Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Lærerne skal kunne gå på arbejde uden frygt, fastslår ministeren (Foto: Finn Frandsen, Ritzau foto)

Lærerne skal kunne gå på arbejde uden frygt, fastslår ministeren (Foto: Finn Frandsen, Ritzau foto)

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Riisager: Nogle gange er det nødvendigt at smide et barn ud af folkeskolen

Det er vigtigt at sende et signal om, at f.eks. voldelig adfærd har en konsekvens – ikke blot i de frie grundskoler, men også i folkeskolen, siger undervisningsministeren på Folkemødet.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der skal mere fokus på, at et barn i folkeskolen kan blive smidt ud, hvis det f.eks. er voldeligt.

Sådan lyder det fra undervisningsminister Merete Riisager (LA) under en debat torsdag på Folkemødet på Bornholm.

»Jeg tror, at man skal få det lidt mere op til overfladen i folkeskolen, fordi vi også skal kunne tale om det, der er svært. Nogle gange er det nødvendigt at udskrive et barn. Det kan f.eks. være, hvis der vold eller trusler, så er det væsentligt, at der også er en konsekvens, fordi det kan være nødvendigt at sende et signal til familien,« siger Riisager under en debat om privat- og friskoler på Liberal Alliances båd i Allinge.

Modsat folkeskolen er de frie grundskoler underlagt Friskoleloven, og de skal derfor blot orientere den pågældende kommune, hvis skolen beslutter at bortvise en elev.

Merete Riisager peger på, at dét at udskrive et barn er mere »gennemsigtigt« i de frie grundskoler end i folkeskolen – men fremhæver, at det også finder sted i folkeskolen.

»I forhold til at skrive børn ud af skolen, så er det noget, folkeskolen gør. De gør det, og de kan det. Det er tit, at man overser det i debatten,« siger hun.

Vold mod lærere stiger

Merete Riisager peger på, at skolelærere er mere udsat for vold nu end tidligere. I januar i år kom det frem, at volden i folkeskolen er eskaleret. Via en række aktindsigter fra Arbejdstilsynet kunne TV 2 Lorry afdække, at alene i Københavns Kommune var volden mod skolelærere steget med 78 procent i løbet af de seneste tre år.

Dengang skrev Merete Riisager på Facebook, at elever eller andre, der ikke forstår det, »må ud, så undervisningen kan fortsætte«.

»I øjeblikket stiger antallet af voldsepisoder mod lærere, og det kan vi ikke acceptere. Lærerne er myndighedspersoner, de skal kunne gå på arbejde uden frygt,« siger Merete Riisager på Folkemødet.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden