Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Flere og flere kommuner lukker ned for deres særklasser til børn, der ikke kan tale dansk, og sender i stedet flygtninge direkte ud i almindelige klasser.
Foto: Andreas Haubjerg

Flere og flere kommuner lukker ned for deres særklasser til børn, der ikke kan tale dansk, og sender i stedet flygtninge direkte ud i almindelige klasser.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Flygtninge sendes direkte i almindelige klasser uden at kunne tale dansk

Kommuner lukker modtageklasser på stribe og sender flygtninge i almindelige skoleklasser med det samme. Det er risikabelt, siger forsker.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Flere flygtningebørn bliver sendt direkte ud i almindelige skoleklasser, selv om de ikke har lært dansk Det viser en rundspørge blandt kommunerne, som Politiken Research har foretaget.

Her svarer 34 ud af 74 kommunale skolechefer, at en del flygtninge i deres kommune begynder direkte i en skoleklasse uden først at have gået i en såkaldt modtageklasse, som er et skoletilbud til børn, der ikke taler og forstår dansk.

I de fleste af kommunerne gælder det for alle eller over halvdelen af flygtningebørnene.

Flere kommuner begrunder det med, at det får børnene til hurtigere at lære dansk og blive integreret i lokalmiljøet.

Men det er ikke nødvendigvis tilfældet, siger Andreas Rasch-Christensen, der er forskningschef på VIA University College.

»Det er en risikofyldt manøvre, som kan gå ud over ikke bare flygtningebørnene, men også alle de andre elever. Et flygtningebarn bliver ikke integreret, inkluderet eller lærer sproget, bare ved at man flytter det fra A til B fra dag 1,« siger han.

Tidligere var det sådan, at flygtninge og andre nytilkomne begyndte i en såkaldt modtageklasse og først senere blev sluset over i en almindelig klasse, når de havde lært dansk.

Men sidste år ændrede regeringen loven, så kommunerne har fået større frihed til selv at bestemme, om flygtninge skal i en modtagerklasse. Ændringen kom i kølvandet på, at kommunerne som følge af flygtningestrømmen i 2015 stod over for at skulle tage imod flere flygtninge i skolealderen, end de plejede.

Modtageklasser lukker på stribe

Siden lovændringen har flere kommuner lavet nye modeller for modtagelse af flygtninge på skoleområdet og lukket nogle eller alle modtagerklasser.

Alene hen over sommerferien i år har 8 kommuner nedlagt alle modtageklasser, og 20 kommuner har lukket nogle af dem, viser Politikens rundspørge. Desuden har 6 kommuner planer om at nedlægge dem helt inden for det næste par år.

Som erstatning for modtageklasserne får flygtningebørnene særlig sprogundervisning, oplyser kommunerne. Også Andreas Rasch-Christensen oplever, at kommunerne især har fokus på børnenes sprogudvikling, og det er rigtig godt og vigtigt, siger han. Men det er ikke nok.

»En ting er de sproglige og faglige udfordringer. Men har man nok fokus på de sider af børns udvikling, som vedrører, at de har været på flugt, kan have traumatiske oplevelser med i bagagen og måske aldrig har gået i skole eller skal lære at gå i skole på et nyt sprog i et nyt land? Det tvivler jeg på,« siger han.

Kommunerne er optaget af at skabe det bedst mulige skoletilbud til de mange nye flygtningebørn

Også Anne Holmen, der er professor i parallelsproglighed ved Københavns Universitet, mener, det er afgørende, at der følger sproglig og pædagogisk støtte med børnene: »Ellers kan man på kort sigt risikere at producere nogle meget tavse børn, som trækker sig fra det sociale fællesskab og fra de faglige sammenhænge. Og man kan på lang sigt risikere at producere børn, der får en meget dårlig skolegang og dårlig uddannelse,« siger hun.

Hverken Undervisningsministeriet eller Kommunernes Landsforening har tal på, hvor mange flygtningebørn der forventes at begynde i skole i år. Men godt 2.000 børn under 18 år har fået asyl eller familiesammenføring i perioden januar-august, oplyser Udlændingestyrelsen.

Ifølge Thomas Kastrup-Larsen (S), der er formand for KL’s arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg og borgmester i Aalborg, er kommunerne meget opmærksomme på at give flygtningebørnene ekstra støtte ude på skolerne. Adspurgt, hvordan kommunerne sikrer, at ændringerne ikke går ud over flygtningebørnene eller de danske børn, svarer han:

»Det afgørende er, at kommunerne har en gennemtænkt strategi for, hvordan flygtningebørnene integreres bedst i deres kommune, og at lærere og pædagoger også har faglig hjælp og støtte.«

Er formålet at spare penge?

»Det er ikke en spareøvelse. Kommunerne er optaget af at skabe det bedst mulige skoletilbud til de mange nye flygtningebørn. Og det er altid vores mål, at børnene hurtigst muligt bliver integreret i de almindelige klasser i folkeskolen.«

Undervisningsminister Merete Riisagers (LA) holdning til udviklingen er:

»Det kan være godt for nogen, men det kommer an på det enkelte barns ressourcer og den mulighed, man har for at gribe børnene. Hvad er det for en lærer? Er der noget opbakning? Hvordan tilrettelægger man undervisningen? Det er en vurdering, man må foretage lokalt.«

Artiklen er oprindeligt bragt i Politiken.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden