»Det, der skal sikre, at de studerende ikke knækker nakken, er deres eget engagement. Det lyder næsten som opskriften på stress,« siger Nana Vaaben, lektor og en af personerne bag en ny undersøgelse af de lærerstuderende.
Foto: /ritzau/Peter Hove Olesen

»Det, der skal sikre, at de studerende ikke knækker nakken, er deres eget engagement. Det lyder næsten som opskriften på stress,« siger Nana Vaaben, lektor og en af personerne bag en ny undersøgelse af de lærerstuderende.

Nyheder

Lærerstuderende lukker øjnene for reform og fremtidige arbejdsvilkår

Når unge vælger at blive lærere, lægger de vægt på, at forholdene i folkeskolen ikke må spille nogen afgørende rolle for deres valg, viser nyt projekt. Men det er en halvfarlig tilgang, lyder det.

Nyheder

Lærerstuderende insisterer på, at skolereformen og fremtidige arbejdsvilkår ikke må have indflydelse på deres lyst til at blive lærere.

Det er en af konklusionerne i en ny rapport, der undersøger, hvorfor unge mennesker vælger at blive lærere.

»De lægger vægt på, at deres valg skal være renset for udefrakommende faktorer som politik og reformer og skoleorganisering,« siger Nana Vaaben, der er lektor på Professionshøjskolen UCC og en af de tre forskere bag undersøgelsen.

I projektet, der bygger på 477 svar fra studerende på første semester på læreruddannelsen på UCC, beskriver de studerende med deres egne ord, hvad der får dem til at ville være lærere, og om debatten om folkeskolen har påvirket deres valg.

Og mens det »helt som ventet« viser, at de studerende vælger lærergerningen, fordi de gerne vil arbejde med børn, er det mere tankevækkende, at de kommende lærere insisterer på, at forholdene i folkeskolen ikke vil - og ikke må - spille nogen afgørende rolle for deres valg, siger Nana Vaaben.

»Ud fra et menneskeligt synspunkt kan man godt forstå, at de unge lægger vægt på at være optimistiske, når de vælger uddannelse. Men samtidig kan man også blive bekymret,« siger hun og peger på, at når de lærerstuderende beskriver deres fremtidige job, er drivkraften ene og alene deres eget engagement og relation til børnene.

Med andre ord pålægger de studerende sig selv ansvaret for at lykkes som lærere - uanset hvordan de politiske og organisatoriske forhold omkring folkeskolen måtte være.

»De er overbevist om, at hvis bare de brænder nok for det og ser lyst på tingene, skal det nok gå. Men det er et stort ansvar at lægge over på sig selv,« siger forskeren.

En ny generation og opskriften på stress

De studerende har imidlertid ikke statistikken med sig, for hver sjette nyuddannede lærer forlader folkeskolen inden for det første år.

»Derfor er der noget halvfarligt i at regne med, at uanset hvordan forholdene er, skal de nok klare det. Og det, der skal sikre, at de ikke knækker nakken, er deres eget engagement. Det lyder næsten som opskriften på stress,« siger Nana Vaaben.

I 2016 undersøgte de samme tre forskere, hvorfor lærere stopper i folkeskolen, og de fandt, at lærerne ikke oplevede at have tid til eleverne. I stedet gik tiden med at suse fra én undervisningssituation til en anden i en forhastet hverdag. Det sled på lærernes motivation, fordi det netop er relationen til eleverne, der er det drivende. Og forskeren frygter, at det samme vil ske med den nye generation af lærere.

»Der har været røster fremme om, at nu er alle de sure lærere stoppet, og lige om lidt kommer der en ny generation, som tænker helt anderledes. Men det, vi kan se, er, at den nye generation er motiveret af det samme som dem, der stoppede. Nemlig at de gerne vil arbejde med børn.«

Lyseslukker

For at undgå at det samme skal ske med den nye generation, må man se på indretningen af både folkeskolen og læreruddannelserne. Og for læreruddannelserne er det nødvendigt at tale med de studerende om deres kommende arbejdsvilkår, mener Nana Vaaben. Men det skal ske i respekt for, at det ikke er det organisatoriske omkring skolen, der optager dem, siger hun.

»Som læreruddannelse har man heller ikke lyst til at være lyseslukker. Man vil ikke tage gejsten fra dem,« siger forskeren.

»Men hvis man vil passe på dem, bliver man nødt til at få forklaret, at det ikke kun afhænger af ens egen person at blive en god lærer. Det afhænger også af, hvordan skolen er organiseret.«

Og til det har de tre forskere bag undersøgelsen en række anbefalinger. Blandt andet foreslår de, at man gør op med den omstridte new public management-tankegang, hvor skolen er drevet af incitamentsstrukturer - eller som Nana Vaaben formulerer det:

»Vi bliver nødt til at overveje, hvor langt ind i skolerne den økonomiske logik skal være styrende.«

For man kommer ikke uden om at se på lærernes arbejdsbetingelser, understreger forskeren:

»Man kan spørge sig selv: Har vi indrettet folkeskolen og læreruddannelserne sådan, at de passer til de studerendes måde at være motiveret på? Det tror jeg nemlig ikke, vi har.«

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Forsiden