Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
I 2008 blev Østre Skole lagt sammen med to andre skoler under Rønneskolen. Efter sommerferien lukke Østre Skole, og  Rønneskolens to andre afdelinger bliver igen selvstændige.
Foto: MICHAEL MOTTLAU

I 2008 blev Østre Skole lagt sammen med to andre skoler under Rønneskolen. Efter sommerferien lukke Østre Skole, og Rønneskolens to andre afdelinger bliver igen selvstændige.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fik du læst: Kommuner dropper distriktsskoler

Mens mange kommuner lægger skoler sammen, går andre den modsatte vej. I Gribskov fortryder børneudvalgets formand, at distriktsskolerne blev indført, mens faldende børnetal er årsag til, at Bornholm ikke længere vil have skoler med fælles ledelse.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvis man kan tale om en trend inden for skolestruktur, må skolesammenlægninger være en af de helt store trends i disse år. Rundt om i landet bliver små skoler i stor stil lagt sammen til såkaldte distriktsskoler med fælles ledelse.

Et af hovedargumenterne har været at spare penge. Men der er også enkelte kommuner, som bryder med trenden og går i den stik modsatte retning.

En af de kommuner er Gribskov Kommune i Nordsjælland, hvor Nordstjerneskolens to afdelinger bliver selvstændige efter sommerferien. På skolens afdeling i Helsinge går der lige nu omkring 715 elever, mens der går ca. 150 i Ramløse.

»I Ramløse føler man sig rigtig klemt af den her skolestruktur,« siger børneudvalgets formand i Gribskov, Trine Egetved-Sørensen (K).

Der har været et stort frafald af elever på skolen Ramløse, fortæller hun.

»Hvis det fortsatte, ville Ramløse lukke. Derfor laver vi et pilotprojekt med selvstændig ledelse og selvstændig skolebestyrelse, hvor vi giver maksimal frihed - alle de frihedsgrader, man overhovedet kan få.«

To meget forskellige byer

Det er seks år siden, at Gribskov Kommunes ni skoler blev omdannet til fem distrikter. Men det er indtil videre kun Nordstjerneskolens to matrikler, som går tilbage til at være to selvstændige skoler.

»Nogle steder har det fungeret bedre end andre. Vi så tydeligt i Ramløse, at tilfredsheden faldt ekstremt meget, hvor den på de andre skoler lå mere stabilt,« siger Trine Egetved-Sørensen.

Selv om der kun er ca. fem kilometer imellem Ramløse og Helsinge, er det to meget forskellige byer.

»Ramløse er et lille bitte stærkt lokalsamfund med en speciel ånd, hvor Helsinge er en af de største byer i kommunen.«

Når ledelsen bliver så fjern, har man ikke føling med, hvad der foregår i hverdagen, du kan ikke lave de småjusteringer, der er behov for

Forældrene i Ramløse har blandt andet været utilfredse med Nordstjerneskolens rullende skolestart.

»De føler, at deres ønsker er blevet kvalt, fordi det ikke var det, man ønskede i Helsinge.«

Skulle aldrig have været indført

Men selvom distriktsmodellen har fungeret bedre på byens andre skoler, er Trine Egetved-Sørensen ikke tilhænger af den.

»Jeg tror på en nærværende og tydelig ledelse med beslutningskompetence meget tæt på slutbrugeren. Når ledelsen bliver så fjern, har man ikke føling med, hvad der foregår i hverdagen, du kan ikke lave de småjusteringer, der er behov for. Det er meget nemmere, når man sidder derude lokalt og hører ting på vandrørene,« siger Trine Egetved-Sørensen, som ikke selv sad i byrådet, da modellen blev indført.

»Jeg ville ønske, at man aldrig havde lavet den her struktur i første omgang. Der var massiv modstand blandt forældrene, og det skulle man have lyttet til.«

Hun mener, at distriktsmodellen tilfører et unødvendigt ekstra ledelseslag.

»Du kommer bare mellemled og mellemled på, og som forælder bliver man jo sindssyg af at spørge en, som spørger en anden, som spørger en tredje. Det kan godt være, at de lidt større skoler med tre spor er nødt til at have afdelingsleder, men der skal ikke være så lang beslutningsvej.«

Hvis der er så mange grunde til at gå væk fra distriktsmodellen, hvorfor gør I så ikke alle skoler i kommunen selvstændige. Er det fordi, der ikke er flertal for det?

»Jeg tror da nok, at jeg kunne skaffe flertal for det. Men det er for at give noget ro. Det er min grundholdning, at det er bedst med lokal ledelse, men jeg laver altså ikke skolestruktur om hele tiden for sjov. Men hvis der kommer nogen, som massivt gerne vil noget andet, så bakker vi op om det.«

Stordriftsfordele?

Det var med en forventning om at spare penge pga. stordriftsfordele, at Gribskov Kommune indførte modellen for ca. fem år siden. Kommunen har ikke lavet beregninger på, om strukturomlægningen har medført de forventede besparelser, men det er ikke Trine Egetved-Sørensen oplevelse.

»Man havde lavet nogle udregninger, der viste, at man simpelthen kunne spare så mange penge, men der er ikke rigtig nogen af os, der kan se, hvor de penge er sparret.«

Ifølge kommunens beregninger kommer det til at koste ca. 180.000 kroner ekstra om året at gøre Ramløse selvstændig igen. Det dækker over udgifter til en ekstra tillidsmand og en afdelingsleder, som bliver skoleleder.

»Det er virkelig småpenge. Det er ikke mange børn, der skal lade være at vælge skolen fra, før de penge er tjent hjem igen.«

Med din erfaringer fra Gribskov, hvad er dit råd til de kommuner, som efter sommerferien overgår til distriktsmodellen?

»Man skal have nogle enormt stærke afdelingsledere, som er meget tydelige, og som koncentrerer sig rigtig meget om den skole, de er afdelingsleder for. Og så er det vigtigt, at den øverste leder kommer rundt og har fokus på alle sine afdelinger,« siger Trine Egetved-Sørensen.

Bornholms farvel til distriktsmodellen

På Bornholm har bevægelsen væk fra distriktsmodellen været i gang i to år. Den bliver afsluttet, når Rønneskolens tre afdelinger bliver til to selvstændige skoler efter sommerferien.

Vi ville godt have ejerskab i vores skoler, og vi spurgte os selv, hvordan vi kunne det, når vi ikke havde mange folkeskoler tilbage

Det var som modsvar til, at flere af øens små afdelinger var lukningstruede som følge af faldende børnetal, at Bornholm i 2008 indførte en distriktsmodel bestående af fire hovedskoler med 12 underafdelinger.

Ifølge Margrethe Kjellberg (S), som er formand for Børne- og Skoleudvalget i Bornholms Regionskommune, har distriktsskolerne »tjent det bornholmske samfund« i den overgangsfase, hvor børnetallene begyndte at falde.

»Den store fordel var, at man beholdt nogle små skoler i længere tid, end man ellers ville have kunnet,« siger hun og forklarer, at det f.eks. ville have været svært at have fagdækning på de helt små afdelinger, hvis det ikke havde været for distriktsmodellen, hvor én lærer eksempelvis kan arbejde på to matrikler.

Lavt børnetal

Men det lave børnetal stagnerede, og ifølge prognoserne skal bornholmerne ikke regne med, at det vil stige igen de kommende år. Derfor gav det ifølge Margrethe Kjellberg ikke længere mening at holde liv i de små afdelinger.

»Det var ikke en langtidsholdbar løsning. Vi havde f.eks. en afdeling, hvor vi var helt nede på 93 børn. Man sad med 10-11 børn i klasserne, og det var rigtig dyrt. Vi udsultede vores folkeskolemodel,« siger Margrethe Kjellberg og forklarer, at der ikke var råd til andre investeringer i eksempelvis bygninger og materialer.

Derfor besluttede man at lukke de helt små afdelinger og give de seks skoler, der var tilbage, selvstændig ledelse.

»Vi ville godt have ejerskab i vores skoler, og vi spurgte os selv, hvordan vi kunne det, når vi ikke havde mange folkeskoler tilbage,« siger Margrethe Kjellberg.

En stor del af de bornholmske børn går på privat- og friskoler, som der findes syv af på øen. Det har også påvirket beslutningen om at gå tilbage til selvstændige skoler med selvstændige ledelser og skolebestyrelser:

»Det er klart, at det har været en del af vores overvejelser. Det er vigtigt for sammenhængskraften at have en stærk folkeskole, hvilket vi tror, at selvstændige skoler kan medvirke til,« siger Margrethe Kjellberg.

Hun har ikke noget principielt imod distriktsskolerne. Derfor mener hun heller ikke, at de kommuner, som nu går over til distriktsmodellen, nødvendigvis går ned ad en forkert vej.

»Det kommer an på de forudsætninger, de har. Hvis de kan bruge modellen til at opretholde de små skoler, kan jeg godt forstå det,« siger hun.

(Artiklen blev første gang bragt 15/6 - 2017)

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden