I 6. klasse har det en lille effekt i matematik, hvis lærerne er uddannet matematiklærer. (Foto: /ritzau/ Johner Images)

I 6. klasse har det en lille effekt i matematik, hvis lærerne er uddannet matematiklærer. (Foto: /ritzau/ Johner Images)

Nyheder

Million-sats på kompetenceløft får næppe stor effekt

Der bliver brugt millioner på efteruddannelse for at sikre, at lærerne har de rette fagkompetencer, men ny forskning viser, at linjefagskompetence stort set ikke har effekt på elevernes læring.

Nyheder
FOR ABONNENTER

Et storstilet sats på at løfte lærernes kompetencer kan vise sig kun at få beskeden effekt på elevernes læring.

Med aftalen om skolereformen blev det besluttet, at 95 procent af undervisningstimerne i 2020 skal varetages af en lærer, som har linjefag eller lignende kompetencer i faget. Og for at realisere målsætningen blev der afsat 1 milliard kroner til et løft af lærernes og pædagogernes kompetencer.

Men det er langt fra sikkert, at de mange millioner til blandt andet efteruddannelse vil forbedre elevernes resultater. I hvert fald peger en KORA-rapport fra juni på, at det stort set ikke spiller nogen rolle for elevernes læring, om deres lærer har haft linjefag eller ej.

I undersøgelsen har man på baggrund af elevernes resultater i dansk og matematik i 6. og 9. klasse analyseret, hvilken betydning det har, at lærerne har undervisningskompetence (linjefag eller lignende kompetencer).

Konklusionen er, at undervisningskompetence ikke har nogen effekt på elevernes resultater i 9. klasse, mens det gør en lille forskel i 6. klasse. Effekten er en anelse større i matematik end i dansk.

»Der er tale om en meget beskeden effekt,« understreger professor Nicolai Kristensen fra VIVE (det tidligere KORA).

Han har stået for rapportens effektundersøgelser, som han betegner som et »stærkt metodedesign«.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Prøv os gratis i 14 dage

Få adgang til Politiken Skoleliv med et gratis prøveabonnement

Ja tak

Forsiden