Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
De danske elever er meget konventionelle i deres demokratisyn: Rigtig mange af dem forventer at stemme til valg, men meget få vil engagere sig i politik. Arkivfoto fra Skolevalg på Skt. Annæ Skole på Amager.
Foto: Mads Nissen/Ritzau Foto

De danske elever er meget konventionelle i deres demokratisyn: Rigtig mange af dem forventer at stemme til valg, men meget få vil engagere sig i politik. Arkivfoto fra Skolevalg på Skt. Annæ Skole på Amager.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danske unge er verdensmestre i politik og demokrati - men laver nok ikke et ungdomsoprør

De danske unge er dem, der ved mest om demokrati og politik og samfundsforhold. Samtidig har de stor tillid til institutionerne. De vil gøre deres indflydelse gældende ved at stemme - ikke ved at deltage aktivt.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvordan er proceduren, når der afholdes folketingsvalg? Og hvordan lyder de internationale menneskerettigheder?

Den slags spørgsmål er danske 8. klasses-elever verdensmestre i at svare på. Et nyt studie foretaget i 24 lande viser nemlig, at de danske elever er dem, som ved mest om politik, demokrati og samfundsforhold.

Dermed har de overhalet Finland, som var nummer et, da undersøgelsen sidst blev foretaget i 2009.

3 grunde til Danmarks førsteplads

Hvis man kigger nærmere på, hvad der ligger bag tallene, har Danmark og Finland stort set lige stor spredning på, hvordan eleverne klarer sig. Men noget af det, der har været udslagsgivende for, at Danmark i denne omgang er løbet med førstepladsen, er, at flere danske elever ligger i toppen og er rigtigt dygtige, når det kommer til viden om demokrati, politik og samfundsforhold.

En anden forklaring på den danske topplacering er, at de danske drenge stikker af fra de øvrige landes drengegrupper. For selvom pigerne klarer sig betydeligt bedre end drengene, klarer de danske drenge sig trods alt bedre end drengene fra de andre lande.

»Forskellen på de danske og finske drenge er med til at gøre, at vi lige akkurat får denne sejr i hus,« siger lektor Jens Bruun, som er en af tre forskere fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), der står bag den danske del af undersøgelsen.

Endelig er elever med udenlandsk herkomst med til at hive sejren hjem til Danmark. For selvom de ca. er et års skolegang bagud i forhold til de etnisk danske jævnaldrende, klarer de sig bedre end elever med udenlandsk herkomst i andre lande. Faktisk er Danmark det land, hvor den gruppe elever klarer sig bedst.

»Det er bemærkelsesværdigt, at de er på niveau med det, indfødte elever opnår i Italien,« siger Jens Bruun.

Tager stilling

Det er ikke bare på faktuel viden om demokrati, politik og samfundsforhold, at de danske elever scorer højest.

De kommer også ind på en førsteplads, når det handler om deres oplevelse af at blive inviteret til at tage stilling, når de behandler emnerne i skolen, ligesom deres interesse for politik generelt er stigende.

Ifølge Jens Bruun spiller den danske tradition for gruppearbejde en vigtig rolle.

»Der er en positiv sammenhæng mellem at operere i et åbent klasserum og de testresulater, vi opnår i Danmark,« siger han.

Undersøgelsen viser også, at de unge har taget stilling til emner som ligestilling og minoriteters rettigheder, som de er mere positivt indstillede over for end tidligere.

De unge taler også mere med deres forældre og venner om politik. Og endelig giver de i højere grad end tidligere udtryk for, at de forventer at stemme, når de bliver myndige. Således forventer 89 procent af de danske unge at stemme til kommunalvalg, mens 93 procent ønsker at stemme til folketingsvalget.

»Vi taler tit om politikerlede. Men det her resultat peger på, at de unge mennesker generelt er mere engagerede. De forventer i højere grad end tidligere at være aktive i det formelle politiske system,« siger Jonas Lieberkind, som også har været med til at udarbejde den danske del af studiet.

Lavt engagement

Men selvom de danske elever altså både ved og mener meget mere om politik og demokrati, så forventer de ikke at deltage aktivt. De lader nemlig i høj grad deres holdninger blive derhjemme.

»Så længe de er inden for klassens eller familiens trygge mure, bliver der talt rigtig meget om politik, og der er de i høj grad engagerede. Derimod er de reserverede, så snart de skal deltage i en politisk aktivitet uden for skolen eller hjemmet,« siger Jonas Lieberkind.

Eleverne er bl.a. blevet spurgt, om de ville protestere mod love og aktiviteter til fordel for lokalsamfundet, menneskerettigheder og miljøet. Og her skiller de danske elever sig markant ud - også fra vores nordiske naboer - ved i meget lille grad at udtrykke interesse for den slags.

De har først og fremmest tænkt sig at agere som politiske borgere ved at stemme, når der er valg.

»De danske elever støtter i høj grad op om det demokrati, som omgiver os. De har et konventionelt demokratisyn. Vi skal ikke forvente et ungdomsoprør fra dem. De har what so ever ingen ambition om at lave civil ulydighed,« siger Jonas Lieberkind og tilføjer, at de danske unge har meget tillid til de politiske institutioner og stor respekt for myndighederne.

»Men i forhold til den værdi og pligt, der ligger i at involvere sig aktivt, scorer de absolut lavest. De identificerer sig kort sagt ikke med den aktive og deltagende borgertype. De er mere talende end handlende,« siger Jonas Lieberkind.

Han ser det ikke nødvendigvis som noget dårligt, at de danske elever ikke deltager mere.

»Hvorvidt det er skidt eller dårligt har at gøre med politiske præferencer, og hvad vi vil med den danske folkeskole. Men det er et faktum, at vi har nogle pæne unge mennesker, som ikke modsvarer det ideal, vi hører i folkeskolens skåltaler, hvor man fremhæver Grundtvig, aktivt medborgerskab og deltagelse.«

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden