0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Privatfoto
Foto: Privatfoto

I Alberte Marie Jørgensens folkeskoletid følte hun et stort præstationspres. »For mig handlede det mest om, at jeg gerne ville fremstå så god som mulig. Jeg ville være den bedste og vise, at jeg kunne finde ud af det her,« siger hun.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Albertes eksamensbevis skal på museum: »12-taller er det eneste rigtige. Det er rigtig hårdt at leve op til«

Alberte Jørgensen har sendt sit afgangsbevis fra folkeskolen ind til Nationalmuseets udstilling om danskernes historie efter år 2000. Det er et billede på et »nulfejlsregime«, som er eskaleret de senere år, mener museumsdirektør Rane Willerslev.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

For tre år siden tog Alberte Jørgensen plads foran sin computer i gymnastiksalen på Søndre Skole i Hobro. Hun skulle til folkeskolens afgangsprøve i skriftlig matematik. Alberte Jørgensen havde været meget nervøs i dagene op til. Hun kunne under ingen omstændigheder acceptere karakterer under 12.

Nationalmuseet
Foto: Nationalmuseet

Alberte Marie Jørgensens eksamensbevis fra folkeskolen. (Klik på det for at se det i stor størrelse)

Men under eksamen måtte Alberte Jørgensen erkende, at hun nok ikke kom til at hive et 12-tal hjem i skriftlig matematik. Nervøsiteten gjorde, at hun glemte meget af det, hun havde terpet. Hun gik i panik, løb ud af gymnastiksalen og låste sig inde på et toilet, hvor hun sad og græd i en halv time.

»Jeg var næsten helt angst. Efter eksamen havde jeg også en lang nedtur,« siger Alberte Jørgensen.

Trods den halve time på toilettet fik Alberte Jørgensen alligevel 7 i skriftlig matematik.

»Det var OK, men slet ikke det, jeg havde håbet på. Det var aldrig godt nok,« siger Alberte Jørgensen, hvis grønne eksamensbevis ellers var domineret af 10- og 12-taller.

Alle kunne se de karakterer. Jeg følte, at det var dem og ikke den, jeg var, jeg blev vurderet på. Det var hele mig, der blev vurderet

Og det eksamensbevis har Alberte Jørgensen sendt ind til Nationalmuseets udstilling Din Ting Vores Historie, som åbner d. 30. november.

Her kommer det til at ligge side om side med lykkepiller, et NemID, en pose øko-varer bestilt over nettet, en espressomaskine, som skal illustrere singlelivet, og en række andre genstande, som mennesker rundt om i landet har sendt ind som billede på danskernes fælles historie fra 2000 til 2017.

Fra dannelse til korrekthedskultur

Det er en jury, som har vurderet, hvilke af de genstande, som danskerne har sendt ind til Nationalmuseet, der bliver en del af den endelige udstilling om danskernes historie efter årtusindeskiftet.

Vi belønner korrekthedskulturen og straffer kreative unge

Nationalmuseets direktør, Rane Willerslev, har været en del af juryen. Det er ham, der har udvalgt Alberte Jørgensen eksamensbevis. Det har han gjort, fordi han ser det som billede på det »nulfejlsregime«, han mener, er eskaleret de senere år.

»Der er sket et enormt skred. Vi har kreeret et uddannelsessystem, som måler mennesker på overfladen fra day one og hele vejen op igennem uddannelsessystemet,« siger Rane Willerslev, som selv har oplevet præstationspresset hos de studerende, han indtil for nylig underviste på Aarhus Universitet.

Han oplever, at det klassiske dannelsesbegreb, som handler om at skabe hele og kreative mennesker, bliver kastet i baggrunden til fordel for en overfladisk vurdering af elevernes evner.

»12-tallet reflekterer korrekthedsviden frem for dyb faglig viden og kreativ omgang med den. Vi belønner korrekthedskulturen og straffer kreative unge,« siger Rane Willerslev.

Ville være den bedste

Alberte Jørgensen går i dag på gymnasiet i 3.G. Hendes karakterræs i folkeskolen bundede ikke så meget i en frygt for ikke at kunne komme gymnasiet. Det bundede nærmere i en følelse af, at karaktererne i skolen satte tal på hende som menneske.

Privatfoto
Foto: Privatfoto

Alberte Marie Jørgensen går i dag på gymnasiet i 3.G. Hun har fået et sundere forhold til sine karakterer.

»For mig handlede det mest om, at jeg gerne ville fremstå så god som mulig. Jeg ville være den bedste og vise, at jeg kunne finde ud af det her. Alle kunne se de karakterer. Jeg følte, at det var dem og ikke den, jeg var, jeg blev vurderet på. Det var hele mig, der blev vurderet,« siger Alberte Jørgensen.

Hun har sendt sit eksamensbevis ind til Nationalmuseet, fordi hun ligesom Rane Willserslev synes, at det er et billede på en generel tendens i tiden.

»Jeg tror, vi er mere stressede i dag. Når jeg taler med folk, der er ældre, fortæller de, at de slet ikke oplevede det på den måde, dengang de gik i skole. 12-tals-kulturen siger meget om udviklingen i samfundet,« siger Alberte Jørgensen og tilføjer, at hun har mange venner, som har haft lignende problemer.

»Der er et meget stor pres i en meget ung alder om at få de høje karakterer. 12-taller er det eneste rigtige. Det er rigtig hårdt at leve op til,« siger Alberte Jørgensen.

Hun oplevede selv, at det pres kommer mange steder fra, bl.a. fra skolen.

»Vi blev ofte mindet om, at der snart skulle gives karakterer. Lærerne gjorde det i bedste mening, de ville gerne have, at vi alle sammen gik ud med så gode karakterer som muligt. Det blev de jo også vurderet på. Og vi ville gerne gøre lærerne stolte,« siger hun.

Skaber skrøbelige mennesker

Ifølge Rane Willerslev kan præstationspresset få store menneskelige konsekvenser for den enkelte.

»Det er stærkt af Alberte, at hun lægger sin sårbarhed frem. Hendes eksempel illustrerer, at man har et system, som risikerer at skabe skrøbelige mennesker,« siger han og tilføjer, at det klassiske dannelsesideal skabte robusthed hos eleverne.

»Det giver rygrad og noget at stå imod med, hvis man tør lade tæppet blive hevet væk under en, når man konfronteres med ny viden. Man lærer, at det at fejle er en forudsætning for at skabe ny viden og bygge ens livsanskuelse op,« siger Rane Willerslev.

12-tals-regimet skaber en bogholder-tankegang

Udover de menneskelige konsekvenser har karakterræset ifølge Rane Willerslev også store samfundsmæssige konsekvenser.

»Det kommer til at ramme os som en boomerang lige i nakken, når vi får generationer ud, som er meget skrøbelige, og som ikke besidder den legende omgang med viden, som er nødvendig for at klare sig i fremtidens samfund,« siger han og tilføjer, at 12-tals-kulturen ikke skaber de innovative mennesker, som de fleste ellers er enige om, at der er brug for.

»12-tals-regimet skaber en bogholder-tankegang. Det er et administrativt ideal, som bliver transporteret ud som et styrende pædagogisk mål. Teknologi overtager med lynets hast alt det, der kan kvantificeres. Det frygtelige er, at samtidig med at man skaber skrøbelige mennesker, skaber man en forfejlet forestilling om, at man er fremtidssikret ved at levere korrekte svar.«

Livet er mere end skole

I dag har Alberte Jørgensen et sundere forhold til sine karakterer. Hun har både set en psykolog og fået hjælp af sin mor.

»Karaktererne falder, når man kommer i gymnasiet, sådan er det bare. Her er det umuligt for mig at få rene 12-taller. Det var svært for mig i starten, men jeg har lært at acceptere det. Når jeg ved, at det ikke kan lade sig gøre, lader jeg være med at prøve så hårdt,« siger hun og tilføjer:

»Der er også så meget andet i ens liv end skolen.«

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden