»Offentlig støtte kommer fra skatteyderne. Det betyder, at alle danske borgere giver penge til skoler, som kan være en trussel for det danske samfund,« siger Faisal Al Mutar, der er vokset op i Irak og i 2013 fik asyl i USA. Onsdag talte han på Sorø-mødet.
Foto: Frederik Klavsen

»Offentlig støtte kommer fra skatteyderne. Det betyder, at alle danske borgere giver penge til skoler, som kan være en trussel for det danske samfund,« siger Faisal Al Mutar, der er vokset op i Irak og i 2013 fik asyl i USA. Onsdag talte han på Sorø-mødet.

Nyheder

»Hvis vi ikke ændrer uddannelsessystemet, får vi en generation af ekstremister«

Skolen spiller en helt central rolle, hvis man vil udbrede demokratiske værdier til nye borgere. Det mener menneskerettighedsforkæmperen Faisal Al Mutar, som onsdag besøgte årets Sorø-møde.

Nyheder

Faisal Al Mutar er vokset op i to verdener.

I hans hjem i Bagdad var der plads til at udfordre Saddam Husseins verdenssyn. Det var der ikke i skolen.

»Jeg voksede op i en familie, hvor min far præsenterede mig for Koranen, Bibelen, Toraen, Thomas Jefferson og Sokrates og opfordrede mig til at danne mine egne meninger. Samtidig voksede jeg op i et skolesystem, hvor vi konstant hørte om jødiske konspirationer og lærte, at arabere var en slags ledere af den muslimske verden,« fortæller Faisal Al Mutar til Politiken Skoleliv.

Han er menneskerettighedsforkæmper og grundlægger af Global Secular Humanist Movement. Han bor i dag i USA, men onsdag besøgte han Sorø-mødet, som i år har fokus på dannelse.

Det var dog ikke alle Faisal Al Mutars klassekammerater, som var klædt på til at forholde sig kritisk til skolens indoktrinering.

»Der er lille sandsynlighed for, at dem, der voksede op med forældre, som havde de samme værdier som Saddam Hussein, endte som forsvarere af menneskerettighederne. Det er mere sandsynligt, at de endte med at blive vildledt eller som ekstremister,« siger Faisal Al Mutar, som ikke mener, man kan tage uddannelsessystemets rolle i integrationen alvorligt nok:

»Hvis vi ikke ændrer uddannelsessystemet, får vi en generation af ekstremister.«

Træffe dårlige beslutninger

At uddannelse er helt centralt for demokratiet, har Faisal Al Mutar bl.a. lært af sine egne erfaringer fra Irak.

»Efter den amerikanske invasion af Irak blev demokrati defineret som det at afholde valg,« siger han.

Men det er en alt for snæver måde at se på demokrati, mener han.

»Hvis vi ikke sikrer os, at folk er informerede og uddannede nok, så kommer de til at træffe dårlige beslutninger. Det, at folk går til stemmeurnerne, er ikke nødvendigvis udtryk for demokrati. Uddannelse er essentielt for et liberalt demokrati.«

Derfor mener Faisal Al Mutar også, at det er helt afgørende, at man tager den offentlige støtte fra skoler, som ikke lever op til demokratiske værdier.

»Offentlig støtte kommer fra skatteyderne. Det betyder, at alle danske borgere giver penge til skoler, som kan være en trussel for det danske samfund,« siger han og understreger, at der er mange muslimske skoler, som efterlever værdierne ifht. menneskerettigheder og demokrati og har ret til at modtage offentlig støtte.

Hvem er fjenden?

Men hvordan vurderer man, om en skole lever op til demokratiske principper? For det første må man konkretisere, hvad man mener med demokratiske værdier.

»Der er mange forskellige holdninger til, hvad demokrati er, og der er endda mennesker, som synes, at demokrati er en dårlig idé og er gode til at argumentere for det. Vi er nødt til at starte med at definere, hvad vi står for. Ellers ved vi ikke, hvem vi står overfor, hvem fjenden er, og hvem vores allierede er.«

Personligt mener Faisal Al Mutar, at man bør bruge de universelle menneskerettigheder som rettesnor. Hvis en skole eksempelvis videregiver værdier, som går imod ligeret for kvinder eller LGBT-rettigheder, skal de ikke have offentlig støtte, forklarer han.

Han mener, det kan være farligt at definere demokrati ud fra eksempelvis danske værdier, fordi risikoen for at ekskludere minoritetsgrupper bliver for stor.

»Værdierne i ældre nationer som Danmark, Tyskland og Norge hviler meget på landenes historie, og historien er som regel knyttet til en etnisk gruppe,« siger han og forklarer, at det er anderledes i USA, hvor Faisal Al Mutar selv bor i dag. Det skyldes, at USA er en yngre nation, som har bundet sin forfatning op på de universelle menneskerettigheder.

»Det amerikanske system er bedre, når det kommer til integration, fordi de har en bredere definition af, hvad amerikanske værdier er. En irakisk migrant som mig kan blive amerikaner, men kan jeg blive dansk? Hvis de danske værdier blev lidt bredere, tror jeg, der ville være større chance for, at minoriteter blev en del af samfundet.«

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Forsiden