0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

På hver fjerde efterskole får eleverne for lave karakterer

Mange efterskoleelever får dårligere karakterer, end de har potentiale til, viser tal fra Undervisningsministeriet.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Et ophold på en efterskole går ud over karakterbogen på mere end hver fjerde efterskole, uanset hvilket samfundslag eleverne kommer fra. Det skriver Politiken torsdag.

Undervisningsministeriet har ved hjælp af oplysninger om elevernes køn, alder, herkomst og forældrenes uddannelsesniveau, indkomst og arbejdsmarkedsstatus beregnet, hvor eleverne burde ligge på karakterskalaen, og har sammenlignet beregningerne med de karakterer, som eleverne har fået i 9. klasses afgangsprøver.

Og her ser det skidt ud på mange efterskoler. Ved afgangsprøverne i 2016 havde eleverne på 27 procent af efterskolerne et karaktergennemsnit, der lå signifikant under det gennemsnit, som man med deres baggrund kan forvente. Til sammenligning haltede det med karaktererne på 4,4 procent af folkeskolerne.

Ministeriet har endnu ikke offentliggjort tallene for, hvor mange skoler der lå under niveau ved afgangsprøverne i sommer, men i 2015 og 2014 lå et lignende antal efterskoler under niveau.

At eleverne på mange efterskoler får lavere karakterer, end de burde, kan ifølge Andreas Rasch-Christensen, forskningschef ved VIA University College, være et problem for både efterskoler og elever.

»Hvad enten vi kan lide det eller ej, så har karakterer en stor betydning, og de har fået en endnu større betydning de senere år, fordi der er kommet adgangsbegrænsninger på ungdomsuddannelser«, siger han til Politiken.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) siger, at det er vigtigt, at »efterskolerne tager karakterniveauet alvorligt«.

»Men karakterer er jo ikke den eneste fortælling. Det er også vigtigt, hvordan eleverne klarer sig senere i livet, og der ser den mere opløftende fortælling ud til at være, at elever, der har gået på efterskole, klarer sig relativt godt i forhold til andre elever«, siger hun.

Hos Efterskoleforeningen lægger formand Troels Borring »ikke ret meget i karaktererne«, siger han til Politiken:

»Et efterskoleophold handler dybest set om, at vi 10 måneder efter kan sende en gruppe elever videre, som har fået blod på tanden, og som har fået lyst til læse videre«.

ritzau

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden