Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

»Kampsport er en meget kropslig måde at lære demokrati«

Under Lærermødet på Ryslinge Højskole gik en gruppe lærere bogstaveligt talt til kamp for dannelse. Ifølge højskolelærer Martin Lykkegaard har kampsport en hel del mere med Grundtvig at gøre, end man lige skulle tro.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En flok lærere står langs væggene i Ryslinge Højskolens sportshal og kigger lettere skeptisk på de måtter, der er rullet ud på gulvet.

De er til Lærermødet, hvor dannelse i denne uge er til debat. Det foregår primært siddende i højskolens foredragssal, men på dette dannelsesværksted har Martin Lykkegaard bedt de 14 deltagere om at møde op i praktisk tøj.

Martin Lykkegaard er ekstern lektor på Syddansk Universitets idrætsuddannelse, og til daglig underviser han bl.a. i kampsport på Gerlev Idrætshøjskole. Men hvis han kommer til et selskab, hvor han ikke kender folk, siger han bare, at han er højskolelærer.

»Hvis jeg siger, jeg dyrker kampsport, står fordommene i kø,« forklarer han.

Og det er en skam, mener Martin Lykkegaard. Der kan nemlig komme mindst lige så meget dannelse ud af kampsport, som der kan af de akademiske diskussioner ovre i foredragssalen.

Martin Lykkegaard mener ligefrem, at der er er grundtvigsk dannelsespotentiale i kampen:

»Grundtvig var ikke specielt optaget af idræt,« erkender han. »Men han var optaget af kamp og ønskede, at man mødtes og diskuterede,« siger han og henviser til, at professor i pædagogik Ove Korsgaard har skrevet bogen Kredsgang med undertitlen »Grundtvig som bokser«.

Martin Lykkegaard er højskolelærer på gerlev Idrætshøjskole, hvor han bl.a. underviser i kampsport.
Foto: Gerlev Idrætshøjskole

Martin Lykkegaard er højskolelærer på gerlev Idrætshøjskole, hvor han bl.a. underviser i kampsport.

»I en kamp vil begge parter gerne vinde. Det er en konflikt, for det kan ikke lade sig gøre. Men det, der kendetegner et demokratiet, er, at vi løser konflikter på en civiliseret måde. Det lærer man i kampen. Der er demokratisk dannelse i at bruge kroppen.«

Kampsport og idræt i det hele taget har også dannelsespotentiale i forhold til at lære eleverne ikke at give op og lære sig selv at kende, mener han:

»Man mærker, hvem man er, i dialog med andre. Det at lege er et godt sted at gå hen for at lære sine egne følelser at kende,« siger Martin Lykkegaard.

Han taler roligt nordjysk og ser nærmest ud, som om han er er født i en bredstående stilling med god jordforbindelse.

Kropskontakt

Og han lægger også blidt ud på dagens værksted: Deltagerne skal massere hinanden. De begynder at småsnakke og fnise.

Dernæst skal de gå rundt i takt til Trentemøller. Når Martin Lykkegaard stopper musikken, skal de to-og-to presse læggen samme og vippe med hofterne i takt til musikken. Dernæst er det hoften og bagdelen, de skal presse sammen.

»Jeg kan godt se, at det her ville give problemer i 7. klasse,« siger en.

Efter opvarmningen forklarer Martin Lykkegaard, at kropskontakt er »afgørende« for, at man får et naturligt forhold til sin krop og fysisk kontakt med andre mennesker.

»Vi bruger meget af vores tid med syns- og høresanserne. Men det med at føle og røre fylder mindre. Det er vigtigt, at vi ikke bliver så civiliserede, at vi kan klare alt med ord og billeder,« siger han og guider deltagerne videre til de næste øvelser, hvor der bliver skruet lidt op for konkurrenceelementet:

Bl.a. introducerer han øvelsen ’pladespilleren’, hvor de skal lægge sig oven på hinanden og dreje rundt uden at røre gulvet, og ’broen, der styrter sammen’, hvor man skal kravle under sin makker uden at vide, hvornår han lægger sig ned over en.

»Lad for Guds skyld børn opleve risikofyldte situationer. Tingene skal ikke være så sikret som muligt, men så sikret som nødvendigt. Man skal lade børn kravle, kæmpe og løbe hurtigt. Når man kommer i mål, så giver det en succesoplevelse,« siger Martin Lykkeberg og tilføjer:

»En leg, som den her, lærer også børnene at drage omsorg for hinanden.«

Lidt mere kamp

»Jeg vil gerne introducere lidt mere kamp. Indtil videre har det mest været leg. Nu skal vi lave nogle øvelser, hvor målet for begge er at vinde,« siger Martin Lykkegaard og forklarer, at deltagerne skal stå over for hinanden, ikke må flytte deres fødder og skal prøve at klappe hinanden ud af balance.

Nogle har sværere end andre ved at få sig til at skubbe hårdt til den anden. To kvindelige lærerstuderende står og puffer til hinanden med en ironisk distance uden at lægge kræfter i. Men det er vigtigt at forstå, at kvalificeret kamp er en forudsætning for at blive bedre, forklarer Martin Lykkegaard.

»I Danmark fokuserer vi på, at der er en vinder og en taber. På japansk snakker man om at give og tage. Alle kampfolk ved, at kvalificeret sparring er det bedste. Ligesom Grundtvig taler om ligeværdig dialog og om at afprøve sine synspunkter sammen med andre. Det burde skolen handle mere om,« siger han.

En af de to lærerstuderende forklarer, at hun har svært ved at finde konkurrencementaliteten og tage kampen seriøst.

Det billede kender Martin Lykkegaard godt:

»Jeg har set mange kampsportspiger, som ikke rigtigt vil gå ind i kampen, fordi de er opsat på at bevare den gode relation. De vil gerne være veninder. De tror, de to ting er en modsætning,« siger han og understreger, at han »generaliserer helt vildt«, og at piger sagtens kan være »de fødte krigere«.

Han tror, at det generelle billede bl.a. skyldes, at piger opdrages til, at de ikke må kæmpe.

»De her lege er gode, fordi de kræver mod. Vi bør ikke bare sætte den frygtsomme pige i bås som frygtsom. Det skal vi udfordre,« siger han og understreger kursets pointe om, at kampsport er meget mere end en fritidsaktivitet ved at henvise til Per Schultz Jørgensen, som er cand.psych. og tidligere formand for Børnerådet.

»Jeg læste ham på seminariet i 90’erne, og han er still going strong. Han argumenterer for, at det er fornuftigt at arbejde med øvelser, hvor vi også tænker i karakterdannelse. Vi skal ikke nødvendigvis tænke karakterdannelse som noget endeligt.«

Mens pigerne altså generelt er lidt mere tilbageholdende, er det Martin Lykkegaards erfaring, at drengene ofte kan have sværere ved at deltage konstruktivt i kampen, fordi kampstrategi er forbundet med følelser som vrede og aggression.

Martin Lykkegaard mener, det er okay at være aggressiv, hvis man er det på en konstruktiv måde, hvor »man går frem mod sagen«.

Og her har lærerne en vigtig rolle, mener han.

»Mange ADHD-drenge bliver ekskluderet, fordi de leger og kæmper for voldsomt. Spørgsmålet er, om man skal man stoppe dem eller lære dem at tøjle legens regler. Jeg hælder til inklusionsvejen, hvor man giver dem redskaber til at tolke legens signaler, og det kan kampsport bruges til.«

Til kamp for situationsfornemmelsen

Det er blevet tid til den endelige kamp. Martin Lykkegaard hiver en sort sæk med isoleringsrør ind på gulvet.

»Det er sværd. Det kan alle se,« siger han og forklarer, at kampen også handler om dannelse i etik.

»Kæmper jeg for hårdt eller for blidt? Det handler om at balancere dyderne. Situationsfornemmelse er efter min mening den fineste dyd. Det er rigtigt vigtigt, at man bliver god til at læse og forstå andre mennesker. Kampsport er en meget kropslig måde at lære demokrati,« siger han.

Du kan få inspiration til Martin Lykkegaards kampsportsøvelser på hans hjemmeside.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden