0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nye Borgerliges skoleordfører, Mette Thiesen, vil lave alle skoler om til selvejende skoler og erstatte folkeskoleloven med en ny.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nye Borgerliges skolekriger: Skolen skal ud af det offentliges klør

På sit CV kan hun skrive både skolelærer, skoleleder og lokalpolitiker. Mette Thiesen er spidskandidat for Nye Borgerlige til kommunalvalget og stiller også op til Folketinget. Som partiets skoleordfører er hendes dagsorden klar: Alle skoler skal være selvejende.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Mette Thiesen går med hurtige skridt hen over parkeringspladsen.

I hænderne bærer hun en stor plakat af sig selv, og over skulderen hænger et sort aggregat, der skal vise sig at være et mandshøjt roll-up-banner, som man kender dem fra stande på messer.

Mette Thiesen er kørt direkte fra sit arbejde som skolelærer i Lyngby.

»Vi kommer lige til øllet, men jeg kan jo ikke rigtig sende børnene tidligere hjem fra skole for at føre valgkamp,« siger hun med et skævt smil og haster hen mod indgangen til Levuk, der er en ungdomsklub for udviklingshæmmede i Hillerød.

Indenfor er der hektisk aktivitet. Kørestole er ved at blive kørt i stilling foran det lange panelbord, og de unge sværmer om gruppen af lokalpolitikere, som er kommet for at debattere denne fredag eftermiddag.

Mette Thiesen lægger for i præsentationsrunden.

»Jeg hedder Mette, og jeg kommer fra Nye Borgerlige. Nogle af jer kender mig måske. Jeg har kæmpet rigtig hårdt for, at I skal have lov til at beholde jeres gode fritidsklub,« siger hun.

De unge nikker. Det er jo Mette, udbryder flere.

Levuks fremtid er usikker på grund af kommunale besparelsesplaner, og Mette Thiesen har igennem lang tid kæmpet imod. Faktisk har det været så afgørende en sag for hende, at den er hovedårsagen til, at Nye Borgerlige i år står uden for budgetforliget i Hillerød.

35-årige Mette Thiesen er spidskandidat til kommunalvalget for Nye Borgerlige. Hun har samtidig ambitioner om at træde ind på den landspolitiske scene, og hvis det nye parti kommer over spærregrænsen, kan Mette Thiesen meget vel være en af de politikere, vi skal vænne os til at se på Christiansborg.

Og skulle hun blive valgt ind, vil hun arbejde for noget nær en skolerevolution.

Væk med folkeskole og skolelov

Mette Thiesen har været pennefører på Nye Borgerliges skolepolitik, og det er ikke småting, partiet vil ændre. Tag for eksempel første punkt: Alle skoler skal være selvejende.

»Hele tanken er, at man som skole selv bestemmer. At det er lederen og medarbejderne, der i fællesskab med skolebestyrelsen laver lige præcis den skole, de har lyst til,« fortsætter hun.

Den speedsnakkende politiker holder en lille, uvant pause.

»Det vil jo i realiteten betyde et opgør med den folkeskole, vi har i dag,« konstaterer hun.

Vi er gået afsides for at tale om Nye Borgerliges skolepolitik. I ungdomsklubbens dunkle musiklokale, omgivet af bongotrommer, keybords og en skinnende diskokugle, fremlægger Mette Thiesen partiets vision. I den er det skolebestyrelsen, der selv ansætter skolelederen. Økonomi og drift lægges ud til de enkelte skoler, og Christiansborg og kommunerne tages så meget ud af ligningen som muligt.

Faktisk bliver kommunernes eneste opgave at føre tilsyn med, at de faglige resultater er tilfredsstillende, og at skolerne er funderet i danske værdier.

»Alle skal kunne oprette en skole - med mindre de har et islamisk udgangspunkt,« som Thiesen formulerer det.

I virkeligheden vil jeg gerne derhen, hvor vi overhovedet ikke bruger nogen penge på integration

Desuden vil partiet slet og ret afskaffe folkeskoleloven og erstatte den med en mere simpel skolelov med et minimum af bindinger.

Lægger man alle de visioner sammen, står billedet klart: Nye Borgerlige vil tage et opgør med skolesystemet, som vi kender det i dag.

Det, man skal kunne

Det indebærer også et livtag med skolereformen, som i Mette Thiesens øjne er en »ren lappeløsning.«

»Vores skolepolitik skal netop gøre op med de lappeløsninger, der har været i vores folkeskole igennem rigtig, rigtig mange år. I stedet vil vi give friheden tilbage til skolerne. Lad dem sikre den bedst mulige undervisning. Lad os lade være med hele tiden at lægge administrative byrder ned over dem.«

Ifølge Mette Thiesen har udviklingen trukket et dannelsestab efter sig, og derfor er det nødvendigt at indføre et nationalt curriculum.

»Det vil sige nogle helt grundlæggende ting, som det simpelthen er bedre at lære end andet. Det er vi sådan set ikke bange for at sige. At nogle ting er vigtigere end andre.«

Det kunne f.eks. være dansk historie, danske værdier, kirkens historie, forklarer hun. Også Picasso skal eleverne kende.

»Baseret på det ønsker vi, at man sætter skolerne fri. Selvfølgelig skal de leve op til det nationale curriculum – men resten af undervisningen planlægger de selv,« siger Mette Thiesen.

Og netop frihed er det gennemgående i Nye Borgerliges skolepolitik. Skolerne skal selv kunne tilrettelægge undervisningen, de skal have mulighed for øge forældrebetalingen, og de skal have frihed til at konkurrere med hinanden.

»Kun på den måde vil skolen have mulighed for at opnå endnu højere service og et endnu højere fagligt niveau,« understreger Thiesen.

En dreng åbner skydedøren ind til musiklokalet. Det er blevet for spændende at vente bag den lukkede dør.

»Skal I snakke længe? Kommer du ikke snart, Mette?« spørger han.

»Jeg kommer lige om lidt. Gider du lukke døren, Omar. Tak!«

Tre udfordringer

Mette Thiesen er lige dele skolekriger og værdikriger. Hun er lige så meget hardliner som sin partiformand, Pernille Vermund. Det er hende, der tager med formanden til Nørrebro og erklærer bydelen for tabt, og det er hende, der gang på gang opfordrer regeringen til helt at lukke grænserne.

/ritzau/Anders Brohus
Foto: /ritzau/Anders Brohus

Mette Thiesen (tv.) med formand for Nye Borgerlige Pernille Vermund (i midten) og næstformand Peter Seier Christensen (th.) ved partiets årsmøde i oktober.

Når Mette Thiesen peger på de tre største udfordringer, som skolen står over i dag, er integration den suverænt vægtigste.

»Det overskyggende problem - som alle andre problemer blegner imod - er den flygtninge-indvandrer-politik, der bliver ført nu. På mange skoler er det over 50 procent af eleverne, der har muslimsk oprindelse. Det er et kæmpe problem, fordi det giver en fortætning af muslimske elever. Så bliver tingene på deres præmisser. De har et æreskodeks og en helt anden opfattelse af kultur.«

Nye Borgerlige er ikke nødvendigvis parat til at fordele eleverne rundt på skolerne, så de afspejler kommunesammensætningen, sådan som det har været foreslået. Derimod står partiet fast på, at der skal stilles større krav til forældre med indvandrer-baggrund.

»De skal forsørge sig selv, de skal lære dansk, og de skal tilpasse sig,« lyder det fra Mette Thiesen.

»Der er blevet brugt rigtig mange penge på såkaldte integrationsprojekter, og det skal vi holde op med. I virkeligheden vil jeg gerne derhen, hvor vi overhovedet ikke bruger nogen penge på integration.«

Er det slet ikke skolens opgave at integrere?

»Nej, jeg mener, at det er et personligt ansvar. Det er klart, at når du kommer i en dansk skole, modtager du selvfølgelig undervisning og dannelse som alle andre børn. Men generel integration; at lære sproget, at tilpasse sig - det er forældrenes ansvar.«

Ingen vindere

Den anden store udfordring på skoleområdet er ifølge Mette Thiesen inklusion. Nye Borgerlige vil helt skrotte tanken om at inkludere børn med særlige behov og i stedet sætte børnene i specialklasser.

»Hele inklusionstanken var simpelthen en gedigen spareøvelse, som forårsagede, at man i inklusionens hellige navn satte en masse børn, der egentlig havde særlige behov, ud i vores folkeskoler i almindelige klasser. Der er ingen, der er vindere ved det,« siger Thiesen.

Endelig er der en tredje udfordring med det, hun kalder »regelrytteri.«

»Det er et bureaukratisk helvede ude på skolerne. Jeg har været skoleleder i et år, og det er helt tosset så meget dokumentation, man skal sende til forvaltningen. Det skal vi af med hurtigst muligt.«

En skole, der ikke giver mening

I ungdomsklubben er debatten nået til, at de unge kan stille spørgsmål.

Hvad vejer borgmesterkæden, vil en dreng vide.

Politiken Skoleliv
Foto: Politiken Skoleliv

Mette Thiesen skriver sin autograf til debatarrangementet i ungdomsklubben Levuk i Hillerød.

Som at have omtrent to liter mælk hængende rundt om halsen, sjusser borgmesteren sig frem til.

Skal man bruge hjernen meget som politiker, lyder næste spørgsmål.

»Det kan man godt sige. Det er et spørgsmål om, at vi heldigvis får lov til at lære en hel masse om, hvad der er vigtigt for jer,« svarer Mette Thiesen.

For Nye Borgerliges skolekriger er tingene ofte enten-eller. Enten giver det mening at flytte nogle unge handicappede til en anden institution, eller også gør det ikke. Enten giver folkeskolen mening, eller også gøre den ikke.

»Og det gør den ikke, som den er i dag,« fastslår hun.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden