Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Trods million-investering i skolegårde: De ældste elever sidder stadig stille

Syv skoler har investeret massivt i at peppe udearealerne op. Men de ældste elever sidder stadig stille. Det skyldes bl.a., at de må bruge mobiltelefoner, siger forsker.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det kniber med at få de især ældste elever til at bevæge sig i frikvarteret.

Derfor har skoler i syv af landets kommuner været med i projektet Drøn på Skolegården, hvor udearealerne er peppet gevaldigt op.

En af dem er Fjordskolen Byskoleafdeling i Nakskov, hvor den traditionelle asfaltskolegård for fire millioner kroner er omdannet med masser af aktivitetsmuligheder.

Men det har ikke fået de ældste elever til at bevæge sig mere i frikvarteret. Det skriver DR Sjælland.

»Dem synes jeg stadig, at vi er udfordrede med. I selve bevægelsesdelen er vi ikke lykkedes med at få vores overbygningselever til at være mere aktive i frikvartererne,« siger skoleleder Signe Lund Winther til DR.

Projektet bliver fulgt af forskningsenheden Active Living på Syddansk Universitet (SDU), og her oplever adjunkt Charlotte Pawlowski, at skolernes egne regler spænder ben for at få de store elever ud at røre sig i frikvartererne.

»Vi har oplevet på flere skoler, blandt andet i Nakskov, at der findes regler på skolerne, som gør det sværere for børnene at bruge de her nye rammer,« siger Charlotte Pawlowski til DR.

Det kan være tilladelse til at forlade skolen i frikvarteret og mulighed for at holde indefrikvarter, der spænder ben. Ligesom det, at man må bruge mobiltelefonen på mange skoler, har betydning for, hvorvidt eleverne bruger deres nye skolegård, forklarer Charlotte Pawlowski.

Signe Lund Winther mener også, at mobiltelefonen bærer en stor del af skylden for, at eleverne ikke bevæger sig i frikvarteret, og stod det til hende, skulle de ikke have lov til at bruge den. Men det er ikke hende, men skolebestyrelsen, der kan beslutte det, forklarer hun.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden