Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
På Grønnevang Skole i Hillerød øver de fagbegreber og sprog hver dag. Projektet skal sikre, at de tosprogede elever klarer sig bedre.

På Grønnevang Skole i Hillerød øver de fagbegreber og sprog hver dag. Projektet skal sikre, at de tosprogede elever klarer sig bedre.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Projekt skal løfte tosprogede: »Det er måske ikke alle, der ved, hvad en sød tand er«

Hvordan underviser man tosprogede? På Grønnevang Skole i Hillerød skal et sprogprojekt sikre, at tosprogede elever bliver løftet fagligt.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

4. d har matematik.

Lærer Maja Simming fra Grønnevang Skole i Hillerød står ved tavlen og er ved at forklare dagens første opgave: At skrive henholdsvis 10 hele negative og positive tal.

Eleverne får hvert et stykke grønt karton, og så skal talrækkerne skrives på hver side.

En dreng er i tvivl. Hvad er det nu, negative tal er?

»Prøv at se, om du kan komme i tanke om det,« siger Maja Simming.

»Og hvis du ikke kan huske det, kan jeg se på papiret, at du har lidt svært ved det, og så taler vi om det,« forsikrer hun drengen, der stadig ser forvirret ud.

På Grønnevang Skole, der er Hillerøds største distriktsskole, arbejder de intensivt med at styrke de tosprogede elevers kompetencer i projektet, der har fået titlen »Projekt Læringsløft« og bl.a. er støttet af A.P. Møller Fonden.

En af hovedpointerne er, at Maja Simming som matematiklærer også er sproglærer. Eller sagt på en anden måde: Selv om hun underviser i plus og minus, har hun samtidig ansvaret for elevernes sproglige udvikling ved hele tiden at sætte ord på fagbegreber - og på den måde introducere betydningen af nye ord for eleverne.

Fremgang i nationale tests

Grønnevang Skole begyndte at arbejde med projektet forrige år, og målet er især at løfte de tosprogedes resultater i dansk og matematik.

På skolen går 42 procent af kommunens tosprogede elever, og deres karakterer ligger markant under kommunens etnisk danske elever.

I 2014 fik de tosprogede elever i Hillerød Kommune således et gennemsnit på 6,1 i afgangsprøverne, mens de etnisk danske elever fik 7,2. Og på Grønnevang Skole udgjorde forskellen næsten to procentpoint - fra 5,2 i snit til 7,1.

Projektet løber frem til næste sommer, og skolen kan derfor endnu ikke se en effekt på afgangsprøverne. Men de kan spore forbedringer på de nationale tests i indskolingen, forklarer Maria Neumann, der er lektor i Videreuddannelsen på UCC. Hun er en del af det team, der har stået for at udvikle medarbejdere og lederes kompetencer på Grønnevang Skole.

»Vi kan se, at niveauet er forbedret i de nationale tests, og vi kan også se, at undervisningsmiljøet er forbedret,« siger Maria Neumann.

»En sød tand«

Med et forbedret undervisningsmiljø mener Maria Neumann bl.a., at lærerne er blevet bedre til at skabe interaktion mellem eleverne og derigennem få de tosprogede til at sige mere i timerne.

For det er helt afgørende i undervisningen af flersprogede elever, pointerer hun, at de skal have lov til at bruge sproget. Derfor er der nu på Grønnevang Skole indlagt hyppige diskussioner med sidemakkeren og masser af gruppearbejde.

»Vi ved, at flersprogede elever tit kan komme til at sidde og skjule sig, og det lærer man ikke noget af. Så det handler om at lave et inkluderende klasserumsfællesskab, hvor alle har lov til at byde ind med det, de kan. Så man undersøger sproget sammen,« siger Maria Neumann.

For lærerne indebærer det, at de skal se sig selv og deres undervisning udefra. Bruger de f.eks. ord, der kan virke fremmedartede eller tvetydige?

»Det er måske ikke alle, der ved, hvad det vil sige at have en sød tand. Det er noget, man som lærer i dag må tage med i sin undervisning: Er min undervisning gearet til, at jeg også kan undervise børn, som ikke har dansk som modersmål?« siger Maria Neumann.

Hun peger på, at når nogle klasser har op mod 50 procent tosprogede elever, kan det ikke lade sig gøre at tage dem ud og lave specialundervisning. Og det er heller ikke målet længere, understreger Maria Neumann.

»Målsætningen er, at alle elever skal undervises samtidig.«

Er det fordi I står med næsten 50 procent tosprogede, at I ikke tager dem ud af undervisningen, eller er det, fordi det reelt fungerer bedre at holde dem inde i klassen?

»Det er fordi, det fungerer bedre. Hvis vi tager dem ud, går de f.eks. glip af den matematikundervisning, som resten af klassen har.«

Ikke klædt godt nok på

I 4.d bliver der skriblet på de grønne stykker karton. Mange spørgsmål opstår undervejes. Skal ens navn f.eks. stå på siden med de negative eller positive tal?

På klasselokalets bagvæg hænger to plancher; en for matematik og en for dansk. Begge med en liste over det emne, klassen arbejder med, hvad målet er, og hvilke fagbegreber, eleverne øver sig på. Det er især det sidste, Maja Simming lægger vægt på over for eleverne.

»Vi arbejder rigtig meget på at gøre det synligt for eleverne, hvilke ord vi koncentrerer os om,« siger hun.

Det kan f.eks. ske ved, at eleverne skal trække et ord, som de skal forklare for resten af klassen - uden at nævne ordet.

»Det hjælper også mig, for nogle gange kan jeg være i tvivl om, hvilke ord eleverne kender, og om de egentlig kender betydningen af de ord - eller om de måske bare har hørt dem før.«

Udfordringen består i at få klarlagt elevernes ordforråd, siger Maja Simming, der tidligere bl.a. har arbejdet på Ellebjerg Skole i Valby i København, hvor der også er mange tosprogede. Her var hun ikke nær så opmærksom på, hvilke metoder der virker. Men det har projektet gjort hende bevidst om.

»Det er ikke fordi, at der er noget, der er helt vildt nyt, men vi har fået mange metoder til at undervise de tosprogede.«

I stedet for at sende lærerne på kursus, sker deres efteruddannelse, mens de underviser i det daglige. Lærerne er inddelt i små grupper, hvor de internt overværer hinandens timer og giver feedback. De må ikke give kritik - kun redegøre for det, de har set.

Alligevel oplever Maja Simming ikke, at hun er klædt på til alt. Fra dette skoleår har Hillerød Kommune sløjfet modtageklasserne, hvorfra eleverne tidligere blev sluset langsomt ud. Nu kommer de nytilkomne direkte ud i klasserne.

»Når der kommer en ny elev, som slet ikke kan et ord på dansk, føler jeg mig ikke helt klædt godt nok på. Man bliver nødt til at bruge de ressourcer, man har, men der føler jeg nogle gange, at jeg kommer lidt til kort, fordi jeg ikke ved, hvordan jeg skal forklare tingene.«

De nytilkomne elever er to dage i klassen, og de resterende dage i en såkaldt basisklasse. Og selv om Maja Simming får støtte fra en pædagog nogle af dagene, savner hun alligevel en tolk.

»For pædagogen kan jo heller ikke arabisk.«

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden