Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
»Vi har en regering, der skærer på folkeskolen og fører flere penge over i privatskolerne, og det, synes vi, er skævt,« siger S-formand Mette Frederiksen.
Foto: /ritzau/ Morten Lau-Nielsen

»Vi har en regering, der skærer på folkeskolen og fører flere penge over i privatskolerne, og det, synes vi, er skævt,« siger S-formand Mette Frederiksen.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

S vil tage millioner fra privatskoler

Socialdemokratiet vil skære markant i tilskuddet til privatskoler. Pengene skal bruges på at styrke indsatsen over for elever i folkeskolens mindste klasser, som har svært ved at læse og regne. Riisager kalder forslaget voldsomt usolidarisk.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der tegner sig en skarp konflikt om privatskolerne.

Mens regeringen vil forhøje tilskuddet til privatskolerne, foreslår Socialdemokratiet nu en markant nedskæring.

»Vi har en regering, der skærer på folkeskolen og fører flere penge over i privatskolerne, og det, synes vi, er skævt. Derfor foreslår vi at stoppe overbetalingen af privatskolerne og bruge pengene direkte på folkeskolen,« siger partiets formand, Mette Frederiksen.

Meldingen kommer forud for partiets kongres, som begynder i morgen.

Regeringen har ellers foreslået at give flere penge til privatskolerne. I sit finanslovsforslag lægger den op til at hæve den såkaldte koblingsprocent, der regulerer tilskuddet til fri- og privatskoler i forhold til folkeskoler, fra 75 procent i år til 76 procent næste år - det højeste niveau nogensinde.

Men står det til Socialdemokratiet, skal privatskolernes tilskud sænkes til 71 procent.

Siden folketingsvalget i 2015 har de borgerlige partier - efter ønske fra Liberal Alliance - hævet koblingsprocenten fra 71 til 75 procent, og med regeringens forslag om at sætte den yderligere op til 76 procent vil den samlede støtte i 2018 være steget med 325 millioner kroner.

De penge vil Socialdemokratiet hellere investere i et øget fokus på de elever, som i folkeskolens mindste klasser ikke har knækket koden til at læse og regne. For eksempel via tilbud om en hjælpelærer eller en intensiv sommerskole.

»Det er et stort svigt, at der er så mange børn, der forlader vores folkeskole uden at kunne læse. Vi har ikke råd til det menneskeligt, men vi har heller ikke råd til det økonomisk, fordi vi kommer til at få behov for, at alle børn og unge i dag vokser op og får en uddannelse,« siger Mette Frederiksen.

Privatskolerne skal ikke favoriseres

Med VK-regeringens »genopretningspakke« i 2010 blev koblingsprocenten gradvist sænket fra 75 til 71. Det betød blandt andet, at flere privatskoler måtte sætte forældrenes egenbetaling op.

Mette Frederiksen frygter ikke, at Socialdemokratiets forslag vil afskære forældre fra at kunne vælge en privatskole.

»Man skal ikke styrke det frie skolevalg ved at udhule folkeskolen,« mener den socialdemokratiske formand.

»Når vi har en folkeskole, hvor mange forældre oplever, at der bliver skåret ned, og at der ikke er tid nok f.eks. til den helt grundlæggende undervisning, har vi en udfordring som samfund. Der træffer vi det valg, at man ikke ligefrem skal favorisere privatskolerne. De skal have lov til at være her, og de er en del af det danske uddannelsessystem, men de skal ikke favoriseres og slet ikke på bekostning af folkeskolen,« siger Frederiksen.

Skoler må lukke

Socialdemokratiets forslag møder voldsom modstand hos både fri- og privatskolerne. Hvis tilskuddet bliver skåret til 71 procent, må op mod 100 friskoler lukke, forudser Peter Bendix Pedersen, formand for Dansk friskoleforening.

»Hvis du sætter tilskuddet til friskolerne ned, er der to scenarier: Det ene er, at mange af friskolerne vil lukke, fordi de simpelthen ikke har penge til at drive skolerne for. Det andet scenarie er, at skolepengene vil stige,« siger han og peger på, at skolepengene netop steg »dramatisk« som følge af genopretningspakken.

»Konsekvensen vil blive et rigtigt A-hold og et rigtigt B- hold. Det vil nemlig kun være de rige forældre i Danmark, der vil have råd til at betale. Så får vi virkelig skævvredet samfundet,« siger Peter Bendix.

Også privatskolerne peger på, at egenbetalingen vil stige.

»Det er ikke alle, der kan betale det, så man øger simpelthen den ulighed, der er i forældrenes frie skolevalg,« siger Karsten Suhr, der er formand for Danmarks Private Skoler.

Hvert år stiger antallet af elever i de frie grundskoler, mens der bliver færre i folkeskolen. De seneste 10 år er privatskolefrekvensen således vokset fra 13,5 til 18,3 i år, viser Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal.

Riisager: »Voldsomt usolidarisk«

Mens Dansk Folkeparti tøver med at bakke op om forslaget, bliver det blankt afvist af de radikale. Da partiet senest sad i regering med Socialdemokratiet, blev koblingsprocenten også sat ned, men det »var ikke med vores gode vilje«, siger undervisningsordfører Marianne Jelved.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) kalder forslaget »voldsomt usolidarisk.« Hun peger på, det især vil ramme de familier, der har valgt en friskole i udkantsområderne.

»Det er tydeligt, at Socialdemokratiet går mere op i at flage nogle værdier end egentlig at give en adgang til en lokal skole og til frit skolevalg i hele landet. Det, synes jeg, er bedrøveligt, og det ser ud til, at Socialdemokratiet genopliver deres gamle modstand mod frie grundskoler – uagtet at hver femte familie har glæde af det skoletilbud.«

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden