Dorte Østergren-Olsen og Leon Dalgas Jensen støder med jævne mellemrum på en holdning om, at målstyret undervisning forhindrer lærerne i at vælge, hvilket indhold eleverne skal igennem. Men sådan behøver det ikke være, mener de.
Foto: Miriam Dalsgaard

Dorte Østergren-Olsen og Leon Dalgas Jensen støder med jævne mellemrum på en holdning om, at målstyret undervisning forhindrer lærerne i at vælge, hvilket indhold eleverne skal igennem. Men sådan behøver det ikke være, mener de.

Nyheder

Forskere: Debatten om Fælles Mål er unuanceret

Fælles Mål er et godt arbejdsredskab, som gavner elevernes læring. Hvis de vel at mærke bruges rigtigt. Det mener to bogaktuelle forskere.

Nyheder

Kontrollerende. Meningsløse. Og uden fokus på elevernes dannelse.

Sådan bliver Fælles Mål ofte beskrevet i den offentlige debat. Men beskrivelsen stemmer ikke overens med virkeligheden.

Det mener Leon Dalgas Jensen og Dorte Østergren-Olsen fra professionshøjskolen UCC.

De to forskere er netop udkommet med bogen »Læringsmålorienteret didaktik og dannelse«, og der er snart ikke den folkeskole i hovedstadsområdet, de ikke har besøgt, siden Fælles Mål blev indført i 2014. Her har de oplevet, at de fleste lærere godt kan se meningen med Fælles Mål og målstyret undervisning.

»Det kan nogle gange lyde som om, at man enten kan arbejde med læringsmål, eller også kan man genere dannelse,« siger Dorte Østergren-Olsen.

»Vi har på et hav af skoler set lærerne arbejde dynamisk og kreativt med målstyret undervisning,« siger Leon Dalgas Jensen og tilføjer, at det er »en mindre gruppe, som ikke ser sådan på det«.

Det virker

Men hvorfor er de to forskere så begejstrede for Fælles Mål? Hvad er det, målstyret undervisning kan?

De kan først og fremmest give fagligt fokus og retning, forklarer Dorte Østergren-Olsen og tilføjer, at det hjælper elevernes læring, at de ved, hvorfor de gør det, de gør.

Og så kan målene give lærerne en stor faglig stolthed.

Leon Dalgas Jensen er lektor, ph.d. på Professionshøjskolen UCC.
Foto: Pressefoto

Leon Dalgas Jensen er lektor, ph.d. på Professionshøjskolen UCC.

»Lærerne kan se, at det virker, og at eleverne bliver glade, når de kan mestre noget nyt. Det har vi set maser af gange. Der er noget stærkt i den her didaktik,« siger Leon Dalgas Jensen.

Derfor mener forskerne, det er misforstået at tale om den målstyret undervisning som noget, der ikke har indhold og et formål.

»I den offentlige debat kan man se en sondring mellem at være målorienteret og formålsorienteret. Når vi er for målorienteret undervisning, så er vi klart også for, at det er formålsorienteret,« siger Dorte Østergren-Olsen.

Kan I forstå, at man som lærer kan opleve målene som indholdsløse og kontrollerende?

»Ja, og vi har også set eksempler på, at man kan komme ud i at tænke på den måde,« siger Leon Dalgas Jensen og tilføjer, at »det ofte skyldes, at det er fristende at formulere læringsmål, som let kan evalueres«.

»Risikoen er, at man overser de komplekse kompetencemål og bliver i de fragmenterede simple færdigheder, fordi de er mere målbare,« forklarer han og suppleres af Dorte Østergren-Olsen:

»Mål kan selvfølgelig også bare blive noget, som skal ind i en computer. Og så er de jo fuldstændigt ligegyldige.«

Hun nævner, at lærerne nogle steder har fået pålagt, at de skal stille mål, og at de efter f.eks. tre uger skal påvise elevernes fremgang.

»Der kan nogle lærere forfalde til at lave mål, som ikke er udfordrende nok, for at kunne påvise fremgang.«

En ting er målstyret undervisning, men hvorfor er det nødvendigt at lave målene nationale og fælles?

Dorte Østergren-Olsen er lektor i dansk på Videreuddannelsen, UCC.
Foto: Pressefoto

Dorte Østergren-Olsen er lektor i dansk på Videreuddannelsen, UCC.

»Det giver sammenhængskraft at have de samme mål i hele landet. Hvis vi først fik sådanne pejlemærker fra 9. klasse, kunne man bare gøre, hvad man vil undervejs,« siger Dorte Østergren-Olsen og tilføjer, at der »bare er andre, der løber med dagsordenen«, hvis man ikke har Fælles Mål.

»Så er det forlagene, der bestemmer, og så har vi bare læremiddelstyret undervisning.«

Hvorfor kan læreren ikke selv sætte mål? Det er lærere vel også uddannet til?

»Man kan som lærer godt blive opslugt af sin undervisning, så man mister blik på elevernes læring. Den her didaktik forsøger systematisk at rette opmærksomheden på, hvad dine elever skal lære, og hvordan du bedst understøtter det,« siger Leon Dalgas Jensen.

Et mål skal kunne nås på flere måder

De to forskere oplever, at debatten om Fælles Mål ofte kommer til at handle om, hvorvidt man kan styre elevernes læring.

»Men vi taler om læringsmålstyret undervisning. Vi har ikke nogen forestilling om, at man kan styre, hvad der sker inde i elevernes hoveder. Det er læring for dynamisk og kompleks til,« siger Leon Dalgas Jensen.

Han understreger, at læringsmål ikke står i vejen for andre faglige mål og ambitioner.

»Det vigtigt at se målene i sammenhæng med hele formålet med faget og skolen. Diskussionen bliver ofte reduceret til, at de eneste mål, skolen har, er dem, der står i Fælles Mål. Men lovgivningen lægger jo ikke noget sted op til, at man fokuserer snævert på Fælles Mål.«

En anden ting, som den målstyrede undervisning er blevet kritiseret for, er, at indholdet i undervisningen bliver reduceret til et middel til at nå læringsmål og er ligegyldig i sig selv. Men det mener de to forskere er misforstået.

»Det står der ikke noget som helst om i bekendtgørelsen,« siger Leon Dalgas Jensen.

»Det er meget få af målene, hvor mestringen, refleksionen og det undersøgende element ikke er med. Lærerne skal bare ikke omsætte dem alt for fragmentarisk eller blive statiske i deres tilgang,« siger Dorte Østergren-Olsen.

Så I mener ikke, at der i sig selv er noget i den måde, Fælles Mål er formuleret, som lægger op til at kontrollere og fokusere på præstationer?

»Nej, overhovedet ikke.«

Det er lærernes oversættelse af Fælles Mål, der afgør, om de bliver meningsfulde, mener forskerne.

»Fælles Mål er ret overordnede. Man kan omsætte dem til noget meget konkret og præstationsorienteret, hvor mening og dannelsesdimensionen kan komme ud af syne, men det behøver man ikke,« siger Dorte Østergren-Olsen og forklarer, at noget af det, der kendetegner et godt læringsmål, er, at det kan nås på flere måder.

»Et mål om at kunne stave ti ord korrekt kan kun nås på én måde. Derfor er det ikke et godt læringsmål. Det skal ikke bare være træning, hvor du kobler hjernen fra.«

Et eksempel på et godt læringsmål, som kan undersøges på mange måder, er: »Jeg kan undersøge synspunkter i debatten om aktiv dødshjælp.«

»Hvis vi understøtter eleverne i at finde argumenterne, afdække menneskesynet bag og måske endda selv tage begrundet stilling til, hvad de synes, så er det en konkretisering af læringsmål, men det er samtidig udfoldelse af dannelsesformålet,« siger Leon Dalgas Jensen.

Forskerne understreger, at skoleledelserne også har et ansvar for at gøre målene meningsfulde.

»Det kræver, at skolelederen efterspørger evalueringsformer, der ikke nødvendigvis er lette at sammenligne, men som mere kvalitativt kan påvise, hvordan eleverne klarer sig,« siger Dorte Østergren-Olsen.

Og så har lederne et ansvar for at give lærerne mulighed for at samarbejde om målstyret undervisning. Det er nemlig især i samarbejdet mellem lærerne, at forskerne har set en effekt.

»Det er en af de allervigtigste ledelsesopgaver. Jeg ved godt, at det kræver ressourcer, men vi kan se, at det øger kvaliteten af undervisningen,« siger Leon Dalgas Jensen.

Stoftrængsel

Han forklarer, at den målstyrede undervisning kan hjælpe lærerne til at nedjustere mængden af indhold.

»Man vil gerne have alt med, og man tænker, at eleverne skal kende hele begivenhedsforløbet under 1. Verdenskrig,« siger Leon Dalgas Jensen.

Han støder med jævne mellemrum på en holdning om, at målstyret undervisning forhindrer lærerne i at vælge, hvilket indhold eleverne skal igennem.

»Mange bliver frustrerede over, at deres emneorienterede undervisningsforløb pludselig er diskvalificeret. Vi siger til dem: Tag dog dit emneorganiserede undervisningsforløb og find ud af, hvad læringsintentionen er med det.«

Han understreger, at man »sagtens« kan få det indhold, som er vigtigt, ind under læringsmålene:

»Det er stadig sådan, at en lærer kan sige: ’Mine elever skal ikke gå ud af 9. klasse uden at høre om 1. Verdenskrig.'«

Men den målstyrede undervisning udfordrer lærerne til at se deres undervisning med elevernes læring for øje:

»Den gode historielærer, der kan formidle og fortælle en hel time, kan jo være fantastisk inspirerende for nogle elever, men måske ikke for alle,« siger Dorte Østergren-Olsen.

»Det er ikke nok, at lærerne står og siger ordene. De er simpelthen nødt til at være optagede af, hvad eleverne skal gøre med det.«

Selvom lærerne tydeligt skal vise eleverne, hvad målet er med undervisningen, »behøver formidlingen ikke at blive skrevet ned i en fin form og hængt op på væggen,« forklarer Leon Dalgas Jensen.

»Man skal ikke forstyrre eleverne med metarefleksion om egen læring, mens de er i læringsflowet. Vi ser eksempler på, at eleverne kører trætte i at få læringsmål præsenteret af læreren, der kommer ind for 25. gang og siger: 'Nu skal i se, hvad læringsmålene er'. Eleverne vil hellere ind i indholdet og aktiviteten. Det er der, at læringsmålene bliver tydelige for dem,« siger han.

Bogen »Læringsmålorienteret didaktik og dannelse« udkom i begyndelsen af juni på forlaget Dafolo.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Forsiden