Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Der er generelt små forskelle på, hvad forældre til børn i de forskellige skoletyper lægger vægt på, når de skal vælge skole, viser ny undersøgelse.
Foto: /ritzau/Joachim Adrian

Der er generelt små forskelle på, hvad forældre til børn i de forskellige skoletyper lægger vægt på, når de skal vælge skole, viser ny undersøgelse.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ny undersøgelse: Privat- og folkeskoleforældre har samme krav til skolen

Privatskole, friskole eller folkeskole? Uanset skoletypen har forældre generelt de samme ønsker til deres børns skolegang, viser en ny undersøgelse.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Høj faglighed, trivsel og dygtige lærere.

Det er langt det vigtigste, når forældre skal vælge skole til deres barn. Og det gælder, uanset om forældrene vælger en folkeskole eller en privat- eller friskole.

Det viser en ny undersøgelse, som Epinion har foretaget for Undervisningsministeriet og Skole og Forældre blandt 5.547 forældre med børn født i årene 2001-2011.

Og generelt er der ikke er store forskelle på, hvad forældrene lægger vægt på - trods forskellige skolevalg.

»Helt grundlæggende ønsker vi, at vores børn trives, at de lærer noget, og at de er sammen med nogle dygtige folk. Og så skal det gerne være i nærheden af, hvor de bor. Det er simpelthen kernen i det, danske forældre vil for deres børn og deres skolegang, uanset om de vælger fri- eller folkeskole,« siger Mette With Hagensen, formand fra Skole og Forældre.

Behov for mere frihed

Ifølge undersøgelsen er det i høj grad forældrenes tiltro til, hvor deres ønsker kan indfries, der er på spil, når de vælger skole. Og her vælger flere og flere forældre de frie grundskoler.

Ikke overraskende, hvis man spørger formanden for Danmarks Private Skoler, Karsten Suhr, som peger på de senere års »uro og usikkerhed« om folkeskolen.

Mere kontant er Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening. Han nævner skolereform, øget inklusion og skolesammenlægninger som nogle af de væsentligste årsager til forældres fravalg af folkeskolen. Også højere klassekvotienter og det faktum, at der på få år er nedlagt 14 procent af lærerstillingerne, har betydning, understreger han.

»Politikerne giver folkeskolen en hel række rammebetingelser, og så sørger de ikke for, at tingene hænger sammen,« siger lærerformanden og peger på, at friskolerne f.eks. ikke er forpligtede til at lave lange skoledage.

»Derfor skal forældrene have større indflydelse på, hvordan vi indretter den lokale folkeskole, hvis vi skal vende denne udvikling,« fastslår han.

Med en lovændring i foråret har skolebestyrelserne ellers fået mere at skulle have sagt, men det giver Anders Bondo Christensen ikke meget for.

»Det er symbolpolitik. Forældrene har ikke skyggen af chance for at forhindre, at klassekvotienten stiger. De har ingen indflydelse på, hvor lang skoledagen skal være, fordi det er fastsat fra Christiansborg. Vi bliver nødt til at give større frihed ud til de enkelte skoler.«

Farvel til fortællingen om flugten fra folkeskolen

Det er især forældre med en lang videregående uddannelse, med en relativ høj husstandsindkomst og forældre, som er i beskæftigelse, der er tilbøjelige til at vælge en fri grundskole til deres barn. Endelig er forældre, der selv har gået på en fri grundskole, også mere tilbøjelige til at vælge en fri- eller privatskole.

Mette With Hagensen mener ikke, at det stigende antal elever på privat- og friskolerne er udtryk for, at folkeskolen ikke leverer på de parametre, der er vigtige for forældrene.

»Nu kan vi godt aflive fortællingen om flugten fra folkeskolen, for det er det samme, vi søger,« siger hun.

Hun mener, at det stigende antal friskoleelever skyldes, at mange folkeskoler lukker i udkantsområder og en generel fortælling om, at det private er bedre.

»Vi får hele tiden at vide, at lærerne ikke har tid til at forberede undervisningen, og at der ikke er særligt mange penge i folkeskolen. Mange fri- og privatskoler har ikke mange penge, alligevel er det ikke det, der bliver sagt.«

»Det handler om, hvad man tror på«

Samme melding lyder fra Claus Hjortdal, der er formand for Skolelederforeningen.

»Vi leverer meget høj trivsel, vi leverer meget lidt mobning, og hvis du ser på, hvordan vi er i stand til at løfte eleverne fagligt - ikke hvad skolen får i gennemsnitskarakter, men om vi er i stand til at løfte barnet - så leverer vi på fuld højde, og det er det, forældrene burde være interesseret i,« siger Claus Hjortdal.

Han mener heller ikke, at forældrene har bedre chancer for at få indfriet deres ønske om dygtige lærere, hvis de vælger en privat- eller friskole.

»Det faglige niveau for folkeskolelærere er langt højere. Der bliver brugt langt flere midler på efter- og videreuddannelse, så der er nogle historiefortællinger, der ikke hænger sammen. Så jeg beklager, men jeg må sige, at man ikke vælger på et oplyst grundlag, men på baggrund af følelser. Det handler om, hvad man tror på.«

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden