Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
VIA University College har fire læreruddannelser under sig: Aarhus, Nørre Nissum, Skive og Silkeborg, som dette foto er fra.
Foto: Thomas Søndergaard/ritzau

VIA University College har fire læreruddannelser under sig: Aarhus, Nørre Nissum, Skive og Silkeborg, som dette foto er fra.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Skal flere unge tage deres læreruddannelse på landet?

Hvad betyder det for kvaliteten af læreruddannelserne, hvis man rykker flere professionsuddannelser ud i landkommunerne. Hvad koster det? Og vil de studerende overhovedet derud? Politiken Skoleliv har spurgt to studerende, en ekspert og en uddannelsesleder.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hver morgen sætter Britt Sindahl Jensen sig ud i sin bil og kører til professionshøjskolen i Skive, hvor hun læser til lærer. Turen tager over en time. Britt Sindahl Jensen har ellers kun en halv time til Aarhus, hvor en af landets tørste læreruddannelser ligger.

»Jeg var ude at besøge de to skoler. Aarhus var meget nyt og stort, og selvom lokalerne og omgivelserne rummede mange muligheder for de studerende, så tiltalte Skive mig meget mere. Lige så snart, jeg trådte ind i Skive, følte jeg mig hjemme. Der er altid nogen, der sige hej eller godmorgen. Man bliver taget hånd om, i Aarhus er du bare et nummer,« siger Britt Sindahl Jensen.

Spørgsmålet er, om flere unge lige som Britt Sindahl Jensen i fremtiden skal læse til lærer uden for de store byer. Socialdemokratiet har foreslået at rykke flere professionsuddannelser ud i landkommuner for at skabe bedre sammenhæng i landet.

Men det er langt fra entydigt, om det er en god ide.

Ifølge Birgitte Lund Nielsen, som er ph.d. på Via University Colleges afdeling i Aarhus, hvor hun forsker i læreruddannelsen, giver forskningen ikke klare svar på, om store læreruddannelser er bedre end små eller omvendt.

Birgitte Lund Nielsen er  ph.d. på VIA University College, hvor hun bl.a. forsker i læreruddannelsen.
Foto: Pressefoto/VIA

Birgitte Lund Nielsen er ph.d. på VIA University College, hvor hun bl.a. forsker i læreruddannelsen.

Til gengæld peger forskningen på en række ting, som er vigtige for de studerende. Bl.a. at de oplever, at de er del af et fællesskab, og at de har mulighed for at sammensætte deres egen faglige profil.

Og mens de mindre professionshøjskoler ofte vil have bedre forudsætninger for det med fællesskabet, kan de større professionshøjskoler nogle gange tilbyde en bredere liste af fag og dermed øge de studerendes mulighed for profilering.

»Det er en balance mellem at føle tilknytning til et fællesskab og samtidig give mulighed for at sammensætte sin egen lærerprofil inden for noget, man brænder for. Der kan de små og de store uddannelser noget forskelligt,« siger Birgitte Lund Nielsen og understreger, at det »ikke nødvendigvis er givet«, at de store uddannelsessteder ikke kan skabe nærhed.

»Universiteterne har i lang tid har haft store enheder, og vi ved derfra, at nogle studier formår at lave tæt miljø selvom det er en stor enhed, mens de studerende føler sig lost på andre studier.«

Hvad betyder det for kvaliteten?

En af de studerende, som sætter pris på det nære studiemiljø er Helle Stamp, som læser til lærer i Nørre Nissum. Men det lille studemiljø kan også have ulemper, oplever hun.

Jeg er maskulin, jeg er lebbe, jeg har tatoveringer, og jeg går i hængerøvsbukser. Herude er man ikke vant til at møde folk, der skiller sig så meget ud

»For mig har det været rart og trygt. Alle kender alle. Men det kan også være negativt, hvis man ikke passer ind,« siger Helle Stamp, som selv betegner sig som en, »der skiller sig ud fra mængden«.

»Jeg er maskulin, jeg er lebbe, jeg har tatoveringer, og jeg går i hængerøvsbukser. Der er ikke mange ligesom mig, og herude er man ikke vant til at møde folk, der skiller sig så meget ud. Det er en ulempe, at der ikke er så meget forskellighed,« siger helle Stamp og understreger, at hun ikke har haft nogle ubehagelige oplevelser.

Men selvom der er mindre forskellighed end i de store byer, valgte Helle Stamp altså at studere i Nørre Nissum. Hun bor nemlig i den lille landsby Tim mellem Ringkøbing og Ulfborg, tre kvarters kørsel fra Nørre Nissum.

»Jeg valgte Nørre Nissum, fordi det var tættest på mig herude i Udkantsdanmark, « siger Helle Stamp.

VIA University College blev oprettet i 2008 som en fusion af fire midtjyske centre for videregående uddannelse. I 2016 rykkede en række af VIA's uddannelser, bl.a. læreruddannelsen, ind i det nye Campus Aarhus C på den gamle Ceres-grund.
Foto: Casper Dalhoff/ritzau

VIA University College blev oprettet i 2008 som en fusion af fire midtjyske centre for videregående uddannelse. I 2016 rykkede en række af VIA's uddannelser, bl.a. læreruddannelsen, ind i det nye Campus Aarhus C på den gamle Ceres-grund.

Henrik Lundsted Nielsen er uddannelsesleder for VIA University Colleges læreruddannelser i Skive og Nørre Nissum. Han oplever, at læreruddannelserne i Nørre Nissum og Skive giver en gruppe unge, som er vokset op i lokalområdet, en mulighed for at komme ind på arbejdsmarkedet, fordi læreruddannelsen er et af de eneste uddannelsestilbud i området.

»Der er ingen tvivl om, at vi får uddannet en hel gruppe, som ikke nødvendigvis ville have fået en mellemlang videregående uddannelse, hvis vi ikke vi lå her,« siger Henrik Lundsted Nielsen.

Vi har et utroligt tæt og engageret samarbejde med aftageren, som man slet ikke har mulighed for inde i store campusområder

Han er ikke bekymret for at, at det sænker kvaliteten på de to uddannelser, at de ligger, hvor de gør.

Tvært imod oplever han, at de i Nørre Nissum og Skive har nogle muligheder for lokalt samarbejde, som man ikke på samme måde har i de store byer.

»Vi har et utroligt tæt og engageret samarbejde med aftageren, som man slet ikke har mulighed for inde i store campusområder. Vi er i stand til at højne kvalitet, fordi undervisningen er professionsforankret i langt højre grad,« siger Henrik Lundsted Nielsen.

Eksempelvis samarbejder Britt Sindahl Jensen og de andre studerende i Skive pt. med skoler i Skive og Viborg kommune om at få kendskab til skolehjemsamtaler, som ellers ofte ligger uden for de studerendes praktikperioden.

Ifølge Birgitte Lund Nielsen er særligt to ting vigtige for den faglige kvalitet på læreruddannelserne. For det første at have en tæt tilknytning til folkeskolerne, hvilket ofte vil være nemmere for læreruddannelserne i landkommunerne, som er mere lokalt forankrede.

For det andet er det afgørende for kvaliteten, at der er et samspil mellem forskningen og læreruddannelserne. Og selvom man ofte samarbejder på tværs af institutionerne, f.eks. inden for VIA's afdelinger, har læreruddannelser i de store byer »alt andet lige større mulighed for« at knytte sig til forskningen.

Vil de studerende derud?

Selvom flere studerende som Helle Stamp og Britt Sindahl Jensen de senere år har valgt at studere i Nørre Nissum og Skive, er der stadig ikke fuldt hus på de to uddannelser. I Aarhus er der til gengæld så mange unge, der gerne vil læse til lærer, at der er adgangskvotient for at komme ind.

Derfor er Birgitte Lund Nielsen ikke overbevist om, at der er et marked for flere læreruddannelser i landkommunerne.

»Jeg synes, vi skal satse på begge dele fortsat. De lykkes med nogle ting på de små læreruddannelser, som jeg har enormt stor respekt for, men jeg er ikke sikker på, at man skal rykke på balancen og rykke endnu flere ud. Tallene viser jo, at det ikke er sikkert, at der er studerende nok til det,« siger hun og henviser til, at de læreruddannelser i landkommunerne, der har måtte lukke inden for de senere år, har haft meget få studerende.

Således havde Holbæk Læreruddannelse, som lukkede i 2014, ifølge den Koordinerede Tilmelding (KOT) et optag på 27 studerende året forinden. Også Skårup og Haslev havde rekordlave optag op til deres lukninger - henholdsvis 53 og 59.

Og det betyder noget, hvor mange studerende man kan samle, forklarer Birgitte Lund Nielsen.

»Sund fornuft fortæller, at hvis man rykker ned på alt for små hold, så er svært at have en dynamisk faglig diskussion.«

Hvad koster det?

Det kan ikke alene gå ud over kvaliteten af undervisningen at have små klasser. Det koster også penge.

Eksempelvis koster 15 læreruddannede i Skive det samme som 20 læreruddannede i Aarhus. I Skive koster det nemlig 61.000 at uddanne en lærer, mens det koster 41.000 i Aarhus. Det viser tal fra Danske Professionshøjskoler ifølge Magisterbladet.

At der er så stor prisforskel skyldes ifølge Magisterbladet bl.a. forhold som it, vedligehold af bygninger, mindre hold studerende, sikring af et varieret uddannelsesudbud samt ledelses- administrations- og studievejledningsopgaver.

På trods af de store prisforskelle er uddannelsesleder Henrik Lundsted Nielsen ikke i tvivl om, at det på den lange bane er en god forretningen for samfundet at have læreruddannelser i landkommunerne.

Han hæfter sig bl.a. ved, at mange lærere bosætter sig der, hvor de blev uddannet. Eksempelvis boede 92 procent af de lærere, som blev færdiguddannede i 2012, i regionen eller omegnskommunen tilknyttet professionshøjskolen, et år efter at de havde afsluttet deres uddannelse, viser tal fra Danske Professionshøjskoler. Tilsvarende var det 72 procent af dem, der gjorde det, inden de startede på uddannelsen.

»Vi sikrer, at man kan leve op til en regional forpligtelse om at forsyne hele yderområdet med uddannede lærere. Vi er i stand til at levere uddannede lærere derude, hvor der er behov for dem,« siger Henrik Lundsted Nielsen.

Der er mange politikere, der har en mening om læreruddannelserne. Det virker lidt som om, man skifter holdning, som vinden blæser

Ifølge Birgitte Lund Nielsen er det vigtigt at holde sig de økonomiske og kvalitetsmæssige aspekter for øje, inden man flytter flere uddannelser ud i landkommunerne.

»Der er mange politikere, der har en mening om læreruddannelserne. Det virker lidt som om, man skifter holdning, som vinden blæser. Først ville man have samlede, vidensbaserede campus-miljøer, og lige pludselig vil man noget andet,« siger hun med henvisning til, at tre læreruddannelser blev samlet på Campus Carlsberg i 2016, mens hendes egen arbejdsplads, VIA University College, blev oprettet i 2008 som en fusion af fire midtjyske centre for videregående uddannelse.

»Man må for alt i verden ikke lave hovsa-politik ud fra et ideologisk ønske om at lave udflytninger. Vi bliver nødt til at tænke inden for lange tidshorisonter. Det giver ikke mening at have skabt nye campusmiljøer i store byer og udsulte dem økonomisk ved at sige, at de selv skal finansiere udflytninger,« siger hun.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden