Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Morten Ryom har tidligere læst til smed, men det var svært at finde en praktikplads, og han skiftede til jord- og betonuddannelsen.
Foto: Finn Frandsen

Morten Ryom har tidligere læst til smed, men det var svært at finde en praktikplads, og han skiftede til jord- og betonuddannelsen.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Interview: »Ingen lærte mig, at det var vigtigt at kunne noget med sine hænder«

Morten Ryom startede på gymnasiet og troede, at han skulle være læge. Folkeskolen bærer en del af ansvaret for, at han først sent indså, at han skulle være håndværker, mener han.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ifølge Morten Ryom er der to typer elever i folkeskolen. Groft sagt. Den ene type kalder han Boglige Bo:

»Boglige Bo er ret god til at huske, hvornår krigen om Slesvig-Holsten fandt sted, og de semantiske skemaer sidder lige i skabet, men han har ti tommelfingre og kan ikke samle et Ikea-møbel,« forklarer den 25-aalborgenser, som er i lære som jord- og betonarbejder og desuden er folketingskandidat for Socialdemokratiet.

Den anden elevtype kalder han Faglige Finn:

»Faglige Finn er god til at tænke abstrakt, se processer for sig og til at bruge sine hænder, men det med krigen om Slesvig-Holsten og de semantiske skemaer ligger noget fjernt.«

Fra murer til læge

Man skulle måske tro, at jord- og beton-lærlingen selv var en Faglig Finn. Men Morten Ryom var efter udsagn ca. 95 procent Boglige Bo, da han afsluttede folkeskolen for at starte på gymnasiet med en drøm om at blive læge.

Sådan havde det dog ikke altid været.

På den seddel, hvor uddannelsesvejlederen i 6. klasse bad Morten Ryom notere sine fremtidsdrømme, skrev han nemlig »murer«. Og folkeskolen har en del af ansvaret for, at den drøm ændrede sig hen ad vejen.

»Der var ikke nogen, der lærte mig, at det var vigtigt at kunne noget med sine hænder. Vi har en folkeskole, som peger eleverne i retning mod det akademiske,« siger Morten Ryom.

I den seneste tid har politikerne diskuteret, hvordan man får de ca. 50.000 danske unge, der hverken er i job eller i uddannelse, til at opdage erhvervsuddannelserne.

Morten Ryom er ikke i tvivl, om der skal sættes ind i folkeskolen. Han oplever nemlig, at mange folkeskoleelevers fremtidsdrømme ændrer sig på samme måde, som hans egen gjorde.

»I 6. klasse har de ofte en rimelig fornuftig idé om, hvad de gerne vil være. Måske vil de være pilot eller tømrer. Men i takt med at de nærmer sig 9. klasse, begynder de at drømme om at blive ingeniør, jurister og læger. Den udvikling har folkeskolen været med til at skabe, og den vil jeg gerne have vendt,« siger han.

»Der er sket et skred«

For ham er et af symptomerne på, at folkeskolen er blevet akademiseret, at elever i 8. og 9. klasse lærer om metoderedegørelse.

»Dengang vi gik i folkeskolen, var det noget, man først lærte i gymnasiet.«

Men hvorfor er det et problem at lære det tidligere?

»I de sidste mange år har vi rykket en masse ting, som førhen lå på gymnasieniveau, ned i folkeskolen. Men vi har ikke taget noget fra teknisk skole og rykket ned på lige fod. Der er sket skred,« siger Morten Ryom.

Han mener, at folkeskolens vægtning af de boglige fag betyder, at Faglige Finn aldrig får succesoplevelser i folkeskolen.

»Han får aldrig at vide, at det, som han højst sandsynligt skal efter folkeskolen, er noget værd. Det er hele tiden ham, der skal gå til Boglige Bo og for at få hjælp og aldrig omvendt,« siger han.

Men det er ikke bare Faglige Finn, som har brug for en folkeskole med et mere praktisk fokus, understreger Morten Ryom.

»Boglige Bo lærer aldrig, at det, som Faglige Finn kan, rent faktisk er vigtigt for at få et samfund til at fungere. Han lærer ikke værdien af håndværksarbejde. Det er et problem i et samfund som vores, hvor vi bl.a. lever af at have pissedygtige håndværkere.«

»Tanken er meget sød«

Tidligere på måneden foreslog Venstre at give unge i 8. og 9.klasse mulighed for at få undervisning i erhvervsfaglige fag. Men det løser ikke problemet, mener Morten Ryom:

»Tanken er meget sød: 'Er du lidt speciel og ikke så god med semantiske skemaer, så kan du komme her og lave et fuglehus.' Det nytter bare ikke noget i forhold til at få skabt bred respekt for håndværksfagene, for Boglige Bo vil ikke takke ja til sådan en tilbud,« siger Morten Ryom.

»Havde man tilbudt mig at besøge teknisk skole, havde jeg sagt nej, for jeg var fuldt ud overbevist om, at jeg skulle på gymnasiet og være læge.«

Han mener, at undervisning i de erhvervsfaglige fag skal være obligatorisk.

»Det er vigtigt, at man sørger for, at alle eleverne er med. Så kan det godt være, at lille Susanne, hvis far er læge, og mor er ingeniør, synes, det er nederen, men hun behøver ikke selv at kunne bygge et hus, hun skal bare kende principperne bag.«

Hvis du kunne få lov at bestemme, hvordan så folkeskolen så ud?

»For det første ville jeg se på timefordelingen,« siger Morten Ryom.

Han mener, at sløjd og håndarbejde igen skal gøres til selvstændige fag.

»Og hvis jeg skal være rigtig ambitiøs , så skal halvdelen af alle matematiktimer undervises i håndværksøjemed,« siger Morten Ryom, som ønsker sig et bredt matematikfag, som kommer ind over en række håndværksfag.

»Én dag kunne man lære noget om spær og tagkonstruktioner, altså helt basalt hvorfor det er, at taget ikke falder ned i hovedet på mig. En anden dag kunne man lære, hvordan kloaksystemet fungerer, når jeg trykker på knappen i toilettet. Nogle grundlæggende ting, som er hammervigtige.«

Selvom Morten Ryom har et »anstrengt forhold« til karakterer i folkeskolen, mener han også, at det er et sted, man kunne sætte ind.

»Hvis vi absolut vil have karakterer, så skal håndværksfag tælle med. Lige så snart eleverne rammer udskolingen, så har de én ting på hjernen: deres karaktergennemsnit. Hvis de skal have respekt for håndværksfagene, skal de også tælle på karakterskemaet.«

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden