claus Hjortdal og understreger, at det ikke handler om, at læreren skal tjekke, at eleverne har lært noget.

Han mener, at der er behov for en indsats, som ligner den norske, i Aalborg og København.

»Det, man vil med det her, er at kompetenceløfte ledelsesteamene til i højere grad at skabe turn arounds på nogle af de skoler, hvor de virkelig har brug for det. For vi har en række skoler både i Aalborg og København, som er massivt udfordrede på områder, hvor Oslo har skabt forandring.«

Ingen grund til at frygte test

Claus Hjortdal mener, at kritikken af den norske efteruddannelse taler ind i en generel debat for og imod test. Selv mener han, at frygten for test og data kan være overdreven. For hvis tallene bruges med omtanke og i samspil med lærerens indsigt i elevernes faglighed og trivsel, er der ikke noget at frygte. Faktisk kan mangel på data gå ud over eleverne, mener han:

»Vi har i Danmark i mange år haft en tradition for ikke at turde røre ved test. Det har været fy. Vi har baseret os ekstremt meget på synsninger, og vi har haft ekstremt lidt præcis viden. Der er talrige eksempler på, at man har fejlskudt eller overset børn. Det er noget af det, som et større og mere nuanceret fokus på data kan modvirke,« siger han og understreger, at data kan være mange ting.

»Data er det, man ser og oplever inde i klassen i hverdagen. Det er det, man får at vide, når man snakker med eleverne. Men det er også tal. Jeg mener ikke, at det udelukker alt andet, at man arbejder med data,« siger Claus Hjortdal.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden