Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Anders Find/Ritzau Foto
Foto: Anders Find/Ritzau Foto
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Psykologer har halveret fraværet hos elever, som næsten aldrig kom i skole

Elever, som har deltaget i pilotprojektet Back2School på Aarhus Universitet, har næsten halveret deres fravær. Formlen er en systematiseret psykologisk indsats. Det har nemlig vist sig, at mange af eleverne lider af angst.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Da Emma sidste år vendte tilbage til skolen efter sommerferien mellem 5. og 6. klasse, var hun ikke helt med i pigegruppen. I løbet af året begyndte hun også at få angstanfald. De kom især, når hun var steder med mange mennesker. Et af de største kom i storcenteret Bruuns Galleri i Aarhus.

Emma isolerede sig mere og mere. Det var, som om det ikke var fysisk muligt for hendes ben at gå ind på skolens grund. Hen på foråret kom hun næsten aldrig i skole - hendes fravær lå på 80 procent.

Hvad ville en mand have gjort, hvis der havde været en mand i huset? Han ville måske have været lidt mere hård. Det prøvede jeg i en uges tid

Emmas mor, Gitte Skovfoged, er selv specialpædagog. Alligevel havde hun svært ved at finde ud af, hvordan hun skulle håndtere det, da hendes datter sidste år ikke ville i skole. Ville hun hjælpe Emma bedst ved at presse på, eller ville det fremprovokere flere angstanfald, hvis hun tvang hende i skole?

»Jeg var fanget, fordi jeg faktisk godt kunne forstå, at det var svært for hende at gå derhen. Det gør det svært at presse på,« forklarer Gitte Skovfoged, som bor alene med Emma i Aarhus-forstaden Mårslet.

»Jeg prøvede forskellige tilgange. F.eks. tænkte jeg: Hvad ville en mand have gjort, hvis der havde været en mand i huset? Han ville måske have været lidt mere hård. Det prøvede jeg i en uges tid, hvor jeg tvang Emma med op til skolen. Hun græd hele vejen. Vi nåede næsten helt op til klassen, men det blev tydeligt, at det ikke var det, der skulle til,« siger Gitte Skovfoged.

Emma er rent fagligt på niveau med sine jævnaldrende, men hun har en udviklingsforstyrrelse, som betyder, at hun har svært ved at kommunikere og begå sig socialt. Hun skal snart udredes igen, og Gitte Skovfoged forventer, at Emma får diagnosen autisme.

Forsker: Det er ganske opmuntrende

På et tidspunkt tog Gitte Skovfoged kontakt til Aarhus Universitet, som var i gang med et pilotprojekt, som havde til formål at hjælpe børn med højt fravær tilbage i skole gennem en systematiseret psykologisk indsats.

Mikael Thastum er professor på Psykologisk Institut på Aarhus Universitet og projektleder på Back2School.

Pilotprojektet er blevet analyseret, og Back2Schools metoder ser ud til at virke. 18 børn er i gennemsnit gået fra 83 til 44 procents fravær. Inden projektet havde 12 af de 18 børn 100 procents fravær. Det er der kun to af dem, der har i dag.

»Der er kolossale forbedringer hos de fleste børn. Det er ganske opmuntrende,« siger Mikael Thastum, professor på Psykologisk Institut på Aarhus Universitet og projektleder på Back2School.

Sideløbende med den markante nedbringelse af fraværet har Mikael Thastum og hans kollegaer kunne spore en signifikant psykologisk bedring hos børnene, bl.a. i forhold til angst og depression, som har vist sig at gå igen hos mange af børnene med højt fravær.

»Der er en forestilling om vilde drenge, der pjækker helt vildt. Men det er ikke den type problemstillinger, vi ser mest. Vi ser flest tilfælde, hvor barnet faktisk gerne vil i skole, hvis det kunne. Men de her børn scorede meget højt på angst- og depressionsskalaerne. Heldigvis er der også her sket en væsentlig bedring,« siger Mikael Thastum.

Endelig oplever forældrene, at børnenes psykologiske problemer har langt mindre betydning for deres dagligdag end før behandlingen. Og at de i højere grad ved, hvad de som forældre kan gøre, hvis barnet ikke vil i skole.

Hvad er problemet?

Back2School-forløbet består af ti psykologsessioner og tre skolemøder, som strækker sig over tre måneder. Efter en pause på tre måneder har man endnu en psykologsession og et sidste skolemøde.

Efter de første ti sessioner var Emmas fravær faldet fra 80 til 60 procent. I dag, 3 måneder efter, kommer Emma næsten i skole hver dag.

Det hører med til billedet, at Emma efter sommerferien i år stoppede på folkeskolen i Mårslet og begyndte i en specialklasse, men allerede inden skoleskiftet var hendes fravær faldet.

Der er mange måder, man kan klokke i det som forælder

Den første session i Back2School går ud på at sætte ord på, hvorfor barnet ikke vil i skole, og hvad der fremmer, at det bliver hjemme.

»Det er centralt, at vi er enige om, hvad udfordringen er,« forklarer Mikael Thastum.

I Emmas tilfælde var udfordringen, at hun ikke trivedes blandt mange mennesker. Og muligheden for at spille computerspil var med til at fremme, at hun blev hjemme.

»Men det fik vi lavet om på,« fortæller Gitte Skovfoged, som indførte opgaver i hjemmet, som skulle give Emma en god grund til at tage afsted. Hvis hun blev hjemme, skulle hun bl.a. tømme opvaskemaskine og løse opgaver på MatematikFessor.

Fokus på forældrene

Den anden session er udelukkende for forældrene. Her snakker man bl.a. om deres motivation for, at børnene vender tilbage til skolen.

»Det handler om, at forældrene bliver bevidste om, hvad de egentlig selv synes, og hvor meget de vil gøre for det,« siger Mikael Thastum.

Nogle af de her børn har ikke været i nærheden af skolen i måneder. Bare det at komme hen på skolens grund eller at få hilst på læreren kan være et stort skridt

Man ser også på, om familien har hensigtsmæssige rutiner i hjemmet, f.eks. i forhold til hvornår man står op og går i seng.

Fælles for mange af forældrene er, at de har svært ved at sætte sig igennem over for deres børn. De føler sig magtesløse. Derfor lærer forældrene også, hvordan de giver instrukser og fremsætter krav.

F.eks. lærer de, at det er mindre sandsynligt, at barnet gør det, forældrene gerne vil have, hvis de siger det samme 117 gange, at det ikke er smart at give instrukser som spørgsmål (»Vil du ikke være sød at stå op?«), og at man skal undgå forklaringer (»Hvis du ikke gøre det, kommer du ikke i skole«).

»Der er mange måder, man kan klokke i det som forælder. Derfor handler det om hjælpe dem til nogle metoder,« siger Mikael Thastum, som bl.a. lærer forældrene, at det er en god idé at forberede børnene på, at de skal noget om fem minutter.

Samtidig skal de fremsætte deres krav på en tydelig og venlig måde. Det øver de i rollespil med psykologerne.

»De skal være direkte og faste, men ikke bistre,« siger Mikael Thastum.

Back2School arbejder med en tommelfingerregel om, at forældrene skal give fem gange mere anerkendelse end bebrejdelse.

»I mange af de her familier får børnene dobbelt så meget skæld ud som anerkendelse. Vi arbejder med at få vendt det mønster,« siger Mikael Thastum.

Trappemodel: vender gradvist tilbage til skolen

I begyndelsen af Back2School-forløbet sætter man mål. Det er et obligatorisk mål for alle børn at arbejde på gradvist at komme tilbage i skole. Men for at nå dertil kan man have forskellige delmål, f.eks. at turde at være væk fra mor, at overnatte hos en kammerat, at turde tage med forældrene ud at handle eller at række hånden op i timen.

»Nogle af de her børn har ikke været i nærheden af skolen i måneder. Bare det at komme hen på skolens grund eller at få hilst på læreren kan være et stort skridt,« siger Mikael Thastum.

For at hjælpe børnene med at nå deres mål arbejdes der med psykologiske metoder, som, man ved, hjælper børn og familier med forskellige typer af vanskeligheder som angst og depression.

Det er ifølge Mikael Thastum afgørende, at målene er konkrete, så der ikke er tvivl om, hvornår de er nået. Og at børnene selv skal være med til at sætte dem.

Ud over målene arbejder man i Back2School også med belønninger. Det kan være at gøre noget rart med mor og far, men det kan også være materielle belønninger.

»Der er en grund til, at barnet ikke kommer i skole. Vi mener, at barnet skal anerkendes for sin indsats,« siger Mikael Thastum.

Vil gerne have et arbejde og venner

I Emmas tilfælde fik hun talt sig frem til, at hun gerne ville tilbage til skolen, fordi hun gerne en dag ville have en uddannelse og et arbejde, og fordi hun gerne ville have venner.

»Opgaverne hjemme var med til at gøre det lettere for hende at komme ud ad døren, men den største motivation var, at hun fik øje på, at hun ikke kunne blive gamer uden en uddannelse,« siger Gitte Skovfoged.

For at nærme sig sit mål var Emmas delmål i begyndelsen, at hun skulle være i klassen i to timer, hvor hun ikke behøvede at sige noget. Men det viste sig at være for stor en mundfuld, og Emma fik angstsymptomer.

Derefter besluttede psykologen i samarbejde med skolen, at Emma skulle sidde det sted på skolen, hvor elever, som havde svært ved dansk eller matematik, får ekstraundervisning. Ikke fordi hun havde brug for ekstraundervisning, men fordi der var færre elever end i hendes klasse. På kort tid gik hun fra at være der to timer om dagen til næsten at være der fuldtid.

Færre kokke til at fordærve maden

En central pointe i Back2School er de fire skolemøder, hvor både familien, psykologen, skolens pædagogiske leder og klasselæreren deltager.

»Familien og behandlerne får en fælles forståelse af problemet, så man sammen kan planlægge, hvad skolens rolle er i forhold til at hjælpe barnet tilbage,« siger Mikael Thastum og tilføjer, at man eksempelvis kan aftale, at en lærer skal tage sig særligt af barnet.

Gitte Skovfoged havde ligesom mange andre af deltagerne i pilotprojektet tidligere søgt hjælp til Emma andre steder, bl.a. ved en psykolog. Hun er ikke i tvivl om, at den meget strukturerede ramme i Back2School gjorde en forskel.

Hun oplever også, at det havde betydning, at skolen og psykologerne talte sammen. Og det har det ifølge Mikael Thastum haft for mange af familierne.

»Det er vigtigt, at der er nogen, der koordinerer hjælpen,« siger han.

Har ikke sluppet projektet

Hjemme i Mårslet oplever Gitte Skovfoged, at den magtesløshed, hun havde i starten, gradvist er forsvundet.

»Jeg har en sundere forventning om, hvornår jeg skal presse. Og så har jeg fået en forståelse af, at jeg ikke skal eksponere Emma for for meget. Hun skal være klar. F.eks. handler vi i Storcenter Nord lige nu, selvom det ligger i den anden ende af Aarhus, for det er det mindst farlige sted for Emma,« siger Gitte Skovfoged.

Hun arbejder stadig videre med principperne fra Back2School. Bl.a. har hun indført et tirsdagsmøde med Emma.

»Det kan virke meget forstyrrende for Emma, hvis jeg kommer og spørger, hvordan det er gået. Men nu ved hun, at på tirsdag skal vi snakke om, hvordan det går med at komme til gymnastik, som hun har det svært med for tiden,« siger Gitte Skovfoged og tilføjer:

»Vi snakker også om det, der går godt.«

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden