Foto: Pressefoto/UCC Syd
Nyheder

Forsker: Et skoleideal skal minde os om, at skolen er mere end output

På lærerforeningens kongres er arbejdet med et folkeskoleideal på dagsordenen. Prorektor Alexander von Oettingen er tovholder på projektet, og han har været overrasket over, hvor mange dilemmaer der er i udarbejdelsen af et folkeskoleideal.

Nyheder

Hvorfor overhovedet lave et folkeskoleideal? Det spurgte Alexander von Oettingen, prorektor på UCC Syd, sig selv om, første gang han hørte om det.

»Først tænkte jeg, at vi jo har folkeskolens formålsparagraf,« siger Alexander von Oettingen, som alligevel sagde ja til at være sparringspartner på den arbejdsgruppe, som Danmarks Lærerforeningen sidste år nedsatte til at udvikle et folkeskoleideal.

Onsdag skal han give en status på, hvordan det går med det projekt på Danmarks Lærerforenings kongres i Tivolis Kongrescenter. Og han er ikke længere i tvivl om, at det giver god mening at definere et folkeskoleideal.

»Man har det med at glemme, hvad det er for en historisk institution, man har at gøre med. Skoledebatten er blevet mere output-orienteret, i forhold til hvad skolen skal yde fremadrettet. Der er meget fornuftigt at sige om det. Men hvis vi retter blikket så massivt fremad, er der en risiko for, at vi misser, hvad skolens rolle er i en bredere kontekst. Derfor giver det god mening at definere et folkeskoleideal,« siger Alexander von Oettingen.

Alexander von Oettingen gik selv ind i arbejdet med en tese om, at et folkeskoleideal grundlæggende skal rumme tre ting:

For det første skal folkeskolen være en institution, der danner gennem fag og undervisning. For det andet skal den være et sted, hvor eleverne finder ud af, hvad de vil med deres liv fremadrettet. Og endelig skal den være et retfærdigt sted, hvor det er rart at være.

De ting mener han stadig er centrale i et folkeskoleideal. Men arbejdet med idealet i det seneste år har tydeliggjort for ham, at det ikke er helt lige til at opstille formlen for et folkeskoleideal.

»Efter den proces, vi har været igennem, kan jeg se, at det er et fantastisk komplekst og enormt dilemmafyldt område, som kræver, at man tænker sig godt om. Det er nemt nok at formulere noget overordnet og teoretisk, men når det kommer ind i skolens hverdag, er det ikke så simpelt,« siger Alexander von Oettingen.

Alment og intetsigende?

Et af de dilemmaer, som Alexander von Oettingen og resten af arbejdsgruppen er stødt ind i, handler om, hvor konkret eller overordnet et folkeskoleideal skal være.

»Det kan blive så alment og intetsigende, at ingen kan være uenige. Men samtidig må det ikke være så snævert, at det f.eks. kun er for kristne børn. Når man laver et skoleideal, skal det rumme alle børn,« siger Alexander von Oettingen og tilføjer, at en risiko ved et meget specifikt og konkret ideal kan være, at der ikke er plads til lokale fortolkninger og ambitioner for folkeskolen.

»Hvor meget skal et ideal tage udgangspunkt i de lokale kulturelle sammenhænge, som en skole i Padborg eller i Allinge er en del af?« spørger Alexander von Oettingen.

Et globalt folkeskoleideal?

Et andet af de dilemmaer, som arbejdsgruppen er stødt på, handler om, hvor globalt et folkeskoleideal skal være.

»Folkeskolen er godt nok dansk, men vi lever i en global verden. Det må vi jo erkende. Hvordan balancerer man spørgsmålet omkring det fjerne og det nære? Det er en diskussion, vi har haft meget,« siger Alexander von Oettingenog uddyber:

»Kræver det globale en bestemt global kanon? Er det globale blot et spørgsmål om global konkurrencekraft, eller handler det også om bæredygtighed? Skal et folkeskoleideal lægge sig op ad verdensborger-begrebet, eller skal man orientere sig mod det 21. århundredes kompetencer?«

På udebane

Indtil videre har arbejdsgruppen under Danmarks Lærerforening bl.a. lagt sig fast på en række områder, som et ideal om folkeskolen bør rumme. Det er eksempelvis 'Verdensborgerskab og globalt udsyn', 'Skolens viden og faglighed' og 'Profession og samarbejde'. Kongressen skal onsdag give grønt lys til, at arbejdsgruppen må arbejde videre med områderne.

Og selv om ni fokusområder måske ikke virker som et stort resultat efter et års arbejde og fire seminarer, er det i virkeligheden en stor bedrift, at lærerforeningen lægger sig fast på dem, mener Alexander von Oettingen. For når det handler om de kompetencer, der er behov for på et moderne, globalt arbejdsmarked, har lærerne været på udebane.

»Der går man ud af en tangent, hvor foreningen har det svært. Lærerne er 100 meter-mestre i tale om demokrati. Men hele den konkurrencestatslogik, om at skolen skal levere arbejdskraft til erhvervslivet, synes de ikke, er skide rar. De kunne sagtens have udeladt de områder. Alligevel er de med. Det er en bedrift, man ikke skal undervurdere,« siger Alexander von Oettingen og tilføjer, at de mange iboende dilemmaer i arbejdet med et folkeskoleideal nødvendiggør en lang proces.

»Det her er ikke noget, man bare kan gøre på fire weekender,« siger han.

Hvem ejer folkeskolen?

Ifølge Alexander von Oettingen er det »enormt vanskeligt« at definere et skoleideal, fordi det rejser spørgsmålet om, hvem der ejer folkeskolen. Videnskaben, kommunerne, lærerforeningen, erhvervslivet, politikerne eller KL?

»Skolen er et fælles eje. Der er mange, der helt naturligt føler ejerskab over skolen,« siger Alexander von Oettingen, som derfor mener, at det er afgørende, at lærerforeningen inkluderer de mange interessenter i sin definition af et folkeskoleideal.

»Lærerforeningen skal på den ene side holde på sin forståelse af, hvad skolen er, men dens ideal skal samtidig være kompatibelt med de andre parters interesser,« siger Alexander von Oettingen og tilføjer, at det eksempelvis er vigtigt, at lærerforeningens ideal tager højde for erhvervslivets behov.

»Det nytter ikke noget at lave et skoleideal, som er så idealiseret, at en erhvervsleder vil sige: ’Hvad fanden skal vi bruge det til?’ En erhvervsleder skal kunne se, at skolen kvalificerer til fremtidige jobmuligheder. Idealet må ikke blive så normativ, at ingen kan være med. Samtidig skal erhvervslederen forstå, at skolen er normativ, og at skolen skal have mere end et erhvervsfremmende sigte. Den skal også have et dannende sigte,« siger Alexander von Oettingen, som har været imponeret over lærernes evne til at adskille arbejdet med idealet fra deres egen faglige kamp.

»Jeg havde også troet, at det var en omgang kamp, men de har været gode til at adskille den politiske dagsorden fra den pædagogiske dagsorden. Folkeskolen er vigtigere end en fire-femårig politisk slåskamp. Den ånd har de grebet.«

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Forsiden