Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Peter Hove Olesen
Foto: Peter Hove Olesen

På tværs af Christiansborg er partierne enige om, at praktiske og kreative fag skal fylde mere i folkeskolen, end tilfældet er i dag.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Politikere om KL-forslag: Der skal større fokus på praktiske fag

KL og Christiansborg er enige om, at folkeskolen skal have større fokus på praktiske og kreative fag. Men at ændre på selve formålet med skolen, som KL foreslår, er for drastisk, lyder det fra flere partier.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

De er sådan set enige om problemet: Der skal langt større fokus på den praktiske og kreative dimension i folkeskolen, og det skal gerne lokke flere unge mod erhvervsuddannelserne. Men hvordan landets skoler når dertil, er der større uenighed om.

I gårsdagens Politiken foreslog Kommunernes Landsforening (KL) at ændre i selve fundamentet for folkeskolen, så fokus på de praktiske og kreative fag skrives ind i formålsparagraffen.

Den idé afviser flere politikere dog.

»Jeg forstår ikke længere KL. Nu har de al den tid, jeg har siddet i Folketinget og forsøgt at ændre på nogle af de ting, der åbenlyst ikke virker i folkeskolen, sagt, at der er brug for ro om folkeskolen. Og så lige pludselig vil de ændre hele folkeskolens formål – uden at det, de foreslår, er særlig gennemtænkt«, siger Jacob Mark, undervisningsordfører for SF.

Konkret foreslår KL med Anna Mee Allerslev (R), formand for børne- og kulturudvalget, i spidsen at give formålsparagraffen »et eftersyn«.

»Vi er nødt til at gøre noget drastisk for at få prestigen og interessen ind omkring de praktiske og kreative fag«, siger Allerslev, der vil gøre op med, at folkeskolen er ude af trit med et arbejdsmarked, der efterlyser faglært arbejdskraft.

Et mål, men ikke et formål

Jacob Mark kalder forslaget for »helt skævt« og »sørgeligt« og pointerer, at fokus på det praktiske og kreative allerede er en del af folkeskolereformen. Og det er fint nok at have den slags som mål, men det må derimod ikke blive et formål, mener han.

»Folkeskolens formål handler ikke om ting, man skal lære, eller om mål for samfundet. Det handler om, hvad folkeskolen skal give det enkelte menneske. Altså give dem livsduelighed, færdighed og kundskab«, siger Jacob Mark.

Folkeskolens formål handler ikke om ting,

man skal lære, eller om mål for samfundet

Han bakkes op af den modsatte fløj i Folketinget, hvorfra Dansk Folkepartis folkeskoleordfører, Alex Ahrendtsen, heller ikke ser grund til at ændre på formålsparagraffen.

»Den er, som den skal være«, siger han og tilføjer:

»Hvis vi først begynder at rode rundt i den, kommer alle de røde partier med deres underlige forslag om det ene og det andet, og det ender bare i et stort slagsmål. Så den ligger fuldstændig fast, og der er ingen grund til at ændre det«.

Problemer med balancen

Alex Ahrendtsen er dog helt enig i den skævvridning, som KL påpeger.

»Problemet med folkeskolen er balancen mellem det boglige og det praktiske, men det forsøger vi at genoprette, så vi giver de praktiske færdigheder status«, siger han.

SF fik tidligere på ugen Dansk Folkepartis opbakning til et forslag om at indføre en praktisk udgave af folkeskolens obligatoriske projektopgave i 9. klasse.

Ahrendtsen peger også på, at regeringen og Dansk Folkeparti allerede i foråret indgik en aftale, der indebærer, at uddannelsesparathedsvurderingen i 8. klasse udvides til også at omfatte elevens praktiske kompetencer. I forvejen tager vurderingen højde for, om en elev fagligt, personligt og socialt er forberedt på at begynde på og gennemføre en ungdomsuddannelse.

Den aftale mener også Venstres ordfører på området, Anni Matthiesen, vil få betydning.

»Om det så skal have de store konsekvenser, som KL lægger op til, at man også ændrer på selve formålsparagraffen, det vil jeg ikke lægge mig fast på. Jeg synes ikke, at det kræver, at man ændrer paragraffen, men jeg vil heller ikke sige, at jeg ikke vil være med til det«, siger hun.

Ikke umiddelbart en løsning

I Socialdemokratiet mener undervisningsordfører Annette Lind, at KL’s forslag er »en diskussion værd«. Men hun er heller ikke sikker på, at formålsparagraffen er det rette værktøj.

»Det er ikke umiddelbart det, der skal være løsningen. Men vi skal finde ud af, hvordan vi får det praktisk-musiske mere ind i folkeskolen. Om det så skal føre til, at der skal laves en ændring i formålsparagraffen, det må vi kigge på«, siger hun.

Tror du, det vil ændre noget i praksis, hvis politikerne ændrer på formålsparagraffen?

»Jeg tror, først og fremmest det ændrer noget, hvis vi laver rammerne om for, hvordan de praktisk-musiske fag skal involveres i folkeskolen«.

I dag er fag som håndværk og design, musik, madkundskab og billedkunst ikke fast på skemaet i udskolingen, hvor de dog kan være valgfag.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) afviste i gårsdagens avis, at der er ændringer i paragraffen på vej.

»At ændre den er en meget grundlæggende ændring, som jeg ikke mener, at der er behov for lige nu«, sagde hun

Artiklen har været bragt i Politiken 06.08.2017

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden