Stadil-Vedersø Friskole er en af de skoler, som en gruppe forældre valgte at føre videre som friskole, da Ringkøbing-Skjern Kommune lukkede den oprindelige folkeskole i 2014. Arkivfoto fra 2010, hvor skolen stadig var en folkeskole.
Foto: Casper Dalhoff

Stadil-Vedersø Friskole er en af de skoler, som en gruppe forældre valgte at føre videre som friskole, da Ringkøbing-Skjern Kommune lukkede den oprindelige folkeskole i 2014. Arkivfoto fra 2010, hvor skolen stadig var en folkeskole.

Nyheder

Hvordan kan friskoler få små landsbyskoler til at løbe rundt, når kommunen ikke kan?

I mange ydreområder genopstår lukkede folkeskoler som friskoler. Men hvordan kan friskolerne gøre de små landsbyskoler rentable, når det ikke var muligt for kommunen? Det kaster et nyt studie lys over.

Nyheder

Det kan ikke løbe rundt.

Sådan kan argumentet lyde, når en kommune lukker en lille landsbyskole med få elever i klasserne. Men flere steder i landet er lukkede folkeskoler åbnet igen kort efter som friskoler - i de samme bygninger, på den samme matrikel og ofte med de samme elever.

Men hvordan kan det løbe rundt for friskolerne at drive de små landsbyskoler, når det ikke kan for kommunen? Har friskolerne flere penge, bliver de drevet mere effektivt, eller tilbyder de en discountskole?

Det kaster et nyt studie, som reivisonsfirmaet BDO har lavet for Frie Skolers Lærerforening, lys over. Her har BDO set på seks cases, hvor friskoler er opstået, efter at en folkeskole er lukket.

Selv når man medregner forældrebetalingen, har friskolerne, som får 75 procent af elevudgiften i folkeskolen i støtte, sjældent flere penge at rutte med end de folkeskoler, de erstatter, konkluderer BDO.

Når friskolerne alligevel kan løbe rundt med små klasser, er en af årsagerne ifølge BDO, at flere skoler gør brug af samlæsning, hvor man har hold på tværs af årgange.

En anden knap er lavere udgifter til lærerlønninger - den udgift holder de nye friskoler, som BDO har set på, nede på tre måder:

For det første giver de lærerne en lavere løn, end kommunen gav lærerne på de oprindelige folkeskoler.

For det andet er skoledagen på flere af de nye friskoler kortere, end den var på folkeskolerne. Det betyder ikke, at eleverne får mindre undervisning i fagene, men der er mindre understøttende undervisning og lektiecafeer.

For det tredje bruger friskolelærerne ofte en større andel af deres arbejdstid på at undervise. Folkeskolelærerne på de oprindelige folkeskoler havde med andre ord mere forberedelsestid.

Uffe Rostrup: Ikke en discountløsning

Uffe Rostrup er formand for Danmarks Frie Lærerforening. Han har intet imod, at de frie skoler samlæser mere end folkeskolerne, men han er skeptisk over, at friskolerne sparer på lønninger til hans medlemmer.

Uffe Rostrup er formand for Danmarks Frie Lærerforening.
Foto: Pressefoto

Uffe Rostrup er formand for Danmarks Frie Lærerforening.

»Samlæsning er udtryk for den pædagogiske frihed, der ligger i at være en fri skole. Men det er et problem, at lærerne på de nye frie skoler har betydeligt flere undervisningstimer,« siger Uffe Rostrup, som dog ikke frygter, at friskolerne kommer til at tilbyde en discountløsning.

»Jeg siger ikke, at alle landets friskoler er fantastiske, men det her går primært ud over lærerne, som løber meget hurtigere,« lyder det fra Rostrup.

En fri skole skal opstå, fordi man har noget på hjertet. Ikke fordi man bruger læreres løn til at lave et billigere tilbud

Han synes, det er ærgerligt, hvis det er muligheden for at lave et billigere tilbud, der ligger til grund for, at nye friskoler opstår. For det er ikke pris, men værdigrundlag, som de frie skoler skal konkurrere på, mener han.

»En fri skole skal opstå, fordi man har noget på hjerte. Ikke fordi man bruger lærernes løn til at lave et billigere tilbud. Det er ikke det, der er meningen med de frie skoler,« siger Uffe Rostrup, som gerne så, at kommunerne tog et større ansvar for at levere folkeskoler til befolkningen i ydreområderne.

»Kommunerne har svigtet deres ansvar over for de mennesker, der bor i landsbyerne. I stedet for at se på, hvordan man kan få det til at fungere, lukker de bare skolerne,« siger han.

Friskoleformand: Kvalitet kan ikke gøres op i kroner og øre

Hos Dansk Friskoleforening anerkender formand Peter Bendix, at friskolelærerne i gennemsnit tjener mindre end folkeskolelærerne, men det er ikke nødvendigvis et problem, mener han.

»Vi skal spørge os selv, om lønnen skal være den samme på fri- og folkeskoler. Er det det samme job? Det behøver ikke automatisk at være sådan, at man får den samme løn alle steder,« siger Peter Bendix.

Der er jo ikke nogen, der siger, at man skal arbejde på en friskole. Der er masser af andre lærerjob at søge

Han tilføjer, at friskolerne ikke har svært ved at rekruttere personale. Det tager han som udtryk for, at mange friskolelærere er indstillede på en lidt lavere løn, fordi der til gengæld er andre fordele i jobbet, f.eks. færre elever i klasserne og kortere skoledage.

Foto: Pressefoto

»Indflydelse, samarbejde og fællesskab er social kapital, som ikke kan gøres op i kroner og øre. Og der er jo ikke nogen, der siger, at man skal arbejde på en friskole. Der er masser af andre lærerjob at søge,« siger Peter Bendix.

Han tilføjer, at en anden forklaring på, at friskolerne kan drive skoler for færre penge end kommunerne, er, at de er tvunget til at have en helt anden form for økonomisk bevidsthed end folkeskolerne, fordi de ikke har en kommune i ryggen, og forældrene selv skal låne penge til bygninger osv.

Peter Bendix ser ikke noget problem i, at man åbner en friskole, fordi folkeskolen lukker, og ikke fordi man har et værdigrundlag, man ønsker at drive skole ud fra. For selvom værdierne måske ikke er udgangspunktet for de nye skoler, så kommer de helt automatisk med tiden, oplever han.

»Når en folkeskole er lukningstruet, ryger man ind i en negativ spiral. Når den er lukket, rejser et hav af mennesker sig. Så vender spiralen. Og så laver de den skole, de gerne vil have og opdager, at de også har mulighed for at påvirke skolen værdimæssigt,« siger Peter Bendix.

Han tror ikke, at det går ud over kvaliteten på friskolerne, at eleverne har færre timer, at der samlæses, og at lærerne har mindre forberedelsestid.

»Man får bestemt ikke discount. Vi savner jo fortsat at få beviser for, at en lang skoledag skulle øge præstationerne. Man kan ikke gøre det op på en matematisk formel,« siger han og påpeger, at friskolerne til gengæld tilbyder en anden pædagogisk tænkning:

»Nogle gange er det godt at få kniven for struben, så man ser muligheder i stedet for begrænsningen. Det her handler om dygtighed,« siger Peter Bendix, som gerne så, at folkeskolerne fik samme friheder til lave kreative løsninger.

Hugger en hæl og klipper en tå

Men ifølge Mette With Hagensen, som er formand for Skole og Forældre, er det ikke løsningen at løsne på kravene til folkeskolen.

Vi kan simpelthen ikke være bekendt, at det skal være op til friskolerne at sørge for, at der er et skoletilbud i tyndtbefolkede egne

»Før reformen kunne der være op til et års forskel på undervinsingstiden fra folkeskole til folkeskole. Det vil vi simpelthen ikke tilbage til,« siger Mette With Hagensen, som i stedet efterspørger, at kommunerne prioriterer at bruge penge på folkeskoler i landområderne.

Mette With Hagensen er formand for Skole og Forældre.
Foto: Pressefoto

Mette With Hagensen er formand for Skole og Forældre.

»Kommunen skal lægge de penge i skolerne, det koster at leve op til Folkeskoleloven. Vi kan simpelthen ikke være bekendt, at det skal være op til friskolerne at sørge for, at der er et skoletilbud i tyndtbefolkede egne. Fordi man bor der, skal man ikke have en spareløsning. Man har krav på at få det samme gode kommunale tilbud, uanset hvor man bor i kommunen,« siger hun og tilføjer, at friskolerne skal være et tilvalg - ikke det eneste valg.

»Men hvis den skolebus, der kører ind til folkeskolen, tager en rundtur i hele kommunen, inden den kommer ind til skolen, så vælger man den skole, hvor barnet kan gå derover klokken 8 i stedet for at stå på bussen klokken 7.15,« siger hun og understreger, at hun sagtens kan forstå de forældre, som åbner en friskole, fordi den lokale folkeskole lukker.

»Forældrene laver så meget skole, de kan, for de penge, de har til rådighed. Man hugger en hæl og klipper en tå og får det til at hænge sammen. Man får den mindst ringe skole, og så lever man med samlæsning og mindre undervisningstid,« siger hun.

Det store kompromis

Stadil-Vedersø Friskole er en af de skoler, som en gruppe forældre valgte at føre videre som friskole, da Ringkøbing-Skjern Kommune lukkede den oprindelige folkeskole i 2014. Lukningen skete som følge af en politisk beslutning om, at 75 elever var den nedre smertegrænse for kommunens folkeskoler.

»75 var det store kompromis, netop fordi vi som landdistriktskommune stadig gerne ville understøtte de små skoler,« siger Lennart Qvist (V), formand for Børne- og Familieudvalget i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Lennart Qvist (V) er formand for Børne- og Familieudvalget i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Foto: Ringkøbing-Skjern Kommune

Lennart Qvist (V) er formand for Børne- og Familieudvalget i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Han anerkender, at skoler kan blive for små, men han understreger dog, at han ikke er fagligt bekymret for kommunens små skoler. Den primære grund til, at han bakker op om lukningen af folkeskolen i Stadil-Vedersø og andre folkeskoler med midre end 75 elever, er økonomi.

Stadil-Vedersø Friskole er en af de cases, som BDO har kigget på, og skolens udgiftsniveau pr. elev faldet markant, efter at skolen er blevet en friskole. Samtidig bruger friskolen en mindre del af sit budget på lønninger end den oprindelige folkeskole.

Stadil-Vedersø Friskole har til BDO peget på, at forklaringen på de lavere udgifter netop er lavere gennemsnitsløn til lærerne, samlæsning og kortere skoledage.

Modsat Mette With Hagensen så Lennart Qvist gerne, at kommunen havde de samme muligheder som friskolerne til at finde rentable måder at drive skole på. Han ville f.eks. gerne kunne skrue endnu mere på samlæsnings-knappen.

I dag må folkeskoler samlæse på tværs af to årgange, f.eks. en 1. og en 2. klasse, mens friskolerne i princippet må gøre det på tværs af alle årgange.

»Det er vigtigt at kigge på de konkrete klasser. Nogle steder vil det være en perfekt løsning at samlæse en 3., 4. og en 5. klasse, mens det på en anden skole vil give nogle problematikker. Men jeg synes helt klar, at det er en god ide at give kommunerne mere fleksibilitet, så vi i højere grad kan udnytte ressourcerne bedst,« siger Lennart Qvist.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Forsiden