Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Under halvdelen af pædagogerne vurderer, at børnene får 45 minutters daglig bevægelse i skolen, viser ny undersøgelse.
Foto: Lars Just/Polfoto

Under halvdelen af pædagogerne vurderer, at børnene får 45 minutters daglig bevægelse i skolen, viser ny undersøgelse.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Pædagoger: Bevægelse i folkeskolen står stille

Tre år efter skolereformen står det stadig sløjt til med bevægelse i folkeskolen, viser en ny undersøgelse.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Et af de helt centrale elementer i skolereformen er, at børnene i snit skal have 45 minutters bevægelse hver dag. Men tre år efter at reformen er trådt i kraft, ser det mål endnu ikke ud til at være opfyldt.

Under halvdelen af pædagogerne - 44 procent - er helt eller delvis enige i, at børnene får 45 minutters daglig bevægelse i skoletiden.

Det viser en undersøgelse fra BUPL, som 5.486 pædagoger fra hele landet har deltaget i.

Og det er stort set samme billede, som da BUPL i 2016 gennemførte en tilsvarende undersøgelse. Dengang vurderede 47 procent af pædagogerne, at børnene fik de tre kvarters bevægelse om dagen.

»Det er et tilbageskridt, når det viser sig, at bevægelsen står helt stille. Det viser med al tydelighed, hvor presset folkeskolen er,« siger Elisa Bergmann, formand for BUPL.

Hun kalder den manglende fremgang »dybt bekymrende«.

»Det er virkelig vigtigt for børn, at de ikke kun skal sidde stille på en stol, og at læringen ikke kun foregår via iPad’en eller blyanten, men at kroppen også er involveret.«

»Alt for lidt bevægelse«

Hos Danske Skoleelever deler formand Jakob Bonde Nielsen »bestemt« pædagogernes opfattelse af, at det halter med bevægelsen i folkeskolen.

»Vi hører fra mange af landets elever, som mener, at der er alt for lidt bevægelse,« siger han og peger på, at det især står skidt til i udskolingen.

Anderledes klar er meldingen fra skolelederne. Hvis pædagogerne oplever, at børnene får for lidt motion, må de selv yde en indsats, lyder det fra skoleledernes formand, Claus Hjortdal.

»Det undrer mig lidt, at medlemmerne af BUPL ikke vælger at gøre noget ved det. Hvis der er enighed om, at børnene får for lidt motion, kunne de jo tage børnene med ud og få motioneret. Det tror jeg ikke, at hverken børnene eller skoleledelsen ville være modstandere af,« siger han og fastslår at »det ikke er noget stort problem at løse«.

»Det bliver for nemt, at det er skolelederen, der har ansvaret for det hele. Der må vi altså snart til at sige, at det er op til medarbejderne at tage ansvar, hvis de oplever, at børnene får for lidt bevægelse,« siger Claus Hjortdal.

Riisager: Skolelederens ansvar

Men det er undervisningsminister Merete Riisager (LA) lodret uenig i. Det er skolelederens ansvar, fastslår ministeren.

»Det er skolelederens ansvar at få det planlagt. Det er umuligt for den enkelte pædagog eller lærer at gennemskue, hvad de andre laver i de andre timer. Det er kun skolelederen, der har det overblik, og derfor er det skolelederen, der skal sætte sig ned og finde ud af, hvem der gør hvad.«

På et samråd i Undervisningsudvalget i april erkendte Merete Riisager, at der er lang vej til de 45 minutters daglige bevægelse.

Her henviste hun til tal fra skolereformens såkaldte følgeforskning, som viste, at 40 procent af eleverne er aktive i mindre end 15 minutter om dagen.

28 procent - godt hver fjerde elev - er fysisk aktiv i 45 minutter eller mere dagligt. Og der er fortsat lang vej, lyder det fra ministeren, som derfor i det kommende efterår vil have fokus på, hvordan skolerne kan hjælpes til at komme videre med bevægelsen.

Fremgang at spore

BUPL-undersøgelsen viser dog også, at det går fremad på andre parametre. F.eks. mener 69 procent af pædagogerne, at de har fået et godt samarbejde med deres lærerkolleger.

»Jeg kan se, at der er nogle elementer, som har det bedre. Pædagoger og lærere arbejder bedre sammen nu. Men det kniber med at finde tiden til at samarbejde om undervisningen. Og rigtig mange steder arbejder man stadigvæk parallelt frem for at samarbejde,« fastslår Elisa Bergmann.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden