Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Politikere afviser at lempe regler for klassestørrelse

Et KL-forslag om at gøre reglerne for klassedannelse mere fleksible kan medføre større klasser. På Christiansborg bliver forslaget blankt afvist.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det bliver ikke til noget.

Så kontant er reaktionen fra Christiansborg på KL’s forslag om at gøre reglerne for klassedannelse mere fleksible.

Forslaget vil åbne for større klasser, men bliver ikke til virkelighed, lyder meldingen fra DF's skoleordfører, Alex Ahrendtsen.

»Det bliver ikke med vores stemmer, at vi ændrer det. Kommunerne presser på for at gøre folkeskolen dårligere. Nu vil de lave store klasser af hensyn til økonomien, men det kan de godt glemme alt om,« siger han og understreger, at man med skolereformen allerede har lavet fleksible regler for hold- og klassedannelse.

Forslaget er på KL’s ønske blevet en del af økonomiaftalen mellem regeringen og kommunerne. I aftalen hedder det, at »Regeringen vil søge opbakning til mere fleksible muligheder for klassedannelser samt mulighed for organisering af undervisningen i hold med henblik på at understøtte differentierede læringsforløb.«

Men da området er forligsbelagt, så skal regeringen finde opbakning hos partierne i folkeskoleforligskredsen. Her er DF afvisende, og Socialdemokratiet er også skeptisk.

»Der er allerede vide rammer. Vi skal lave den bedste undervisning for eleverne, men jo ikke stuve eleverne sammen i klasserne, så vi skal tænke os rigtigt godt om,« siger undervisningsordfører Annette Lind (S).

Hun understreger, at hun selvfølgelig vil se på forslagene, hvis KL kommer med mere konkrete ønsker.

Ikke et spareforslag

KL har blandt andet rejst ønsket på baggrund af en såkaldt forvaltningsundersøgelse, der blev offentliggjort tidligere på måneden. Her er landets skolechefer blevet spurgt, hvilke barrierer de ser for skolers og kommuners arbejde.

65 procent svarer, at reglerne for klassedannelse er en barriere, mens 59 procent peger på reglerne for holdopdeling som et problem.

Børne- og Kulturchefforeningen mener, at mere fleksible regler vil være til gavn for børnene.

»Vi har fokus på, hvad der giver eleverne de bedste forløb, og der synes vi, at de bureaukratiske rammer begrænser de pædagogiske muligheder,« siger Jan Henriksen, der er børne- og ungedirektør i Middelfart Kommune og formand for Børne- og Kulturchefforeningen.

Forslaget kan åbne for klasser med flere end 28 elever, men det kan faktisk gavne kvaliteten, mener Jan Henriksen.

»Hvis man på en årgang har 30 elever, så skal man i dag lave to klasser med 15 elever. Vi tror, at man vil kunne få mere kvalitet ved at lave én stor stamklasse, hvor man samler lærer- og pædagogkræfterne og både får mere kvalitet og et fagligt og socialt fællesskab,« siger han og fortsætter:

»I nogle tilfælde er større klasser godt, for så kan man give eleverne et bedre pædagogisk tilbud. Som udgangspunkt er antallet ikke nødvendigvis et udtryk for kvalitet. Et æg bliver jo ikke mere økologisk af, om der er 6 eller 10 æg i bakken. Det handler om, hvordan hønen har haft det.«

I KL understreger formand Martin Damm (V), at forslaget er stillet for at gøre det lettere at tilrettelægge differentierede og fleksible læringsforløb:

»Det er ikke målet at spare penge. Det er målet at give bedre læringsforløb for eleverne,« siger han i en skriftlig kommentar, hvor han erkender, at forslaget kan åbne for større klasser.

»Det vil være en lokal afgørelse i den enkelte kommune og på den enkelte skole, hvordan man vil udnytte den øgede fleksibilitet. Det kan i nogle undervisningsforløb betyde større klasser eller hold, og det kan i nogle forløb betyde mindre klasser eller hold. Men det vil være ud fra, hvad der pædagogisk giver bedst mening i de enkelte tilfælde.«

Ledere og forældre er skeptiske

Den opfattelse er Skolelederforeningen dog ikke enig i. I Altinget kalder formand Claus Hjortdal forslaget for stærkt kritisabelt.

»Det vil, som jeg ser det, være en besparelsestænkning med at forhøje elevtallet til +29, så man kan skabe økonomisk rationalitet. Igen det er ikke pædagogik, borgertilfredshed eller ledelse, men alene økonomi, der er styrende,« siger han til Altinget.

Formand for Skole og Forældre Mette With Hagensen er ligeså skeptisk:

»Det er et forfærdeligt forslag. Det giver muligheden for at lave en klasse på 30 elever og lave holddannelse ud fra den, og så ved vi godt ude i virkeligheden, at når der er to lærere til 30 lærere, og der bliver brug for en vikar, så nupper vi den ekstra lærer. Så laver du undervisning med 30 elever,« siger hun til Politiken Skoleliv og pointerer, at Skole og Forældre ønsker et loft over elevantallet.

»Vi så gerne, at vi havde en stamklasse på mindre end 28 elever. Selvfølgelig med masser af mulighed for holddannelse, men vi skal gå nedad i antal i stedet for at gå opad.«

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden