Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Hver fjerde elev i 8. klasse er stadig ikke uddannelses-parat

Siden 2015 er andelen af elever i 8. klasse, som ikke bliver vurderet klar til at tage en ungdomsuddannelse, steget.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Ikke uddannelsesparat«. Den vurdering får mere end hver fjerde elev i 8. klasse.

Det viser en ny opgørelse fra Undervisningsministeriet, som konkluderer, at 28 procent ikke er parat til at tage en ungdomsuddannelse efter folkeskolen.

Andelen er steget siden 2015 - sidste år var tallet 27 procent og året før 26 procent.

I kommuner som Hvidovre, Norddjurs og Lolland er det mere end 40 procent af eleverne i 8. klasse, der erklæres »ikke uddannelsesparat«, og som dermed ikke har de »faglige, sociale og personlige forudsætninger«, som det ifølge vurderingen kræves for at begynde på en ungdomsuddannelse.

»Det er alt for dårligt. Det bliver vi nødt til at kunne gøre bedre, for de udgør en alt for stor del af dem, vi sender videre fra folkeskolen - velvidende at de ikke er godt nok rustet,« siger Dorte Lange, næstformand i Danmarks Lærerforening.

Tal fra Undervisningsministeriet har tidligere vist, at omtrent en femtedel af landets unge hverken har afsluttet en ungdomsuddannelse eller er i job, syv år efter de har forladt folkeskolen.

Halvdelen rykker sig

Hos skolelederne anser formand Claus Hjortdal inklusionsopgaven for at være den, der spænder ben for, at de unge kan blive klar.

»Det er formentlig en konsekvens af, at man har lavet en større inklusionsindsats. Vi har fået flere over i det, man kalder almen undervisning, og færre i specialtilbud, så det slå igennem,« siger han.

Der er for mange, der er i risikogruppen, men man skal også huske på, at de ikke skal ud i uddannelse efter 8. klasse

I 2014 blev den såkaldte uddannelsesparathedsvurdering flyttet fra 9. klasse til midten af 8. klasse for tidligere at kunne målrette en indsats over for eleverne, og Claus Hjortdal hæfter sig ved, at mange formår at indhente en del i 9. klasse.

»Det er nok en øjenåbner for nogle børn og forældre,« siger han.

En ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), som er lavet i samarbejde med Undervisningsministeriet, viser da også, at knap halvdelen af alle dem, der er ikke-uddannelsesparate i 8. klasse, når at forbedre sig i løbet af 9. klasse og bliver her vurderet til at være klar.

Mange flere til næste år?

Når 28 procent ikke vurderes at være parate, skyldes det ifølge Ungdommens Uddannelsesvejledning, der bl.a. laver handleplaner med elever, forældre og skoler, at udskolingen ofte ikke motiverer de unge.

»De unge skal kunne identificere nogle mål, som er betydningsfulde for dem selv. Det er ikke nødvendigvis en motivation bare at blive bedre til dansk,« siger næstformand og centerleder i UU Lillebælt Anders Ladekarl.

Opgørelsen fra ministeriet viser samtidig, at næsten halvdelen - 48 procent - af eleverne i 8. klasse udelukkende overvejer at fortsætte i gymnasiet efter 9. eller 10. klasse.

Eleverne i 8. klasse skal have et gennemsnit på mindst 4 i standpunktskaraktererne for at blive vurderet uddannelsesparate til de tre-årige gymnasieuddannelser, men fra næste skoleår hæves grænsen til 5. Anders Ladekarl advarer mod, at det kan resultere i langt flere elever, som bliver erklæret ikke-uddannelsesparate til gymnasiet.

»Hvis de kommende elevers karakterer er på niveau med dem i år, kan vi se frem til en markant stigning. Det vil sige, at vi står med rigtig mange unge mennesker, der får at vide, at de ikke er uddannelsesparate.«

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) erkender, at 28 procent er en stor andel, men uddannelsesparathedsvurderingen er et »rigtig godt værktøj« til at fange de elever, som er i fare for ikke at blive klar, mener ministeren.

»Der er for mange, der er i risikogruppen, men man skal også huske på, at de ikke skal ud i uddannelse efter 8. klasse. Så der er mulighed for at få samlet dem op,« siger Merete Riisager.

Hun kalder det »brændende nødvendigt« at øge kravet til gymnasiet, og ministeren er ikke nervøs for, at der næste år vil være en endnu større gruppe af elever, som ikke bliver erklæret parate.

»Nej, det er sådan set meningen, at man skal hæve barren for dem, der skal på de gymnasiale uddannelser, fordi der kommer for mange unge mennesker ind på gymnasiet, som ikke kan klare niveauet,« siger Merete Riisager.

*Det er blevet præciseret, at det er ifht. de tre-årige gymnasieuddannelser, at eleverne i 8. klasse fra næste skoleår skal have et gennemsnit på mindst 5 i standpunktskaraktererne for at blive erklæret uddannelsesparat.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden