Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
For 10 år siden var der 10 skoler med mindst 80 procent tosprogede elever. Nu er der fem tilbage. En af dem er Tovshøjskolen i Aarhus, hvor der sidste år var 95 procent elever med ikke-vestlig baggrund.
Foto: /ritzau/Gonzales Photo

For 10 år siden var der 10 skoler med mindst 80 procent tosprogede elever. Nu er der fem tilbage. En af dem er Tovshøjskolen i Aarhus, hvor der sidste år var 95 procent elever med ikke-vestlig baggrund.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Antallet af ghettoskoler falder: Skoler jagter etnisk danske forældre allerede i børnehaven

Antallet af skoler med en overvægt af tosprogede elever er faldet, og flere skoler har gjort en stor indsats for at tiltrække etnisk danske forældre allerede i børnehaven. Men det er ikke altafgørende at fordele eleverne, advarer en skoleforsker.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der bliver stadigt færre folkeskoler med så stor en andel af tosprogede elever, at det kan gå ud over fagligheden.

Sidste år var der 38 folkeskoler, hvor mere end 40 procent af eleverne har ikke-vestlig baggrund. Til sammenligning var der 50 folkeskoler i 2010 og 61 folkeskoler for 10 år siden.

Det viser en optælling, som Politiken Skoleliv har lavet på baggrund af nye tal fra Undervisningsministeriet.

Ifølge Pisa-undersøgelserne er 40 procent grænsen for, hvor mange tosprogede børn der kan gå på en skole, uden at det får betydning for fagligheden.

Samtidig er antallet af skoler, hvor der går mere end 80 procent elever med indvandrerbaggrund – de såkaldte ghettoskoler – halveret på bare få år. I 2010 var der således 10 skoler. I dag er antallet nede på fem.

På den måde er det lykkedes skolerne at sprede eleverne, lyder det fra Anna Mee Allerslev (R), der er formand for KL's Børne- og Kulturudvalg.

»Det er positivt, at elever med indvandrerbaggrund i højere grad er fordelt på forskellige skoler, da blandede skoler er bedst for alle eleverne,« siger hun i en skriftlig udtalelse.

Antallet af elever med ikke-vestlig baggrund stiger relativt hurtigt, men fordi det ifølge KL går den rigtige vej med fordelingen, ønsker kommunerne ikke at indføre nationale kvoter, påpeger Anna Mee Allerslev.

»Den enkelte kommune og skole ved bedst, hvordan indsatsen tilrettelægges mest effektivt, så der tages højde for de lokale udfordringer og muligheder, der er.«

Forsker: Kig på skoler, der klarer sig godt

Andreas Rasch-Christensen, der er forskningschef på professionshøjskolen VIA University College, finder det positivt, at det samlede antal skoler er faldet.

»Når du nærmer dig 30 procent, begynder danske forældre at tage deres børn ud af skolen, og som udgangspunkt er det en udmærket udvikling, at der er færre ghettoskoler,« siger han.

Men en fordelingsnøgle bør ikke være den første løsning, kommunerne tyer til, advarer skoleforskeren.

»Før man begynder at lave en politisk bestemt spredning, bør man gå ind og se på, hvad der også fungerer de steder, hvor der er en relativt høj koncentration,« siger han og nævner Søndervangskolen i Aarhus som eksempel.

Selv om skolen har en af landets højeste koncentrationer af tosprogede elever, klarer den sig godt. Og det skyldes bl.a. medarbejdernes kompetencer, ledelsens erfaring med at styre en skole med mange tosprogede, og skolens erfaringer med at skabe dialog med hjemmene.

»De tre greb, tror jeg, er dem, man skal ty til, før man begynder at satse på en spredning,« siger Andreas Rasch-Christensen.

»Nu afspejler vi vores skoledistrikt«

For 10 år siden var knap halvdelen af alle elever på Risingskolen i Odense tosprogede. I dag er andelen nede på lidt over hver fjerde elev, helt præcist 27 procent. Det skyldes en koncentreret indsats fra skolens side for at tiltrække flere familier fra skoledistriktet, forklarer skoleleder Pernille Wessel.

»Vi har været opsøgende allerede fra børnehaven. Vi har lavet en DVD, som vi sendte hjem til forældre og børn, så de kunne se, hvad skolen er for en. Og vi har inviteret børn og forældre over, så de kunne møde skolen, inden de skulle starte, så de har et grundlag at vælge til eller fra på,« siger hun.

Ifølge skolelederen har det været et »langt og sejt træk« at overbevise forældrene om at vælge Risingskolen, der ligger lige på kanten til bydelen Vollsmose, fremfor en privatskole.

»Vi optager så mange som muligt af de elever, der bor i området, så de ikke vælger privatskolerne.«

Det har også betydet, at der nu går langt flere elever på skolen, og mens overbygningen er to-sporet, er der tre-fire spor i indskolingen.

»Nu afspejler vi vores skoledistrikt,« siger Pernille Wessel.

Et andet eksempel er Ålholm Skole i København, som tilbage i 2007 havde 50 procent tosprogede elever. Sidste år var skolen nede på 20 procent.

Og på en anden københavnsk skole, Blågård Skole, var der i 2007 63 procent tosprogede mod 27 procent sidste år.

Også på Nørre Fælled Skole i København er andelen faldet. I 2007 havde skolen 92 procent tosprogede elever. Sidste år var der 45 procent. Altså stort set en halvering.

Her handler det især om to ting, fortæller konstitueret skoleleder Karen Esrom Christensen:

Et stort lobbyarbejde ude i skoledistriktet blandt forældrene for at få dem til at vælge skolen samt oprettelsen af en særlig idrætslinje i de ældste klasser, der giver skolen en idrætsprofil.

»Problemet var, at distriktets etnisk danske forældre valgte skolen fra. Så siden ca. 2012 har vi lavet et rigtig stort arbejde for at få alle forældre i området – også etnisk danske – til at vælge skolen til,« siger Karen Esrom Christensen.

Dengang havde Nørre Fælled Skole et elevtal på omtrent 180. Nu går der ifølge skolelederen ca. 420 børn, og det bringer andelen af tosprogede ned.

Men skolen har fortsat klasser, som er næsten rent tosprogede, påpeger skolelederen:

»Vi har ikke mistet tosprogede, men vi har fået flere etnisk danske elever.«

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden