Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jacob Ehrbahn
Foto: Jacob Ehrbahn

»Gode intentioner og skåltaler« har ikke været nok. Der skal mere til, for at eleverne får mere kreativ og praktisk undervisning, siger Anna Mee Allerslev.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Anna Mee Allerslev: »Vi er nødt til at lave en markant ændring«

Det er ikke alle skoler, der lever op til skolereformens intentioner, vedkender Anna Mee Allerslev på vegne af kommunerne. I nogle klasseværelser er der helt styr på kreativitet og praktisk læring, mens det står mere sløvt til i andre. Der er brug for en »markant ændring« nu.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Planteprojekter, savsmuld, artikler til skolebladet og ansøgninger til erhvervspraktik.

Det er eksempler på noget af det, folkeskolens elever skal fyldes med i undervisningen i dag. Det er i hvert fald intentionen. Med folkeskolereformen blev det i 2014 indført, at undervisningen skal være mere kreativ og praktisk orienteret, men det er langtfra alle børn, der har skoledagene spækket med kreative indslag.

I nogle kommuner og på nogle skoler går det godt, mens andre halter bagefter, indrømmer Kommunernes Landsforening (KL) selv.

Alternativet var jo – som man jo på et tidspunkt prædikede – at sætte sig tilbage og sige, at nu skulle der ro

»Vi kan se, at rigtig mange kommuner arbejder stenhårdt med åben skole og faglig fordybelse og derigennem har motiveret eleverne og fået deres kompetencer frem inden for andre fag end de klassiske. Men vi kan også se, at der er nogle kommuner, der ikke er i mål endnu«, siger Anna Mee Allerslev (R), formand for KL’s Børne- og Kulturudvalg samt integrations- og beskæftigelsesborgmester i Københavns Kommune.

Det er vigtigt, at kreativ og praktisk læring kommer på linje med den klassisk teoretiske, siger hun. For der er både brug for håndværkere og akademikere, og det skal folkeskolen afspejle og inspirere til.

Hun foreslår derfor, at selve grundlaget for folkeskolen skal nytænkes. Det praktiske, kreative og digitale skal tydeliggøres yderligere i det, der hedder folkeskolens formålsparagraf. Som navnet antyder, er det den paragraf, der udstikker formålet med folkeskolen og linjen for, hvad landets børn skal lære.

Paragraffen er ikke blevet ændret siden 2006, og før ændringer af paragraffen tages der normalt meget lange tilløb. Men nu er det på tide at give den »et eftersyn«, mener Anna Mee Allerslev.

Hvorfor skal der skrives kreativitet, praktisk læring og samarbejde med virksomheder ind i paragraffen i stedet for bare at sørge for, at det sker ude på skolerne?

»Fordi formålsparagraffen er rammesættende for folkeskolen, og fordi den især på det her område er ekstremt vigtig for den virkelighed, eleverne lever i«.

Hønen og ægget

Men hvorfor er det nødvendigt at skrive det i loven, når det allerede er en del af reformen?

»Fordi vi desværre er kommet i en situation, hvor der inden for de sidste 10-15 år er mindre og mindre ligeværd og mindre og mindre prestige i de praktiske og kreative fag og uddannelser efter folkeskolen, så vi er nødt til at lave en markant ændring. Vi kan jo se, at på trods af gode intentioner og skåltaler og på trods af en ny reform, hvor det står centralt med kreative og praktiske fag, så skete der ikke noget med optaget på ungdomsuddannelserne ... Det er jo en konstatering af, at vi jo ikke lykkes med at få flere til at tage en erhvervsuddannelse og ikke lykkes med at få ligeværd og prestige ind«.

Har kommunerne været gode nok til at få praktisk og kreativ læring ind i skolernes undervisning siden reformen?

»Vi er i hvert fald ikke i mål endnu. Vi tror, at der skal ske en markant ændring. Og folkeskolens formålsparagraf er den mest markante ændring, man kan lave, hvis man skal have prestige og ligeværd ind i de andre fag«.

Nogle vil mene, at den mest markante ændring vil være at gøre noget i virkeligheden i stedet. For eksempel sørge for gode sløjdlokaler på skolerne eller sørge for, at lærerne har kompetencer og tid til at lave kreativ og praktisk undervisning. Hvad tænker du om det?

»Vi mener, at det er hønen og ægget. Vi kan jo se, hvor stor en betydning folkeskolens formålsparagraf har haft indtil nu, så selvfølgelig gør det en forskel. Men jeg er da enig i, at det er virkeligheden, det handler om, men virkeligheden er bare styret af folkeskolens formålsparagraf«.

Drop snak om lærernes tid

Danmarks Lærerforening påpeger, at nogle lærere i forvejen har svært ved at nå at forberede sig ordentligt til timerne, og at det tager markant længere tid at forberede for eksempel et planteprojekt end at slå op på næste side i en lærebog, som Anders Bondo formulerer det. Har I et bud på, hvordan lærerne skal få bedre tid til at tænke det praktiske og kreative ind i undervisningen?

»Vi ser ikke, at folkeskolens formålsparagraf har noget at gøre med arbejdstidsreglerne. Det er en fair fagforeningskamp at bruge det som et argument for at få ændret arbejdstidsreglerne, men for os handler det om den faglige del og ikke arbejdstidsreglerne«.

Men det er vel relevant at finde ud af, hvordan lærerne kan få tid til at gøre undervisningen mere kreativ, praktisk og digital i stedet for bare at ændre en paragraf?

»Det skal de jo allerede i dag. Med den nye skole er det jo netop målet, at undervisningen skal blive mere kreativ, mere varierende og også mere digital«.

Nogle gange kan ro, synes jeg, blive misforstået eller misbrugt til, at vi så politisk hverken kan eller skal gøre mere

Synes du, at det er lykkedes?

»Det er det i mange kommuner. Der er også nogle, der stadig er bagefter, og det er derfor, vi gerne vil have et yderligere skub på den udvikling«.

Hvis formålsparagraffen ender med at blive ændret, hvordan skal det så føres ud i virkeligheden?

»Det vil være forskelligt fra skole til skole. Folkeskolens formålsparagraf er en ramme, og selvfølgelig vil det få en betydning og effekt i virkeligheden, hvis der står direkte, at fremtidens arbejdspladser skal med, og at vi skal have praktisk og kreativ uddannelse. Hvordan det konkret vil blive udrullet, er jo det, som man skal have frihed til at gøre i kommunerne og på skolerne. Nogle steder vil man måske opnormere deciderede fag inden for rammen, andre steder vil man lade det gå på tværs af fagene. Det er vigtigt, at der er plads til forskellighed«.

Du siger selv, at ikke alle kommuner har været gode nok til at få praksis og kreativitet ind i undervisningen. Hvordan vil I sikre, at en eventuel ændring af formålsparagraffen ikke bare bliver en lovændring, men også får betydning i praksis?

»Jamen, den enkelte skole refererer jo til folkeskolens formålsparagraf, og derfor vil det have en direkte afsmittende effekt på skolerne. Det er den ene ting. Den anden ting er, at uddannelsesinstitutionerne, der uddanner fremtidens lærere, og efteruddannelserne, der efteruddanner nutidens lærere, også er påvirket af den. Vi er helt overbeviste om, at det vil have en direkte afsmittende effekt«.

Hvad blev der af ro om folkeskolen?

Hvorfor ændrede man så ikke formålsparagraffen, da man lavede reformen?

»Det er et godt spørgsmål. Jeg ved det ikke. Men vi har bare taget en diskussion om, at hvis man skulle ændre noget radikalt og ikke bare læne sig tilbage og lade tiden gå, så er vores bedste bud altså folkeskolens formålsparagraf«.

»Alternativet var jo – som man jo på et tidspunkt prædikede – at sætte sig tilbage og sige, at nu skulle der ro, og nu skulle vi ikke røre noget som helst ved folkeskolen de næste mange år. Men det er der, vi fortolker ro som ro til at implementere. Ro til at implementere betyder jo også, at man skal ændre for at kunne implementere formålet med reformen«.

KL var selv ude at sige, at nu skulle der ro om skolen. River det her forslag ikke op i ønsket om ro?

»Jeg synes bare, at der er forskel. Nogle gange kan ro, synes jeg, blive misforstået eller misbrugt til, at vi så politisk hverken kan eller skal gøre mere. Men jeg mener jo, at det er vores både ret og pligt at sørge for, at vores folkeskoler hele tiden har de bedst mulige forudsætninger for at gøre det godt«.

Men en ændring af selve grundlaget for folkeskolen skaber ikke uro?

»Nej, for i vores optik ligger det her i forlængelse af det, man ønskede med folkeskolereformen«.

»Det her er bare en yderligere understregning«.

Artiklen har været bragt i Politiken 05.08.17.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden