Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Der er en seddel i ballonerne, hvor der står, at Vestbyen Friskole er gået i luften, og at man gerne må sende en mail og fortælle, hvor de er landet.
Foto: Martin Stærmose/Vestbyen Friskole

Der er en seddel i ballonerne, hvor der står, at Vestbyen Friskole er gået i luften, og at man gerne må sende en mail og fortælle, hvor de er landet.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

5 dage med skoleleder på ny friskole: »Det her er det største, jeg har oplevet i min karriere«

I sidste uge åbnede Vestbyen Friskole i Holstebro. Skoleleder Martin Stærmose fortæller om den første uge, hvor han både var leder, pedel og skolepatrulje - og »lykkelig helt ind i kadaveret«.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mandag

Min alarm ringer klokken 4. Det er ekstraordinært tidligt i dag, fordi jeg gerne vil være på skolen klokken 5.

Jeg vil have styr på tingene, og jeg vil gerne sætte tiden stille i dag. Jeg har løbet et maratonløb det sidste halve år, og endelig er jeg på de sidste 10 meter før målstregen. Dem vil jeg gerne nyde.

Jeg kører i bil hen til skolen, selvom jeg bor meget tæt på. Jeg har nemlig min bas og min søns klaver med, som vi skal bruge til morgensang. Jeg stiller bilen og går langsomt hen mod skolen, mens jeg indsnuser luften. Jeg kan mærke, at det bliver en god dag. Det er stadig mørkt, og jeg ser de midlertidige skolebygninger i gadelysets skær. Det er magisk.

Klokken 6 kommer viceskolelederen. Vi stiller kegler op der, hvor klasserne skal stå i skolegården. Vi tjekker vejrudsigten. Hvis ikke vejret er godt, er vi nødt til at rykke over i hallen, men jeg vil helst være i skolegården, hvor man kan se hele skolen, de 146 elever og de 14 ansatte. Det er et statement, at det er så overskueligt.

Klokken 7 kommer skolebestyrelsen og hjælper med at puste helium i de balloner, der senere skal sendes op. Jeg bliver helt rørt over, at de bakker så meget op. Der er en seddel i ballonerne, hvor der står, at Vestbyen Friskole er gået i luften, og at man gerne må sende mig en mail og fortælle, hvor de er landet.

Klokken 7.30 begynder personalet at møde ind. Jeg kan mærke, at vi er ovenpå, men som klokken nærmer sig 8, bliver jeg også mere og mere spændt.

Jeg trækker mig lidt tilbage og ser på forældrene og børnene, der begynder at komme; smilende med flag og blomster.

Klokken 7.45 kommer der en regnbyge. Jeg pakker bassen væk. Vi afvejer, hvad vi gør. Men vi kan se i horisonten, at det blot er en byge.

Klokken 8 bryder solen igennem. Den banker ned i hovederne på os. Det er helt guddommeligt.

Jeg tager mikrofonen. Jeg ser tilbage på den forvandling, der er sket. For tre uger siden var den parkeringsplads, vi står på, helt blottet for charme, men nu har vi en midlertidig skole med pavilloner. Jeg er meget bevidst om at tale til børnene. Det er ikke et forældremøde. Det er en udfordring, når eleverne er fordelt fra 0. til 7. klasse. Jeg tænker over, hvor abstrakt det, jeg siger, må være. Jeg fortæller dem, at de er de vigtigste på skolen. Vi synger Vestbyens slagsang. Jeg får gåsehud.

Martin Stærmose spiller bas i lærerbandet, som spiller Vestbyens slagsang.
Foto: Martin Stærmose/Vestbyen Friskole

Martin Stærmose spiller bas i lærerbandet, som spiller Vestbyens slagsang.

Hvert barn får en ballon. Vi tæller ned fra 3 og giver slip. Helt spontant begynder vi at klappe. Der er næsten ingen vind, så der er mulighed for at nyde synet i lang tid.

Vi sætter popmusik på, og eleverne og forældrene går ud i klasserne.

Bagefter kommer forældrene over til sommerhuset, som vi kalder vores lærerværelse, fordi det er et rigtigt sommerhus, vi har fået ind på parkeringspladsen. Vi drikker kaffe med dem, de er simpelthen så positive. Jeg prøver at være meget lyttende. Det er jo deres hverdag, vi rykker rundt med.

Klokken 10 har vi det første frikvarter. 0. -7. klasse begynder at lege med hinanden på kryds og tværs. Jeg tænker: Det virker, det her. Det er, som om at børnene indhenter vores tanker. De store elever bruger også mooncars. Alle må det hele. Det gør mig varm indeni.

Senere på formiddagen modtager jeg en mail fra en, der har fundet en af ballonerne i Randers.

Om eftermiddagen snakker jeg med viceskolelederen. Tænk, at vi fik skabt den her skole, som vi har snakket om så længe. Nu er vi gået over til drift, som mange jo synes er et kedeligt ord, men jeg tror aldrig, jeg har savnet drift så meget.

Sidst på eftermiddagen laver jeg et Facebook-opslag med billeder af ballonerne, der stiger til vejrs. Jeg får taget et billede af mig selv foran en pavillon, hvor der står skolens navn. Det lægger jeg op på min egen Facebook-profil. Jeg skriver: »Første skoledag. På billedet ses en meget glad mand.« Jeg kunne lige så godt have skrevet: »Det her er det største, jeg har oplevet i min karriere.« For det er det.

Første skoledag lægger Martin Stærmose dette billede op på sin Facebook-profil.

Første skoledag lægger Martin Stærmose dette billede op på sin Facebook-profil.

Det er min datters 20 års fødselsdag. Vi fejrer den på restauranten Sprød i Holstebro centrum. Jeg får mexicansk burger med jalapenos. Vi møder andre skolefolk, som også er ude at fejre første skoledag. Jeg ser kun glade mennesker; måske handler det om, at jeg selv er grundglad helt ind i kadaveret. Jeg kigger på min familie, der har givet mig lov til at arbejde som en sindssyg de sidste mange måneder. Jeg skal lige bruge et par måneder på at få driften til at køre, men siger til dem, at omkring oktober burde jeg have mere tid. Jeg skal også have tid til mine fritidsinteresser igen på et tidspunkt.

Da vi er hjemme  snakker jeg med min kone til sent på aftenen. Hun arbejder på en folkeskole i Holstebro og har også haft første skoledag. Jeg kommer i seng ved midnatstid.

Tirsdag

Jeg møder klokken 6. Jeg vil gerne nå at forberede mig til et bestyrelsesmøde om onsdagen.

Fra klokken 7.40 til 7.55 er jeg skolepatrulje, fordi vi ikke har fået uddannet eleverne endnu. Viceskoleinspektøren tager det andet fodgængerfelt. Igen oplever jeg bare, at solen står ned på os. Der er er sat spot på skolen, som om hele verden kigger os. Sådan oplever jeg det. For det er hele min verden. Folk standser og vinker. Jeg kan ikke genkende dem, for der er genskin i bilruderne, men jeg vinker igen.

Fra 8-9 er jeg ude at uddele computere. Det gør vi fra 4. klasse og op. Jeg fortæller dem, at vi har tydelige forventninger til, hvordan de bruger den: At det er skolens ejendom, at den skal være ladet op om morgenen, at den ikke har en stor harddisk, så der ikke er plads til spil, og at de skal klappe den sammen, når de ikke skal bruge den til skolearbejde.

Fra 9-14 tager jeg til til skolepatruljekursus sammen med 6. årgang.

Om aftenen går jeg en tur med min kone. Jeg kan godt lide at gå rundt i distriktet og hilse på børn og forældre. Vi går tilfældigt forbi skolesekretærens hus. Jeg vinker til hende gennem køkkenvindue. Hun kommer ud sammen med sin mand.

Onsdag

Jeg har morgenvagt i SFO'en fra klokken 6.30. Børnene skal selv taste sig ind på en iPad. Jeg er ikke helt skarp til det endnu, men børnene lærer mig op.

Klokken 7.40 afløser sekretæren mig, fordi jeg gerne vil bakke den nye skolepatrulje op.

Klokken 8 cykler jeg med 6. klasse over på en anden friskole for at låne deres skolekøkken. Der står deres madkundskabslærer klar. På vej tilbage cykler jeg forbi bageren og køber tre basser. Viceskolelederen, sekretæren og jeg skal have det første kontormøde. Det skal markeres. Jeg stiller også flag på bordet.

Vi skal bl.a. have styr på, hvad vi gør med rengøring i sommerhuset. Vi bliver enige om, at vi tre gør det de første 14 dage, og herefter skal personalet hjælpe. Der er en forælder, der har et rengøringsfirma. Ham er vi ved at indgå en rengøringsaftale med, men børnene skal også hjælpe.

Når vi får en pedel, skal han også med til kontormøde. Lige nu er det mig, der er pedel. Jeg har alt værktøj, jeg mangler bare evnerne.

For tre uger siden, var der helt tomt på den parkeringsplads, som Vestbyen Friskole holder til på.
Foto: Martin Stærmose/Vestbyen Friskole

For tre uger siden, var der helt tomt på den parkeringsplads, som Vestbyen Friskole holder til på.

I spisepausen sætter lærerne og jeg os ud i skolegården mellem børnene, der leger. Den ene halvdel af pausen bruger jeg på at spise. Den anden bruger jeg på at lege tag-fat med børnene. De vil alle sammen fange mig. Jeg er fuldstændig svedig. Jeg er jaget vildt, og det er fedt.

Efter pausen ringer jeg til den kommunale uddannelsesvejledning. De vil meget gerne samarbejde.

Om aftenen er der bestyrelsesmøde i sommerhuset. Der er god stemning. Vi snakker allerede om næste skoleår. Vi beslutter, at vi skal invitere kommende forældre, der har skrevet sig op på skolen, så vi kan få en fornemmelse af, om de reelt er interesserede. Vi havde tænkt, at det først blev aktuelt at blive tosporet om fire-fem år, og at den nye skolebygning, som skal stå klar til sommer, kunne få en tilbygning senere. Men måske skal den bygges lidt større fra start.

I forbindelse med skolestart havde en af forældrene lavet en flagallé ind til Vestbyen Friskole.
Foto: Martin Stærmose/Vestbyen Friskole

I forbindelse med skolestart havde en af forældrene lavet en flagallé ind til Vestbyen Friskole.

Mødet slutter klokken 21.45. En fra bestyrelsen har været ansvarlig for en flagallé. Jeg og andre fra bestyrelsen hjælper ham med at få fødderne, der vejer 50 kilo, op på en trailer. Vi joker med, at jeg har tynde arme. Klokken bliver 23, men jeg kan bare mærke, at de vil det så meget. Når de vil det, vil jeg det endnu mere. Da jeg cykler hjem, tænker jeg, at hvis det kan fortsætte halvt så godt, så er jeg en lykkelig mand.

Torsdag

Jeg har morgenvagt igen. Nu er jeg helt tryg ved iPad'en. Jeg spiller Uno med børnene. Uno-reglerne er småkedelige, så vi ændrer på dem og får de mest sindssyge regler.

Klokken lidt i 8 cykler jeg ned og kigger til de to, der er skolepatrulje i dag.

Bagefter cykler jeg med 7. klasse til fysik/kemi på HTX. Jeg har ikke kun lejet os ind i lokalerne, jeg har også købt en lærer derovre, som skal undervise dem i fysisk/kemi. Han er en faglig haj, og det passer mig godt.

I 10-pausen giver en af lærerne rundstykker, fordi hun havde fødselsdag søndag før skolestart.

For første gang har viceskolelederen og jeg tid til et ledermøde. Vi snakker om, hvad vores kommunikationsstrategi skal være. Vi er i gang med at få en rigtig virksomhedsside på Facebook. Indtil nu har vi bare haft en gruppe. Vi vil gerne nå så bredt ud som muligt. Vi snakker også om, hvor børnene må køre i mooncars.

En af de kommende forældre, som er tømrer, kommer og hjælper mig med at omkode låse. Han skruer også et løst trin fast på trappen til sommerhuset. Han har ikke engang selv børn på skolen endnu. Hans barn er kun tre år, men han er min livline.

Endelig kommer der vand og strøm i den toiletvogn, der er blevet sat op i skolegården. Men jeg har ikke tænkt på at købe toiletpapir. Jeg kan ikke bare købe det i Meny, for det er specielle ruller, og jeg tænker meget på at være økonomisk ansvarlig.

Fredag

Det er første hverdagsmorgen, hvor jeg spiser morgenmad med min familie siden første maj, hvor førskolen åbnede. Det er er altså også magisk. Man kan godt blive blind for, at det også er sindssygt vigtigt for et godt liv.

Til fællessamling joker jeg lidt med, at jeg har glemt at købe toiletpapir og fortæller børnene, at de må bruge toiletterne i idrætscenteret lidt endnu. Jeg fortæller også, at man får en slikkepind, når man har fødselsdag. En elev spørger, hvad man så gør, hvis man har fødselsdag i sommerferien. Jeg svarer, at man kan få en slikkepind på efterkrav.

På Vestbyen Friskole skal der fremover være morgensamling hver tirsdag og fredag.
Foto: Martin Stærmose/Vestbyen Friskole

På Vestbyen Friskole skal der fremover være morgensamling hver tirsdag og fredag.

Vi spørger børnene, om nogle af dem vil fortælle om deres oplevelse. Det er der seks-syv børn, der gør. Der er en, der siger, at det er fedt, at han kan lege med sin storebror. Det rammer mig i solar plexus.

Vi synger vores slagsang.

Bagefter kommer der en elev over på kontoret, som har haft fødselsdag i sommerferien, og gør krav på sin slikkepind.

Om fredagen spiser personalet fælles frokost sammen, som kommer udefra. I dag får vi pandekager med fyld.

Efter frokost opdaterer jeg SkoleIntra.

Klokken 15 har jeg eftermiddagsvagt i SFO'en. Ligesom jeg godt kan lide at være den første, der kommer, kan jeg også godt lide at være den sidste, der lukker og slukker.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden