Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsning»Jeg håber, Anders Bondo vinder.«
Sådan lød den overraskende melding fra daværende kulturminister Marianne Jelved (R) midt under de hidtil mest højspændte forhandlinger om lærernes arbejdstidsregler i marts 2013.
Jelveds opbakning til formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, blev leveret på kanten af lockout og skolelukninger, først under et møde i Den danske Publicistklub, dernæst på en konference på CBS og endelig til et debatmøde på Berlingske - og det skabte stor røre.
Ikke mindst i den radikale partitop, hvor udmeldingen blev opfattet som uacceptabel.
»Det var lige ved, at jeg blev fyret som minister,« siger Marianne Jelved i bogen Søren og Mette i benlås, der handler om skolekonflikten.
»Der fik jeg virkelig én på næsen, og der kom en SMS fra Margrethe Vestager om, at jeg øjeblikkelig skulle dementere den sag. Det var en lodret ordre fra regeringens top,« udtaler Jelved i bogen.
Ordre blev fulgt
Bogen Søren og Mette i benlås, der er skrevet på opfordring af Danmarks Lærerforening, gennemgår forløbet op til de højspændte forhandlinger i 2013 mellem Danmarks Lærerforening og Kommunernes Landsforening (KL), som ønskede et opgør med lærernes arbejdstidsregler.
Omvendt ønskede lærerne at bibeholde deres overenskomst, og forløbet endte i en 25 dage lang landsdækkende lockout af ca. 67.000 lærere, før regeringen greb ind.
Længe inden da fulgte Jelved ordren fra regeringstoppen, og hun meddelte på sin Facebook-profil, at hendes indlæg skulle opfattes »satirisk.«
»Jeg vil gerne understrege, at det var et satirisk indslag, og man ikke kan drage noget ud af indholdet. Tværtimod vil det være en misforståelse at tage mig til indtægt for dette - der må ikke herske tvivl om, jeg støtter regeringens reform for folkeskolen,« skrev Jelved.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Skriv kommentar